Født på første presseve: “Det gik så stærkt, at jeg ikke fik mig selv med”

– Jeg krabber ind på fødegangen, ni centimeter åben, og føder på første presseve i ret store smerter, fortæller Alexandra om fødslen af Ida-Sophie.

En fødsel, som mange måske misunder hende, fordi det gik så stærkt.

LÆS OGSÅ: Veen – din bedste ven selvom den gør skide ondt

– Det lyder som en drømmefødsel, men min forventning til forløbet var helt anderledes. Det skulle være rart med tid til at ‘være i det’, snakke undervejs og hygge. Så jeg var lidt chokeret bagefter, forklarer Alexandra.

– Lykkelig, naturligvis. Men rystet. Jeg havde satset på en nogenlunde smertefri fødsel, for jeg vidste, at jeg gerne ville have en blokade. Men da jeg ankom til fødegangen, var det for sent.

Alexandra mærker veer om natten, men der er langt imellem. Klokken tre er intervallet ti minutter, men sygehuset beder hende vente. To timer senere er der fire minutter mellem veerne, og Alexandra og Johnny meddeler fødegangen, at nu kører de – de har ikke tid til at diskutere, om det er en rigtig beslutning. Det viser det sig at være.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Du har ikke presseveer – men pres!”

– Turen ned ad trapperne fra tredje sal foregår kravlende og smårutsjende i store vekramper – uden hjælp, for min kæreste har vores søn, Oscar, på armen, husker Alexandra.

– Vi skal forbi bedsteforældrene og aflevere ham, og der ligger jeg yndig, ve-forkrampet og fraværende på bagsædet, mens han smider Oscar af.

På fødegangen er jordemoren ikke i tvivl om, at Alexandra – der kommer kravlende ind ad døren – er i fødsel, og de får en stue med lynets hast.

Nul smertelindring

– Jeg er ni centimeter åben! I særdeles aktiv fødsel. Beskeden er, til min store fortrydelse, at jeg ikke kan få smertelindring. Av. Vi skal fokusere på at føde nu, beretter Alexandra.

– Der opstår uventet en ve-pause på en time, men så kommer presseveerne også med fuld tryk, og tre minutter efter er Ida-Sophie ude – helt fantastisk! Men det gør afsindigt ondt, fordi det går så stærkt.

LÆS OGSÅ: Far var jordemor ved Mias lynfødsel

Alexandras kæreste siger ikke mange ord i løbet af fødslen.

– Jeg husker ham kun sige ‘tag det roligt’. Han er et yderst roligt gemyt, og jeg tror, han var glad for, at det gik stærkt, siger Alexandra.

– Jeg selv skulle bruge nogle måneder til at bearbejde forløbet, da mine forventninger røg sig en tur sammen med smertelindring. Det gjorde ubeskriveligt ondt at åbne sig og føde så hurtigt.

I dag er hun blot lykkelig for, at Ida-Sophie er sund og velskabt

– Nu har jeg efter lidt tænketid fået mod på eventuelt flere børn. En tanke, jeg ellers afskrev efter min lynfødsel.

LÆS OGSÅ: Madeline blev født på forsædet i bilen

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Otte dage over termin men kun tre timer udervejs

LÆS OGSÅ: Derfor bliver din fødsel IKKE som på film