Drop principperne – og få en gladere hverdag
Foto: Sine Nielsen

Drop principperne – og få en gladere hverdag

Børn sover bedre, hvis de får et bad inden puttetid. De skal smage på den mad, der er på bordet. Og der er nul fjernsyn på hverdage. Det skorter ikke på principerklæringer, når vi bliver forældre, men hen ad vejen viser praksis sig ofte at være en anden. Mød tre familier, som har brudt med principrytteriet og fået en gladere hverdag.

Faktaboks

Marianne, 33 år

Martin, 34 år

Anna, 6 år

Bjørn, 6 år

Silja, 2 år

Faktaboks

Kathrine, 33 år

Sophie, 5 år

1. PRINCIP: Vores børn kom i bad hver aften

Børn skal da i bad hver aften inden puttetid! Det havde Marianne og Martin fået at vide, da de blev forældre første gang. Men så fik de et barn, der slet ikke var til hyggelige vandlege, og måtte droppe det princip.

Hvad var tankerne bag jeres princip?
Da vi blev forældre for første gang, fik vi anbefalet at få et fast putteritual. Så vores tvillinger Anna og Bjørn blev puttet på samme tid hver aften i deres eget værelse, fra de var seks måneder gamle. Men først ‘bad-mad-kvad’.

Hvad gik det konkret ud på?
Det begyndte ved 19-tiden med et bad. Børnene havde lige lært at sidde op og sad i hver sin ende af vores turkise badekar og byttede legetøj. Så kom de op, fik ren ble og nattøj på og duftede vildt godt. Bagefter kom de ind i sofaen, og så sad Martin og jeg i hver sin ende af sofaen og gav dem en flaske, mens kun deres små gryntelyde kunne høres. Til sidst kom vi til ‘kvad’ – vi havde vi jo hørt, at man ikke kan begynde tidligt nok med rim, remse og rytme – så vi sad og sang for dem. Hver aften. Fra den samme sangbog fra DR med en masse billeder i, og vi sluttede altid af med Elefantens vuggevise.

Hvordan fungerede det?
Efter ritualet blev de puttet i deres tremmeseng, der blev tændt for natlampen, sagt godnat og så skulle de falde i søvn selv. Det gik faktisk rigtig godt. Vi gentog ritualet, når vi var ude hos venner (vi sprang dog badet over), og ofte syntes folk, at vores børn var hurtige til at falde i søvn.

Hvad gjorde, at I droppede princippet?
Der skete det, at vi fik lillesøster Silja, og så røg princippet ud med badevandet! Vi kan ikke fylde tre kar med vand hver aften, og i øvrigt synes Silja slet ikke, det er hyggeligt at bade, og hun har heller aldrig villet tage en natflaske.

Hvad gør I så nu?
Nu får alle børn et bad i løbet af weekenden. De er ikke beskidte, men nok knap så velduftende. Til gengæld har vi ikke en daglig konflikt omkring aftenbadet.

Hvad tænker du i dag om principper?
Med barn nummer tre har vi fået brug for flere ‘elastikker’. Vi mener stadig, at faste regler giver børn tryghed, men set i bakspejlet kunne vi godt have været mere fleksible nogle gange, da Bjørn og Anna var små, og en af dem havde brug for at holde i hånd for at falde i søvn. I en tvillingefamilie gør struktur godt, men man kan også ende med at blive lidt af en strukturfascist.

Læs om princippet nul fjernsyn i hverdagene på næste side>>

alt2. PRINCIP: Min datter måtte ikke se fjernsyn i hverdagen

Før i tiden fik Kathrine dårlig samvittighed, hvis hun plantede sin datter, Sophie, foran fjernsynet. Men da hun droppede princippet om nul fjernsyn på hverdage, fik familien en rarere og mere rolig hverdag.

Hvilket princip havde du?
Jeg havde et klart princip om, at Sophie kun skulle se fjernsyn en gang imellem i weekenden, men så skete der det, at jeg blev alene med hende og måtte finde nye veje. Jeg blev skilt for to år siden, og for eksempel når jeg kører den lange vej hjem til min forældre i Nordjylland – en tur på fire timer – så er både Sophie og jeg altså utrolig glade for, at dvd’en er opfundet.

Hvordan fungerer det i dag?
Jeg afleverer Sophie klokken halv ni om morgenen og henter hende igen halv fem. Hun er simpelthen så træt, når vi kommer hjem. Hun sidder nærmest og græder og kan ikke overskue at lege med sine dukker. Så jeg kan vælge, om jeg vil have et femårigt barn hængende på armen, mens jeg laver mad, eller om jeg vil sætte en film på.

Hvad har I fået ud af det?
Jamen, jeg må indrømme, at Sophie har fået et større ordforråd af de film, jeg vælger til hende. Lige nu er det Astrid Lindgrens Madicken, hun ser igen og igen. Det sætter mange gode samtaler i gang om Gud, om hjernerystelse og om, at man ikke må forsøge at gå balancegang hen over skoletaget. Jeg har også fundet ud af, at det er ved gentagelsen, hun slapper af. Altså når vi ser Madicken for fjerde eller femte gang, og hun kan alle replikkerne udenad, så er det vitterligt en afslappende stund for hende.

Hvor meget fjernsyn ser hun nu?
Jeg har stadig den regel, at hun ikke skal se fjernsyn om morgenen på hverdage. I weekenden må hun til gengæld se alt det fjernsyn, hun kan nå at se, inden hendes dovne mor står op. Det er noget med, at hun ikke skal se tv i timevis – ikke fordi jeg mener, fjernsyn er skadeligt – men fordi børn også har godt af at bevæge sig og lave noget andet.

Hvad har du lært af processen?
At man skal slappe lidt af og som forældre støtte hinanden i, at det er okay at slappe lidt af. Jeg kan huske første gang, jeg satte en dvd på for Sophie. Vi havde min mor på besøg, og hun grinede vist lidt af mig, for det var jo lige før, jeg rullede gardinerne ned. Jeg kunne godt have brugt lidt mere, at folk sagde ‘slap nu af, børn bliver ikke sukkerjunkies, fordi de smager et glas kakaomælk, eller dovne og inaktive, fordi de ser Pippi Langstrømpe.’

3. PRINCIP: Thorvald skulle smage én ny ting til hvert måltid

Thorvald var meget kræsen, og det satte hans forældre sig for at ændre på. Resultatet blev gråd og timelange middage. Nu bestemmer Thorvald selv, hvad han vil smage på, og han er blevet mindre kræsen!

 FAMILIEN :
Ole, 33 år
Stine, 32 år
Thorvald, 2 1/2 år
Kaj, 1 år

Hvad var tankerne bag jeres princip?
Vi spiser selv meget varieret og synes, at det er vigtigt, at vores børn har mod på at smage ting, der er anderledes. Da Thorvald var halvandet år, spiste han stort set kun brød, havregrød og kartofler. Han rørte aldrig rødbeder, oksekød og salat, og vi tænkte, at det måtte være, fordi vi lod ham slippe af sted med ikke i det mindste at smage på de her ting.

Hvad gjorde I så helt konkret?
Vi sad i Stines forældres stråtækte bondehus syd for Tranekær på Langeland, vi var på ferie og tænkte, at nu var tiden kommet til at indføre nye vaner. Vi besluttede, at Thorvald skulle smage på én ting ved hvert måltid, som vi bestemte, hvad var. Det kunne være majs, kylling eller noget helt tredje. Vi ville gøre det i en uge og se, om det virkede.

Hvordan virkede det?
Det virkede rigtig dårligt. Nogle gange smagte han lidt på noget, og andre gange kiggede han væk eller sad og fortalte historier uden at røre maden. Men så blev vi jo nødt til at holde fast og sidde i timevis, sådan ‘ja, her sidder vi så og er helt naturlige og ikke over-opmærksomme på, om du spiser din rødbede …’ . En dag blev vi siddende, helt til han skulle i seng, og vi kom bare til et punkt, hvor det ikke længere var konstruktivt.

Hvad gør I så nu?
En del af princippet har vi beholdt: Han får lidt af al maden over på sin tallerken. Men han bestemmer selv, hvilke dele af den han vil spise.

Hvordan har det ændret jeres madsituation?
Der er en bedre stemning omkring måltidet, og Thorvald har for første gang smagt kylling. Men det er jo svært at sige, hvad der ville være sket, hvis vi havde fortsat med den mere principfaste stil.

Har I lært noget af processen?
Kun det helt konkrete, at det her princip ikke virkede på Thorvald og hans forældre. Det sjove er, at lillebror Kaj er altspisende, mens Thorvald altid har været meget bestemt om, hvad han ville spise. Engang nægtede han endda at smage på en is.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kærlighed og Familieliv