Forfatter Olga Ravn

Foto: Lærke Posselt "Jeg brugte virkelig lang tid på at læse min fødselsjournal. Men jeg tudbrølede også. Fordi det er så stort og intenst for én at blive puttet ind i det der patientsprog, som godt kan være ret hårdt."

Olga Ravn: "Vi knokler eddermame hjemme hos os for at få det til at hænge sammen med to børn"

Hun har skrevet om det skamfulde og svære ved moderskabet. Alligevel har Olga Ravn aldrig været i bedre kontakt med kosmos end nu, hvor hun er blevet mor til to.

Om at skrive

"Jeg har virkelig haft en oplevelse af - specielt med mit første barn, hvor jeg bl.a. fik en fødselsdepression – at der er sindssygt meget tabu omgærdet af at være mor, at føde og være på barsel. Og når der er tabu, er der skam. De går hånd i hånd."

"Bogen ’Mit arbejde’ var virkelig svært at skrive, men det har været meget healende for mig at skrive den og udgive den. Meget mere end jeg troede. Det har også givet mig noget power. Mange fortæller mig, at de virkelig kan spejle sig i den. Hver gang nogen gør det, føler jeg mig mindre mærkelig. Det
er rigtig dejligt. Hvis man kan sætte ord på sine følelser, kan det være lidt nemmere at tage ejerskab over sine ord, hvis man ser det på et stykke papir. Det har hjulpet mig virkelig meget at skrive. Man har
brug for at føre den verden, som er fødslens verden og den verden, man ellers er en del af, sammen, og det kan man gøre ved at skrive det ned og se fødslen udefra."

"Jeg tænker faktisk, at alle burde skrive deres fødselsoplevelse ned. Hvad hjalp mig egentlig undervejs, og hvad var svært. Hvis man ikke er en, der elsker at skrive, så kan det bare være fem linjer, men jeg tror, det er enormt vigtigt, at man får ejerskab over sin fødsel. At det ikke er jordemorens, eller hospitalets fortælling. Har du læst din fødselsjournal? Det er sindssygt svært at forstå den. Jeg brugte virkelig lang tid på at læse min fødselsjournal. Men jeg tudbrølede også. Fordi det er så stort og intenst for én at blive puttet ind i det der patientsprog, som godt kan være ret hårdt."

LÆS OGSÅ: Olga Ravn: ”Fra det øjeblik var det full-blown fødselsdepression”

Om anden gang

"Jeg var meget nervøs op til fødslen af nummer to, for første gang jeg fødte, fik jeg det virkelig dårligt. Jeg var sindssygt bange for, at det skulle ske igen. Virkelig rædselsslagen. Og på samme tid var jeg også så gravid, at jeg bare gerne ville have barnet ud. Det gik til gengæld rigtig godt anden gang. Jeg følte, at jeg kendte mine rettigheder bedre, og jeg var bedre til at sige fra. Jeg bad for eksempel om en anden jordemor, det var vildt godt. Jeg bad også om at få en epidural. Jeg skulle virkelig stå fast på det med den epidural, og det kunne jeg også godt, for jeg var meget bedre til at kommunikere til jordemoren. Lige inden jeg fik epiduralen, var jeg på grænsen til at miste kontrollen, men det hjalp mig at vide, at jeg snart ville få noget hjælp."

"Og så synes jeg faktisk, at pressefasen var helt ok. Pludselig sagde jordemoren: “Nu er hovedet ude”, og jeg sagde: “Hvad?! Er hovedet født?” Jeg havde stadig en masse kræfter tilbage. Jeg var helt oppe at køre og skrev til min mor: “Jeg har lige født!” først bagefter gjorde det ondt."

"Fødslen var ikke sådan ’Åh, jeg fødte på en eng, og det var fantastisk, og jeg ville gøre det igen”, men den var god på den måde, at jeg hurtigt kunne give slip på den bagefter", fortæller hun i magasinet, der er på gaden nu.

Om Olga Ravn

  • Forfatter til bl.a. 'Mit Arbejde' og 'De ansatte'. Har netop udgivet udfyld-selv-bogen ’Min barsel’. Bogen 'Min barsel' indeholder sider til dit første år på barsel – set fra dit perspektiv og ikke barnets.
  • Hun er i år blevet nomineret til Booker-prisen.
  • Mor til to drenge på 5 år og 1 år.

min_barsel_Olga_Ravn.jpg

Om at være mor til to

"Jeg er meget gladere, efter jeg har fået børn end før. Det er ikke, fordi jeg har regnet det hele ud, men jeg anbefaler det. Jeg kan godt lide at være en familie og et fællesskab. Jeg synes, mine børn er spændende mennesker. Jeg kan også synes, de er vildt kedelige, og jeg hader at gå på legeplads, men jeg tror bare, at jeg grundlæggende føler mig mere i kontakt med kosmos, end før jeg fik børn. Det med at være vidne til nogens liv er fuldstændig sindssygt."

"Med mit første barn var jeg meget optaget af, hvilken mor ville jeg være. Pludselig var jeg mor for to, og det tog et pres af relationen. Nu har mit ældste barn heller ikke ansvaret som den eneste for at gøre mig til mor. Det tog også et kæmpe pres fra mig ikke længere at være den yngste. Børnene fortsætter med at være i live, når jeg ikke er her mere. Der er den der følelse af at opleve slægters gang. Tidens gang. Som ikke bare er, at jeg skal hente i børnehaven klokken noget. Man kan også se det på tøjet. Min store har lige taget et stort ryk, og lige pludselig er alle bukser for korte. Det synes jeg er så vildt. At se tiden gå på den måde", siger Olga Ravn til Vores Børn.

LÆS OGSÅ: Ane Høgsberg og Lasse Madsen: ”Vi gør ikke så meget forskel på, hvem af os, der er biologiske forældre, og hvem der er bonus”

Om fællesskab

"Det er et meget, meget stort arbejde at tage sig af et nyfødt barn, og du får ikke løn for det. Jeg siger ikke, at man skal have det. Men … Samtidig har jeg indtryk af, at noget fællesskab er gået tabt i løbet af de seneste par årtier. Man kender ikke rigtigt sine naboer, ens forældre bor måske langt væk, og ens venner har travlt med at arbejde, så man har ikke så mange mennesker at støtte sig til og få hjælp af. Der er ikke rigtigt nogen, som ser en i hverdagen, og det kan være med til at forstærke en følelse af ensomhed. Hvis man har været den eneste til at tage sig af sit barn, så kan det være enormt svært at give det videre til faren, eller til en bedstemor, fordi man har været så tunet ind på hinanden. Men jeg tror, vi har brug for hinanden."

"Vi knokler eddermame hjemme hos os for at få det til at hænge sammen med to børn. Hvis der kom nogen og sagde: “Kan du lige tage mit barn i dag?” Fint nok. Men hvis de sagde: “Kan du tage ham i to dage?” Øh, okay, fuck! Det er jo, fordi man selv er spændt hårdt for. Det er blevet en ond cirkel, hvor alle lige præcis klarer den. Det burde være forbudt at sende arbejdsmails efter klokken 16. Vi skal jo stå til rådighed hele døgnet! Det er en kæmpe stressfaktor. Hverdagen er ikke gearet til, at man skal være to voksne, der går på fuldtidsarbejde OG har børn."

Læs resten af interviewet med Olga Ravn i magasinet Vores Børn, som er på gaden nu. Her finder du også udfyld selv-sider produceret særligt til Vores Børn af Olga Ravn, inspireret af hendes nye bog 'Min barsel'.

Forside_red.jpg

Se, hvad vi ellers skriver om: Mor, Barsel og Fødselsdepression