Flad mave: Louise tester elcykel på arbejde

Det gjorde Louise:

Skiftede togtur til og fra arbejde ud med en lille time på elcykel hver vej.

Petra Pedal på el-cykel

Den står og funkler, ny og insisterende. Jeg har fået en elcykel. Min sidste undskyldning for ikke at tage jernhesten på arbejde er dermed endegyldigt elimineret. Fuck. Allerede i weekenden får angsten tag i mig. Det er faktisk FARLIGT at cykle! Nærmest uforsvarligt. Man kan jo blive dehydreret og alt muligt, især når der er 13 kilometer. Men jeg skal. Og cyklen vil hjælpe mig.

Svedig inden første kilometer

Mandag går det løs. Alene det at finde ud af, hvilket tøj jeg skal have på til cykelturen, at få monteret batteriet og åbnet låsen får min puls deropad. Jeg må allerede have tabt mig adskillige hundrede gram.Wrooom! Pludselig suser jeg af sted på Røde Mellemvej.

For første gang i mit liv overhaler jeg alle, selv op over Knippelsbro går det som en leg. De andre okser af sted på den foroverbøjede måde. Jeg føler egentlig, jeg snyder lidt. Men hov, det er vist mig selv, jeg snyder. Mens alle de oksende pedallister bliver slanke, forbliver mine dansehåndtag velnærede. Nuvel, jeg må slukke for motoren noget af vejen hjem.

Pedalkraft, tak!

Tirsdag morgen mærker jeg grundigt efter. Hmmm… ? Har jeg ikke lidt muskelsmerter? Der må da være nogle tegn på, at jeg cyklede 26 kilometer i går. Jeg finder ikke andet end et blåt mærke på højre inderlår. Det er der vist i ikke meget motion i. På vej på arbejde slukker jeg for cyklen i fire kilometer …okay, tre så. Og mærker pusten komme op og varmen brede sig.

Pyh, det er hårdt. For en sikkerheds skyld skriver jeg til cykelhandleren. ‘Jo mere man cykler på elcyklen, desto slankere bliver man!’ slår han fast. Gudskelov! Alligevel slukker jeg for motoren en god del af vejen hjem; nu føler jeg mig som en ægte cyklist. Da jeg kigger i spejlet om aftenen, syner mine lår bestemt mere spændstige.

Sulten cyklist

Efter testen

Tilbage til: Redaktionen tester: Flad mor-mave, tak!