Doula
SPONSORERET indhold

Doula: Din helt egen fødselshjælper

Det har intet med hekseri og trylleformular at gøre. En doula er med familien hele vejen igennem en fødsel - før, under og efter.

Af:: May Kjærsgaard Foto: Colourbox
13. maj. 2016 | Børn | Vores Børn

Tryghed er et vigtigt element i en sund fødsel. Er den fødende bange eller utryg, kan det direkte sætte fødslen i stå.

Derfor er det doula, Kristina Svenssons, erklærede mål at sørge for, at de familier hun som doula hjælper igennem fødsler, først og fremmest føler sig trygge. Det arbejde begynder lang tid før den egentlige fødsel, hvor hun gennem samtaler og personlig fødselsforberedelse gennemgår de forskellige situationer, man som fødende kan ende i. 

– Jeg forsøger at forberede familierne på det uforudsigelige, for det er det, en fødsel er. Så det handler ikke kun om at tale om, hvordan de gerne vil have, at det skal gå, men også om at forberede dem på, hvis tingene ikke går, som de forventer. Det handler for eksempel om at have nogle mestringsstrategier, så man er mere omstillingsparat, og man føler sig klædt på til at møde det uforudsigelige fødeland. Det går altid nemmere, når man har øvet det igennem, forklarer Kristina.

LÆS OGSÅ: 8 ting du ikke skal sige til en gravid

Hun lægger vægt på, at alle familier er forskellige og derfor er to doulaforløb med hende aldrig ens. Hun gør sig umage for at møde familien, der hvor de er, og tager udgangspunkt i familiens ønsker og behov.

Armene over hovedet

Det handler altså om at skabe tryghed, men også om at give kvinden en tro på sig selv. En tro på, at hun kan klare det og give hende styrken til at stå fødslen igennem – uanset hvor lang den bliver.

 – Jeg har født med kvinder, der selv efter en fødsel som varede tre døgn, er kommet ud med armene over hovedet og følt, at det har været en sejr, fordi de har haft sig selv med hele vejen, fortæller Kristina Svensson.

LÆS OGSÅ: Skønhed: Snyd dig frisk

Maria Dårstad Perez på 35 år og hendes mand valgte at have en doula med til fødslen af deres søn Victor. Så da Victor i december 2013 kom til verden, var Kristina med. Maria fremhæver netop den tryghed, der ligger i at have en person med hele vejen i forløbet.

– Der er mange fordele ved at have en doula. Man lærer hende at kende meget tidligt i forløbet, man har løbende kontakt med den samme person. Og man ved, at det er hende, der er med til selve fødslen. Det giver en enorm tryghed. Det ved man jo ikke med jordemoderen, siger Maria Dårstad Perez.

Samspillet med jordemoderen

Maria understreger dog, at valget af at bruge en doula på ingen måde handlede om mistro til det danske sygehusvæsen eller til jordemødrene. – Det var ikke, fordi vi ville have en jordemoder mere. Man kan godt hyre en privat jordemoder, men det var ikke det, der var vores behov. Vi er meget trygge ved det danske sundhedssystem, men de tilbyder jo ikke det, en doula tilbyder, forklarer Maria Dårstad Perez.For dem var en doula en erfaren omsorgsperson, der ved, hvad en fødsel handler om.Kristina Svensson lægger da også stor vægt på, at en doula ikke står i stedet for en jordemoder. En doula og en jordemoder er to forskellige fagpersoner og har forskellige roller for familien. En doula blander sig ikke i de medicinske vurderinger, en jordemoder eller eventuelt en fødselslæge laver. Hun mener dog, at hvis jordemødrene havde bedre tid, så ville det måske ikke være nødvendigt med en doula.– Jordemødrene ved godt, hvad der skal til, for at det bliver en god fødsel. De ved også godt, hvor vigtig trygheden er for at fødselshormonerne flyder, og det hele går, som det skal. Vi vil det samme. Ofte har de bare ikke tiden til at gøre det, siger hun.Kristina oplever, at der er et fint samarbejde mellem hende som doula og de jordemødre og andet fagpersonale, hun har mødt i forbindelse med de fødsler, hun har været med til.

Flertallet er flergangsfødende

De familier, der hyrer Kristina Svensson til at bistå deres fødsel, har som regel født før. Men det er ikke nødvendigvis, fordi deres foregående fødsler har været traumatiske. Sådan er det i hvert tilfælde ikke for flertallet. Det handler mere om, at dem, der har født før, forstår, hvor vigtigt det med trygheden er. 

 – Når de har prøvet det før, så ved de, hvad der er vigtigt under en fødsel. Det er at blive støttet og set hele vejen. At vi kender hinanden så godt, og at de føler sig godt forberedte og ved, at jeg bliver under hele fødslen, giver dem den tryghed, forklarer hun.

Maria Dårstad Perez er da heller ikke i tvivl om, at hvis hun skal føde igen, skal en doula med til fødslen. Og allerhelst Kristina Svensson. Der er dog ikke flere børn på programmet lige pt., understreger hun.

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Er du klar?

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Det er sgu sådan, man føder et barn!”

LÆS OGSÅ: 8 ting du IKKE skal sige til en nybagt mor – og 8 kække svar