Familie bor i kollektiv

Foto: Christian Als "Vi bor på Amager i en stor villa på 400 kvadratmeter, der er delt op i to separate lejligheder. Oven på os bor min søster med hendes mand og deres baby."

Kollektivet: ”Jeg troede, vi ville skændes meget mere, end vi gør”

Der er mange måder at indrette sig på som familie. Nogle bosætter sig på landet omringet af marker med mulighed for høns i haven. Andre dyrker storbylivet med to go-kaffe og kulturliv inden for rækkevidde, mens igen andre samles i små kollektiver med familiefællesskabet i højsædet. Mød tre helt igennem skønne børnefamilier, som bor og lever ret så forskelligt.

Hvor og hvordan bor I?

"Vi bor på Amager i en stor villa på 400 kvadratmeter, der er delt op i to separate lejligheder. Oven på os bor min søster med hendes mand og deres baby. Det er en tidligere erhvervsejendom, der stod med rå produktionslokaler, udsugningshuller og vinylgulve, da vi overtog."

"Til sommer har vi boet her i fem år. Jeg var fire-fem måneder henne med vores mellemste, og vi havde en pige på ni måneder, da vi renoverede. Det var en hård proces, men der var ikke noget at gøre, vi havde den deadline, at der kom en ny baby."

Hvorfor har I valgt at bo i kollektiv?

"Jeg har altid været tæt på min søster, og vi klikker bare godt os fire voksne sammen. Det handlede om at vinde på flere måder: Vi synes, det er fedt at være sammen, og det gav os også muligheden for at opnå noget, vi ellers ikke ville have haft råd til. Det er billigere at købe et stort hus og skabe to villalejligheder end at købe én hver især. Så fik vi muligheden for at bo i det område, vi gerne ville bo i."

Hvad flyttede I fra?

"Vi boede alle sammen på Frederiksberg før, hvor vi tilfældigt havde fundet lejligheder med 400 meter imellem os. Vi var alligevel sammen hele tiden. Inden vi fik børn, var det minimum fire dage om ugen, hvor vi spiste sammen, gik ud og spiste brunch eller gik ture."

Hvordan ser jeres hverdage og weekender ud?

"Lige nu er min søster og jeg begge på barsel, så vi ses hele tiden. Senere i dag skal vi ud at kælke. I weekenderne kan min kæreste, Daniel, godt lide at stå op og bage boller, så skriver han på vores fælles kollektivtråd, at han har stillet en kurv ude på trappen – eller om de har lyst til at komme ned og spise morgenmad klokken ni. Så tager vi ud og laver noget sammen, f.eks. i skoven, og senere handler vi ind og spiser sammen. Fem ud af ugens syv dage er der én, der skriver, hvad skal I spise i aften?"

LÆS OGSÅ: Storbyfamilien: ”Vi elsker at drøne ud på skatebanen”

Hvad har overrasket?

"Jeg er positivt overrasket over, hvor godt det går! Vi kommer fra en rigtig hidsigprop-familie, så vi kunne godt have skændtes meget mere, end vi gør, min søster og jeg. Jeg havde troet, vi ville få mere brug for pauser, men vi har lyst til at være sammen hele tiden."

Er der noget, der er udfordrende?

"Vi kan godt blive uvenner eller irriterede på hinanden af og til, hvis nogle eksempelvis føler, de tager slæbet med noget, eller hvis vi synes, hinanden larmer lidt for meget. Men så trækker man sig bare lidt tilbage, og i perioder kan der også gå 14 dage, hvor vi næsten ikke ser hinanden. Det kan både være, fordi der er behov for en pause eller på grund af travlhed. På den måde kan det gå lidt op og ned.

Vi havde ikke aftalt nogle husregler på forhånd. Det fungerer på den måde, at man skriver en besked – og så har de andre mulighed for at sige nej. Det må man gerne. Men der er kompromisser, ligesom hvis man bor i lejlighed. Vi har direkte adgang til vores fælles have, så når min søster holder fødselsdag eller mødregruppe der, så er de jo også i min have. Så skal man jo acceptere hinandens gæster, og at man ikke kan beslutte, at nu vil man have det for sig selv."

Hvad er det bedste ved at bo i kollektiv?

"At mine børn får den tætte relation til resten af familien. Mine piger går jo bare op til deres lille fætter, når de savner ham. Det ville næsten føles tarveligt, hvis vi flyttede fra hinanden nu, hvor der er opstået sådan et forhold til deres moster, onkel og fætter. Sådan har vi det allesammen, og vi drømmer om at fortsætte kollektivet i fremtiden på den ene eller anden måde. Så når vi begynder at mangle lidt plads, så er planen også at kigge efter noget andet sammen."

LÆS OGSÅ: Familien på landet: ”Vi dyrker det, vi selv skal spise”

Hvad for nogle værdier får jeres børn med sig ved den her boform?

"Familie har altid været sindssygt vigtigt for mig. Jeg har behov for, at familie er nogle, som bakker hinanden op. Jeg har behov for, at man er der 100 % i relationer. Så jeg har altid haft nogle intense og meget tætte relationer – det er jeg glad for at give videre til mine børn."

Er det en hjælp i forhold til at få hverdagen til at hænge sammen i en småbørnsfamilie?

"Det har faktisk aldrig været drivkraften for vores kollektiv, at vi skulle have en nemmere hverdag, det var mere: ”Prøv at tænk på, hvor tæt vores børn kommer til at vokse op sammen!” Det er mest os, der laver mad, og det har jeg det helt fint med. Så passer de vores børn ovenpå, når vi har brug for det, så selvfølgelig er der lidt aflastning."

Hvad skal man overveje, inden man flytter i kollektiv?

"Man skal have et godt forhold til hinanden alle sammen, det skal man være sikker på. Selvom man kan lukke døren, så skal man jo være socialt anlagt og ville noget i fællesskab, ellers kan man lige så godt bo for sig selv."

Om Susan Kofoed Mogensen

32, er mor til Noelle 5 år, Naomi 4 år og Nolan 6 måneder, som hun har sammen med Daniel.

Susan instagrammer på @susliving og er næsten færdig som miljøøkonom. Lige for tiden er hun på barsel og hjemmepasser resten af kuldet. Familien bor i kollektiv med Susans søsters familie på Amager.

Artiklen er oprindeligt udgivet i Vores Børn 02 (februar-april 2021)

Se, hvad vi ellers skriver om: Familieliv