Enneagrammet graviditetstype
SPONSORERET indhold

Find din graviditetstype

Når man som gravid ved, hvilken graviditetstype man er, kan man bedre kommunikere til sin omverden, hvordan de bedst kan støtte. Se her, hvilken graviditets typer du er (eller var).

Af:: May Kjærsgaard Foto: Getty
22. jun. 2017 | Børn | Vores Børn

Når man skal være forældre, sker der mange forandringer, både fysisk og hormonelt. Som kvinde kan man måske næsten ikke kende sig selv. 

– Når man bliver gravid skal man til at opdage sig selv og finde ud af, hvordan man er som gravid. Man skal observere sig selv på en ikke dømmende måde – det er meget vigtigt, det handler ikke om, at noget er rigtigt eller forkert. Det er ligesom, hvis man skulle lære et nyt menneske at kende, forklarer Christina Hedegaard. 

Christina Hedegaard er doula og hun har sammen med Lene Hansson skrevet bogen Sund, glad og gravid. 

I bogen defineres 9 forskellige graviditetstyper. Til at definere de forskellige typer, er der taget udgangspunkt i typebestemmelsesværktøj Enneagrammet, der tager udgangspunkt i ni forskellige personlighedstyper. Når man opnår forståelse for de ni forskellige måder, man kan være gravid på, vil det være muligt – med små justeringer – at være meget mere afslappede omkring graviditetsforløbet, forklarer Christina. 

– Når man kender sig selv som gravid godt, kan man begynde at klæde omverdenen på til at hjælpe én på den bedste måde. Og når du kender dig selv rigtig godt og er blevet god til at kommunikere dine behov, er du samtidig rigtig godt på vej til at få en god fødsel, pointerer Christina. 

LÆS OGSÅ: De 10 største bekymringer som gravid

Vi bringer her et uddrag af bogen, samt de 9 forskellige graviditetstyper: 

Vi har alle noget i os af hver type, og typisk er man særligt én af typerne på godt og ondt. Nogle vil måske sige: “Jeg vil ikke puttes i en kasse!” Men du er allerede i en kasse, og det, vi prøver på her, er at gøre dig opmærksom på, hvilken kasse du er i, og hvordan du træder ud af den for at blive “lidt af alle kasserne”, hvilket både vil gavne dig selv og dine omgivelser.

Type 1: PERFEKTIONISTEN

Perfektionisten går for at være ansvarlig og hårdtarbejdende med en meget høj standard. Perfektionister er meget følsomme over for kritik, dømmer ofte sig selv hårdt og kan have svært ved at tage imod ros eller anerkende deres egne præstationer. Over for andre opfattes de typisk som kritiske. De har generelt et ønske om at udføre alt korrekt og vil gerne forbedre alting, da de konstant søger at gøre det hele lidt bedre. Men for perfektionister bliver det aldrig godt nok. Perfektionister følte muligvis, at de som børn ofte blev kritiseret. De havde sjældent følelsen af anerkendelse for at have gjort noget godt nok og følte altid, at de skulle gøre det bedre. At være elsket er for dem lig med at være perfekt og gøre tingene perfekt.Som gravid Børneværelset er perfekt, alt er indkøbt på forhånd, og hun ved, hvordan hun vil føde og hvor. Hun har travlt med at fortælle om, hvor meget styr hun har på alt, for ingen skal kunne sætte en finger på, at hun ikke er … ja, perfekt! Vær opmærksom på risiko for en negativ fødselsreaktion, da perfektionisten har svært ved at acceptere ikke at have kontrol, og det har man ikke over en graviditet eller en nyfødt baby. Og da en negativ fødselsreaktion for perfektionisten heller ikke er det perfekte billede.LÆS OGSÅ: Blog: Alle forældre er perfekte, især dem uden børn!Hvad kan perfektionisten gøre?Du kan prøve at finde en følelse af selv at have kontrolleret, at du har sluppet kontrollen. Det ændrer ikke alt, men det kan bløde det op, så du ikke føler, at du knækker ved de forandringer, der sker med dig før og under en graviditet, og det forbereder dig til din kommende rolle som mor. Vær blid ved dig selv og dermed dit barn. En god idé kan være at fortælle eller lære perfektionisten om meditations beroligende indvirkning på sindet, som kan være med til at gøre os mere autentiske som mennesker.

Type 2: HJÆLPER ELLER MODERTYPEN 

Det er fristende at tænke, at modertypen er den optimale graviditetstype. Men kigger vi nærmere ind i typen, kan modertypen ofte føle, at hun skal rumme alle de omkringværende mennesker, og det kan til tider flytte fokus fra nærværet omkring hendes egen graviditet og fødsel. Modertypen kommer hurtigt til at ville “please” alle andre, og hun vil tænke mere over, om jordemoderen har det godt, end om hun selv er tilpas, f.eks. til en konsultation. Modertypen vil helst have og være årsag til, at alle har det godt, og kan dermed “miste” nogen – ofte sig selv –
undervejs. 

Som gravid

Modertypen bliver en vidunderlig mor, men kan i sin iver efter at være kærlig komme til at overdrive sine kærlige handlinger over for alle og nærmest blive stresset af at have så mange at skulle “please”. Alle får lov til at røre den voksende mave, og hun sætter eller lægger sig gerne på måder, der endda er ubehagelige for at andre kan komme til. Modertypen kan rumme meget og er meget overbærende, men kan samtidig komme til at virke overfladisk, fordi hun nødig vil være til besvær for nogen.

Hvad kan modertypen gøre?

Modertypen kan med fordel lære at være inspirerende uden at behøve at gøre så meget for andre, men mere bare være. Og hun kan med fordel lære at være mere ærlig: “Jeg er ikke så vild med, at nogen rører min mave.” Dermed giver hun plads til, at andre mennesker også kan få lov til at hjælpe og støtte og opdyrke deres omsorgsgen. Modertypen skal først og fremmest huske at være mor for sig selv og sit eget barn. Hun skal stole på, at andre mennesker også kan klare den selv, og tåle at høre sandheden også om modertypens behov. 

LÆS OGSÅ: Fingrene væk fra min gravide mave

Type 3: PRÆSTATIONSTYPEN 

Denne type vil forsøge at præstere en graviditet. Hun har styr på, hvornår hun har ægløsning og ved, hvornår det er optimalt at dyrke sex for at blive gravid. Hvis hun er blevet gravid ved et tilfælde, tager hun fat fra den dag, det opdages, og går i gang med at præstere som “den enestående gravide”.Præstationstypen er formentlig blevet administrator for flere gravid- og babygrupper på Facebook. Hun sad på forreste række i skolen med fingeren oppe konstant. Hun vil ikke have siddende på sig ikke at kunne præstere. Som barn har præstationstyper oplevet, at de kun eller især fik kærlighed og opmærksomhed, hvis de klarede sig godt og kunne fremvise resultater. Derfor føler de, at det ikke er nok bare at være den, de er.Som gravidEn præstationstype kan lynhurtigt komme til at fokusere på, at hun og hendes barn skal følge skemaer, og hvis noget afviger fra, hvad hun har besluttet sig for er “målstregen”, så bortforklarer hun det med, at det var en læreproces, og at det i sig selv også er at vinde. Hun kan også lave sin egen dagsorden, der kan imponere andre.Hun vil hele tiden lede efter et nyt mål og en ny måde at vinde på. Hun kan hurtigt komme til at føle, at hun mister sig selv, hvis hun ikke kan præstere det, hun forestiller sig i graviditeten eller under fødslen. Hvis hun pludselig glemmer noget, hvis hun bliver uarbejdsdygtig i graviditeten, eller hvis fødslen går i gang og stopper igen undervejs, kan hun føle, at hun fejler. Også hvis hun går over tiden, kan hun føle, at hun ikke kan “levere varen”.Hvad kan præstationstypen gøre?Det kan hurtigt udvikle sig til skyld og skam over ikke at levere, hvis præstationstypen ikke er opmærksom og blid over for sig selv. En graviditet kan og skal ikke præsteres, ligesom man ikke kan præstere, at en blomst skal åbne sig. Man kan vande og skabe gode forhold for, at blomsten kan vokse, men en stor del af det handler om at have tillid til den naturlige proces. Præstationstyper kan med fordel give sig selv nogle fristunder fra at præstere, f.eks. ved at lave et tidsskema for, hvornår de holder helt fri fra alt og også slipper konkurrencen. Dyrk nuet i stedet for konstant at tænke over næste step. Ligesom for perfektionisten kan det være en fordel at lære at meditere og lære om mindfulness.

Type 4: ROMANTIKEREN

Her er en romantiker og poet, men når hun bliver presset, kan hun skabe unødige dramaer, og partneren vil have svært ved at gøre noget som helst rigtigt. Romantikeren repræsenterer ønsket om at forstå sig selv og forstå, hvorfor mennesker er blevet, som de er, og hvorfor de gør de ting, de gør.Romantikeren kan være både udadvendt og opsigtsvækkende eller det helt modsatte, indadvendt og overdrevent emotionel. Livets sørgelige sider synes at tiltrække dem. Ofte kan man se på folk via deres tøjvalg, at de er en romantikertype, da de skal markere sig ved at vælge noget særligt tøj, specielle sko og pudsige øreringe. De har behov for at skille sig ud fra mængden for at føle sig særlige og især elsket. De kan have tendens til at tro, at alle andre har netop den brik, som vil gøre dem komplette eller lykkelige. De kan give udtryk for, at de synes, livets goder er ulige fordelt, og at alle andre end dem selv har det bedre, lettere eller er gladere.Som gravidRomantikere kan let komme til at føle, at deres følelser er forkerte. Da romantikeren ofte synes, at det, alle andre har, er bedre, og at andre gør det bedre, kigger hun mere på skemaer og diagrammer over, om hun og hendes ufødte barn følger det, der er mest almindeligt, end hun mærker efter, hvordan hun og hendes ufødte barn egentlig har det. I sin søgen efter at passe ind kommer hun let til at fokusere på, om noget afviger, samtidig med hun vil være noget særligt.Hvad kan romantikeren gøre?Jo mere denne type kan favne og acceptere, at hun har brug for anerkendelse, og at det er vigtigt for hende at få at vide, at hun er ganske særlig og værdifuld, jo mere kan hun slappe af og vågne op, tage ansvar for sin personlige udvikling og føle ægte glæde. Romantikeren kan dermed, i lighed med en del af de andre typer, med fordel fokusere på nuet og acceptere, at følelser går op og ned. Mennesker kan ikke konstant leve i en berusende lykkefølelse, for så bliver også denne følelse helt almindelig.LÆS OGSÅ: Graviditeten set igennem fars øjne Romantikeren kan have rigtig godt af at gennemgå sine følelser på udvalgte tidspunkter, så hun slipper for at tolke alle følelser konstant, og på den måde kan hun finde en bedre følelsesmæssig balance. Romantikere kan med fordel huske sig selv på, at hverdagen også er en del af livet, og at de ikke skal tage alt personligt.

Type 5: IAGTTAGEREN 

En iagttager er et omvandrende leksikon. De er grundige og dybe og befinder sig godt i tankernes verden. De tager ingen hurtige beslutninger – de skal lige tænke sig om for at finde ud af, hvad de tænker og føler, inden de svarer. De er systematiske og konsekvente, og hvis en iagttager siger, at noget er gjort, så er det gjort! De kan have særlige interesser eller samler på f.eks. avisudklip, gammelt legetøj, bøger eller andet, fordi samlerobjekter for iagttageren repræsenterer en slags sikkerhed for, at de ved noget om noget.De mener selv, at de opfatter de fleste ting anderledes end andre – nogle ville kalde dem nørder! Iagttagere forestiller sig, at der findes en formel på alt, også kærlighed. Det at acceptere, at livet, kærligheden, børneopdragelse, madlavning og så videre ikke kan studeres, men skal leves, er en af iagttagernes udfordringer. Iagttagerne kan have brug for at trække sig, når de har været sammen med mange mennesker, for at bearbejde deres indtryk og sætte dem i system. Som gravidEn iagttager kan tro, at hun kan studere sig til, hvordan man er gravid, hvordan nyfødte er, og hvordan man er mor. Da alt skal systematiseres, har hun tilrettelagt sin hverdag efter, hvornår hun har ægløsning, inden hun er gravid, og når hun er gravid, lever hun gerne efter et skema. Hun vil tro, hun kan finde frem til en manual for, hvordan graviditeten skal og kan gennemføres. Hun kan nærmest glemme både at spise og drikke, til hun har regnet ud, hvordan hun får sat sine tanker i kasser og system.En iagttager har brug for at føle, at hun har al den nødvendige viden, hun tror skal til for at kunne gennemføre f.eks. en graviditet. Det kan være svært for hende at forstå, at det er vigtigt at tage graviditeten, som den kommer – at navigere i viden og samtidig holde fingrene væk. Hvis hun bliver bange eller bekymret, kan hun finde på at trække stikket fuldstændig ud. Det var også hendes overlevelsesmekanisme som barn.Hvad kan iagttageren gøre?Det vil være godt for iagttageren at trække vejret dybt for en stund og tro på, at den viden, hun skal bruge, nok skal være tilgængelig, når den skal bruges. Det kan sammenlignes med det at gå til eksamen, hvor mange mennesker frygter, at klappen går ned, og at de intet kan huske af det, de har terpet. Men i det øjeblik, eksamensspørgsmålet er trukket, og lærer og censor har beroliget hende, kommer svarene nærmest af sig selv. Studer gerne filosofier som for eksempel taoismen, en flere tusinde år gammel livsfilosofi, der handler om blot at være.

Type 6: SKEPTIKEREN

Denne type kunne også hedde den loyale type, da det er den mest loyale af alle typerne, både over for sine venner og sine overbevisninger. Den sunde skeptiker hopper ikke med på hvad som helst. Kritisk, ja, og ofte af bitter erfaring. Hun har svært ved at være spontan, da alt skal planlægges for at undgå katastrofer og uforberedte overraskelser. Skeptikere er omhyggelige, fantasifulde og trofaste, og de kæmper for de svagere. Typen kan opfattes som lidt doven af andre, men i virkeligheden er det en taktik ikke altid at gøre noget.En skeptiker har i sin barndom oplevet, at verden kan være et farefuldt sted, og at man kan komme galt af sted. Måske har hun haft forældre, der har overbeskyttet hende, og det har lært hende at være på vagt og tvivle, før en beslutning tages.Som gravidDa skeptikeren formentlig selv er curlingbarn, kan hun let selv blive en curlingmor. Skeptikeren er på følelsesmæssigt overarbejde næsten konstant og kan komme til at lade bekymringer overskygge selv den største og mest tydelige glæde og sundhed, for “tænk nu hvis”. Og det er også rigtig nok, det kan jo være, at noget går galt, men det ændrer en bekymring ikke nødvendigvis på. På den virkelig brugbare side, så er den bekymrede på forkant, og brugt rigtigt kan den megen information forebygge, at der eventuelt opstår et problem.Hvad kan skeptikeren gøre? Denne type kan med fordel lede efter tegn på, at verden rent faktisk også er et sted, hvor gode ting sker, og langsomt slippe, at verden ikke er en trussel 24 timer i døgnet. Hun kan bruge sætningen: “Jeg er en voksen kvinde, der selv kan træffe mine beslutninger, og jeg kan selv skabe en venlig verden omkring mig.” Hun kan bruge det til sin fordel, at hun kan se mange vinkler. Når skeptikeren har det godt, ynder hun at hjælpe andre til at komme videre og reagerer positivt på andres ønske om hjælp.

Type 7: EVENTYREREN 

Eventyreren er den evige optimist, der er super energisk. Hun elsker at dele glæder med andre og gør sig store anstrengelser for, at andre skal have det godt. Hun er charmerende, ser nye muligheder i alt og har altid lige en god idé. Hun undgår bevidst ubehagelige oplevelser og følelser, for så trækker hun sig, enten fysisk eller i fantasien, og kaster sig over næste spændende projekt for ikke at mærke sig selv. Hun er sjældent i ro og kan bo over hele verden samtidig med, at hun er i gang med nye projekter, der næsten føles som gennemførte, når de vigtigste ting er talt
igennem. Glipper et projekt, så vendes det til en fordel og en mulighed for at komme videre på en ny og endnu bedre måde.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der med maveskindet efter graviditeten?

Tidspunkter i barndommen, der har været svære at udholde, kan have tvunget hende ind i fantasiens verden i en konstant søgen efter eventyr og nye udfordringer, som kan fylde det tomme bæger, følelsernes bæger, og det har givet hende behovet for ikke at være i nuet, men i fremtiden.

Som gravid

Eventyreren kan have tendens til at benytte alle mulige ting, hun hører om kan give en endnu bedre graviditet og fødsel: kranio sakral terapi, akupunktur, akupressur, diverse støttende mavebind, vitaminpiller, at drikke store mængder af hindbærblad-te, ingefærudtræk, tranebærsaft og kokosvand, spise dadler, chili og “you name it” – alt er med. Hvis noget af det skulle virke på et eller andet, så aner eventyreren ikke, hvad det er, der virker, når så meget bliver afprøvet på en gang.

Begræns dig til at prøve én ting ad gangen, og særligt også, når du som eventyrer sidder med dit barn i armene. Dit barn kan blive overstimuleret og forvirret over de mange forskellige forsøg på at blive ammet, skiftet og finde løsning
på eventuel mavepine.

Hvad kan eventyreren gøre?

Vær varsom med at være alt for modtagelig og suge alle råd og muligheder til dig, når du er gravid, hvis du er eventyrer. Det er også muligt at dyrke ingenting i en periode! Vær omhyggelig og lidt mere kræsen, før du prøver nye ting af. Din krop er i forvejen i forandring, når du er gravid, så vær blid ved dig selv og dit ufødte barn. Og sov på det, eller bed om tid til at tænke et øjeblik, inden du tager en ny beslutning om noget nyt. Endnu en gang er meditation og nærvær et redskab, der med fordel kan benyttes af typen. Det kan få eventyreren til at udforske sit indre univers i stedet for altid at søge ud.

Type 8: LEDEREN

Lederen er en energisk, intens, dominerende og beskyttende type, der lever stærkt og hurtigt overtager kontrollen. Hun har let ved at blive vred, men bliver også hurtigt god igen, og hun lægger vægt på sandhed. Ledertyper taler selv hurtigt og vil til sagen med det samme. De er spontane, keder sig hurtigt og handler på deres impulser. En ledertype er handlekraftig, og de fleste bliver ofte imponerede over deres energi. Lederen er utålmodig over for folk, der er langsomme til at fatte sig og forklare sig. Til gengæld får hun udrettet noget – nogle gange lettere overilet
og forhastet, men det bliver som regel godt. Som barn har ledertypen formentlig haft oplevelsen af, at man skal være stærk for at klare sig, og at de svage bukker under.

Som gravid

Denne type minder lidt om perfektionisten. Alt skal være på en bestemt måde, og hvis ledertypen får at vide, at der er det mindste udsving på en vægtkurve for enten hende selv eller det ufødte barn, hvis en jordemoder aflyser en aftale i sidste øjeblik, eller der i det hele taget opstår en situation, der er uden for ledertypens kontrol, vælter vreden op.

En graviditet og en ufødt baby er ukontrollerbar, men ledertypen kan godt bruge sin type til at forebygge eventuelle problemer. For selvom hun ikke kan kontrollere, hvornår hun bliver gravid, om baby vender med numse eller hoved nedad, om baby bliver født med eller uden hår, eller hvornår fødslen går i gang, så kan hun kontrollere, hvem hun vil have med til sin fødsel. Og hun kan kontrollere at få den helt rigtige type massage og strækøvelser til at skabe optimale kropslige forhold for fødslen.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn mere nærvær

Hvad kan ledertypen gøre?

Det, ledertypen frygter mest, er at være svag og være i sine følelser. Hun prøver at gemme sig under sin hårde overflade og sine handlinger, men gav hun slip et øjeblik, kunne det i virkeligheden være det, der kunne få hende til at vågne op og tage ansvar for sin personlige udvikling og sit liv. Ikke at være handlekraftig er ledertypens
største skræk, men hun kan prøve at betragte det som en bevidst handling at turde vise sin sårbarhed for en stund. 

Når man altid skal kontrollere omgivelserne, i virkeligheden for at undgå kontakt til sin egen frygt for at være svag, er det meget svært at komme i kontakt med sit virkelige jeg. Inden i ledertypen er der et ofte såret
barn, der trænger til at blive trøstet og holdt om. Det er sundt for ledertyper at have en, der kan holde om dem. Når ledertypen begynder at kanalisere sin energi hen på kontrollerbare områder, er hun guld værd, for hun kan bane vejen for andre, som er knap så tydelige i deres ønsker og behov.

Type 9: FREDSELSKEREN 

Denne type har mægleregenskaber. Hun er rar og hyggelig, men også lidt magelig. Hun er tillidsvækkende, meget lyttende og forstående. Harmoni er vigtig, og hun evner selv at skabe fred og harmoni ved sin blotte tilstedeværelse. Hun er meget forbundet til andre, men det betyder også, at hun kan have svært ved at bryde dårlige relationer. Hun er næsten barnligt naiv, dømmer ikke og kræver ikke noget af andre. Typen kan have en passiv stædighed, som kan irritere andre, da de aldrig kan sige nej, men så bare lader være med at gøre det, man troede, man var blevet
enige om. Fredselskere er typisk varme, rolige typer, der er venlige, tolerante, forstående og arbejdsomme. De kan lide det fredelige og ønsker ro og orden for alle og rundt omkring sig. De er gode til at holde forbindelsen til alle og til at netværke, og de er meget produktive på deres egen rolige og yndefulde måde.

Som børn har fredselskerne formentlig følt adskillelse fra en eller begge forældre. De ønsker derfor at være forbundet og høre til, hvor de ellers har følt sig fravalgt eller ikke hørt. De har følt sig oversete og har ikke turdet sige deres ærlige mening over for forældrene af frygt for at blive endnu mere isoleret fra dem.

Som gravid

Fredselskeren lever med en oplevelse af, at der er en dybere dimension i livet end den fysiske, og hun lever ofte i overensstemmelse med sit nærvær. Hun har formentlig en helt særlig kontakt med sit ufødte barn. Under graviditeten kan hun sagtens komme på dybt vand i samtaler om f.eks. at kunne kommunikere med sit ufødte barn, og hvis hun taler med mennesker, der ganske enkelt ikke kan rumme og forstå spiritualitet, er det ærgerligt, at hun konstant skal forklare sig selv og forsøge at mægle mere end at glæde sig.

Som fredselsker er det vigtigt at fortælle om dine ønsker, hvis du har et fødeteam, der ikke umiddelbart kender dig. Fortæl dem, at du har tendens til at tænke mere på dem end på dig selv. Få eventuelt en doula, som kender dig, og som kan sørge for, at det er dine egne ønsker, der bliver opfyldt undervejs i din graviditet og under fødslen.

Hvad kan fredselskeren gøre?

For fredelskeren kan det være vanskeligt at træffe beslutninger og udtrykke sin egen mening, når nu hun hele tiden skal mægle og lytte og forstå alt og alle. Og når man aldrig tillader sig selv at udtrykke sig eller være vred, så skaber det kaos i både krop og psyke. Når man lader frygten for disharmoni styre, er det en disharmoni i sig selv, og så kommer du i en ubehagelig situation, der er baseret på frygt. Det er derfor godt som fredselsker at øve sig i at sige sin mening. Det er muligt at sige den på en måde, der er befordrende og harmoniskabende, om ikke andet så for dig
selv, og det er også okay. Fredselskeren elsker at holde kontakt til andre, men hun kan med fordel fokusere på også at have bedre kontakt til sig selv.

Læs mere om graviditetstyperne i bogen Sund, glad og gravid.

LÆS OGSÅ: Graviditetssukkersyge: Er du blevet testet?

LÆS OGSÅ: Gravid: Gode strækøvelser med skumrulle

LÆS OGSÅ: Gravidyoga: Find ro og bliv klar til fødslen