Sundhed
Gør noget ud af maden. Havregrød er sjovere at spise med banan og jordbær på toppen. Foto: Nimastock

Får dit barn nok at spise?

Et par pastaskruer og en bid frikadelle. Og så siger mini tak for mad! Du kan blive rigtig nervøs, når dit barn ikke spiser særlig meget. Men heldigvis kan du som regel være helt rolig: Han får, hvad han har brug for.

Faktaboks

Spiser kræsenmunden ingenting? Så put en ekstra klat smør eller olie i havregrøden eller på pastaen, så dit barn får mere energi ud af maden.

Du har brugt lang tid på at lave et sundt og nærende måltid mad til dit barn, og forventningsfuld rækker du skeen frem mod den lille. Der ryger to-tre bidder ned.

Faktaboks

  1. Spis tidligere

    Du er måske vokset op med, at maden skal stå på bordet klokken seks nul dut. Men tigger dit barn ved skuffen med kiks og rosiner allerede klokken fem, så servér aftensmåltidet dér. Så er der også mindre risiko for overtræthed.

  2. Drop reglerne

    Et barn under tre år kan ikke sidde stille under et helt måltid. Lad ham gerne gå ned og lege lidt for så at vende tilbage til sin tallerken. Tving ham heller ikke til at smage på al maden – det en dødssejler for appetitten. Hvis han har brug for at sidde lidt på skødet, når han spiser – så lad ham!

  3. Gør maden overskuelig

    De fleste børn kan bedst lide, når de kan se, hvad de spiser. Del derfor maden op, for eksempel i en tallerken med forskellige rum.

  4. Find favoritten

    Sørg for, at der altid er noget på bordet, som dit barn kan lide. Med tiden skal han nok få lyst til at smage på de andre ting også.

  5. Kan selv

    I et til treårsalderen er det vigtigt for dit barn at opleve, at han kan selv. Lad ham selv tage mad fra fadene over på sin tallerken og inddrag ham i madlavningen – så vidt det er muligt. Det er sjovere at spise noget, han selv har haft indflydelse på.

    Kilde: Sundhedsplejerske Dorte Fischer

Men så er det også slut: Den lille mund er hermetisk lukket, og ingen flyvemaskiner eller andre sjove tricks kan ændre på det. Du bliver skuffet og nervøs, for hvorfor vil han nu ikke spise – igen?

Det ligger dybt i dig som mor, at du bekymrer dig over, om dit barn får mad nok.

LÆS OGSÅ: Test – Hvor sunde er dit barns madvaner?

Og derfor kan det være rigtig frustrerende, når din lille elskling i perioder nipper til maden som en fugleunge. Især når du ser dine børns jævnaldrende guffe lystigt i sig. ‘Er der mon noget galt’, tænker du?

Personligheden spiller ind

Sandsynligvis ikke, beroliger børnelæge Annebeth Rosenvinge. Hun forklarer, at der ikke er en fast opskrift på, hvor meget mad dit barn skal have.

Hvad der kommer indenbords handler nemlig ikke kun om kalorier, men også om dit barns personlighed.

– Vi tror, at alle børn skal spise ens, men sådan er det ikke. Dit barns basale behov for næringsstoffer skal dækkes, men derudover afhænger lysten til at spise af, hvem dit barn er.

LÆS OGSÅ: Derfor er dit barn kræsent

Ligesom nogle børn helst vil lege med biler, mens andre er gladere for bøger, er der børn, der interesserer sig meget for mad, mens andre ikke har den store interesse, siger hun og opfordrer dig til at se tilbage på, hvordan du selv spiste som barn, hvis du er bekymret over dit barns manglende appetit.

Kræsenhed er arveligt

Selv om der ikke er forskning, der slår det hundrede procent fast, er der nemlig meget, der tyder på, at lysten til mad til en vis grad er arvelig.

Det kan måske berolige dig at vide, at selv om du eller din mand spiste meget sparsomt eller var meget kræsne som små, er det hele gået godt alligevel.

Børnelægen forklarer desuden, at dit barn har en medfødt evne til at føle sult og dermed indtage den energi, der er brug for.

LÆS OGSÅ: Test af leverpostej

Så hvis du, i teorien, placerede et bord fyldt med mad fra hele kostpyramiden, og lod dit barn tage, hvad han ville have, lige når han selv havde lyst, så ville han forventeligt få dækket sit energibehov.

Sult er ikke skemalagt

Det er bare ikke altid, at han har lyst til at spise, lige når maden står på bordet.

– Når vores børn er helt små og bliver ammet eller får flaske, accepterer vi uden videre, at de spiser, når de selv har lyst. Men når de bliver større, passer det bedre ind i vores hverdag, at de spiser til de tre hovedmåltider.

Men det er ikke sikkert, at dit barn føler sult lige efter skemaet. Der er jo også nogle voksne, der for eksempel aldrig spiser morgenmad, fordi det ikke er naturligt for dem at spise lige på det tidspunkt. Sådan kan børn også have det, siger Annebeth Rosenvinge.

Har junior ikke den største appetit til hovedmåltiderne, kan det derfor være en god ide at rykke dem – eller at gøre mere ud af mellemmåltiderne og for eksempel tilbyde ham en grovbolle, lidt jogurt og masser af frugt og grønt – uden for skemaet.

Madglad i perioder

Når det er sagt, så kan der sagtens være perioder, hvor dit barn kun gnaver i et par kartoffelbåde og tre agurkestykker til aftensmaden, mens han i andre perioder har mere

lyst til at fylde i skrutten. Det kan hænge sammen med en sygdomsperiode – eller også er dit barn bare inde i en fase, hvor andre ting optager ham langt mere end indholdet på tallerkenen.

Annebeth Rosenvinge understreger derfor, at du skal kigge på det lange seje træk, når du skal vurdere dit barns spisevaner.

LÆS OGSÅ: Sund grød til hele familien

– Hvis du vejede dit barn hver dag og tegnede resultatet ind på hans vækstkurve, ville du opdage, at kurven zigzagger, fordi vægten stiger og falder lidt hele tiden. Det vigtige er, at dit barn over tid tager på og vokser i højden, pointerer børnelægen.

Væksten må ikke stagnere

Der må dog ikke gå flere måneder, hvor dit barn kun vil have en halv skive brød om morgenen og så ellers ikke rigtig spiser noget resten af dagen. Er det tilfældet, skal han tilses af en læge. Annebeth Rosenvinge forklarer, at dit barn godt kan hoppe en vækstkurve ned, uden at det betyder noget. Især i den første amme eller flaskeperiode bliver nogle børn nemlig tvunget op på en højere vækstkurve, end det er naturligt for dem. Når de så begynder at spise fast føde, falder de ned på den vækstkurve, hvor de egentlig hører til. Når din læge eller sundhedsplejerske ser på din lille trolds vækst, holder de derfor øje med, om han følger den kurve, han er landet på. Først hvis kurven begynder at flade ud, hvilket vil sige, at lillemandens vækst stagnerer, er der grund til at undersøge ham nærmere.LÆS OGSÅ: Test – Hvilken type mor er du? Børnelægen understreger dog, at det er meget sjældent, at manglende madindtag alene er årsagen til, at et barn ikke trives og vokser, som det skal.

Kig på dit barns trivsel

Derfor er der al mulig grund til at tage det roligt, når mini i et par uger afviser frikadellerne. – Dit barn kan mærke, hvis du bliver stresset over, at han ikke spiser. Han opdager hurtigt, at han kan bruge madsituationen til at kontrollere dig. Og hvis spisetiden udvikler sig til en konflikt, bliver det først svært at få noget i ham, advarer Annebeth Rosenvinge. Synes du, det går trægt med madinteressen, opfordrer hun dig i stedet til at se på, hvordan dit barn generelt har det. – Kig på dit barn. Er han glad? Har han god energi og en sund og rask kulør? Har du i det i det hele taget en god fornemmelse af, at han trives? Hvis de ting er på plads, får han sandsynligvis, hvad han skal have, siger hun.

MADPLAN: Få inspiration til aftensmaden

Se, hvad vi ellers skriver om: Tumling og Børnesygdomme