Forstå dit barns drømme

Der lyder et hyl fra børneværelset, og du farer ind for at se, hvad der er på færde. Her finder du den lille Ole Lukøje, tilsyneladende i dyb søvn. Han snøfter igen, og dit moderinstinkt befaler dig at tage ham op og tilbyde din trøst – det er tydeligt, at han er midt i en ubehagelig drøm. På den anden side vil du ikke vække ham, og da der lidt efter er ro på igen, lister du tilbage til soveværelset.

Har du stået i den situation, har du gjort det helt rigtige. Alle børn drømmer nemlig en stor del af natten, og mens du indimellem kan se smil og høre små, nuttede grin fra sovetrynen, har du sikkert også oplevet dit barn græde i søvne, som om det har mareridt.

Uanset om drømmen er dejlig eller skræmmende, gør du ikke den lille en tjeneste ved at hive ham tilbage til virkeligheden, forklarer overlæge Søren Berg fra søvnklinikken Scansleep.

“Som udgangspunkt skal du aldrig vække et sovende barn. Når du gør det, bryder du nemlig kontinuiteten og sammenhængen i det søvnmønster, dit barn gennemgår om natten,” fastslår han.

“Desuden kan det være svært for dit barn at falde i søvn igen, når det er blevet vækket. Husk, at selv om det kan være ubehageligt at høre dit barn græde i søvne, har barnet ofte ingen erindring om, at det har haft en dårlig drøm, når det vågner om morgenen.”

LÆS OGSÅ: Det drømmer dit barn om

Børn drømmer mere

Et toårigt barn har sovet 55 procent af sit liv, hvilket siger noget om, hvor vigtig søvn er for det lille menneskes udvikling. Det er ikke underligt, hvis du ofte oplever dit barn mumle og gestikulere i søvne, for mens drømmesøvnen fylder omkring 20-25 procent af voksnes søvn, fylder den helt op mod 45 procent af børns.Drømmesøvnen er ekstremt vigtig, for det er her, barnet bearbejder dagens indtryk og bygger videre på de input, det har fået.“Drømmesøvnen er den intellektuelle del af søvnen, som hjælper dit barn til at udvikle sig både fysisk og psykisk,” forklarer Søren Berg.“I drømmene videreudvikler det alle de ting, det har oplevet i løbet af dagen. Du kender sikkert selv situationen, hvor du har forsøgt at løse et problem lige inden sengetid. Om natten drømmer du videre om det, og pludselig kommer svaret til dig. Det samme sker for børn, som finder løsninger i søvne – lige fra at øve sig i at køre på trehjulet cykel til at undgå fare.”

Afspejler dagens oplevelser

Små børn kan ikke sætte ord på, hvad der foregår inde bag de lukkede glugger om natten, så det er svært at sige, præcis hvad de drømmer om. Drømmen afspejler dog altid det, barnet har været udsat for i løbet af dagen.LÆS OGSÅ: Blog: Giv dit barn lov til at drømmeMan ved, at fostre drømmer – sandsynligvis om livet i maven, eksempelvis motoriske krumspring og lyde fra dit tarmsystem. Spædbarnet drømmer om lugte, lyde, farver og bevægelser, som det møder i løbet af dagen, mens tumlingen leger i sandkassen, balancerer på en kantsten eller møder naboens hund i søvne.Børns drømme handler også om følelser – især dem, de er bange for eller ikke forstår, for eksempel at du og far går, når der skal vinkes farvel i vuggestuen.De ‘farlige’ eller utrygge situationer, som barnet skal igennem i løbet af dagen, kan udmønte sig i mareridt. Vil du hjælpe dit barn til en mere sorgløs nat, gælder det derfor om at tage et kig på de indtryk, du giver det at gå i seng på.“Hvis dit barn ofte har mareridt, kan det være, fordi det er udsat for mange voldsomme indtryk, måske lige inden sengetid,” siger Søren Berg.“Et fireårigt barn, som ser en uhyggelig film eller kigger med, når I ser nyheder i fjernsynet, tager oplevelsen med sig i drømmene og oplever det, som om det sker i virkeligheden. Derfor kan det være en god idé at forsøge at skærme dit barn mod de ting, der gør det bange eller forvirret.”

Drøm eller virkelighed?

Vågner tumlingen bange og forvirret op, er det selvfølgelig din opgave at trøste og berolige. Det kan være svært at forklare, at ‘det var bare en drøm’, for drømme er et abstrakt begreb, som ynglingen først forstår i skolealderen. Ifølge Kirsten Borum, som holder foredrag og kurser om drømme, er det derfor vigtigt at tage dit barns oplevelse alvorligt – selv om du ved, at monstret ikke var der i virkeligheden, er oplevelsen meget virkelig for den lille. Hun advarer imod, at du fortæller barnet, at det bare var noget, det forestillede sig,“Det vil give oplevelsen af ikke at blive taget alvorligt. I stedet kan du sige ‘du har sovet, og jeg er lige her og passer på dig’. Midt om natten skal du ikke gå mere ind i det, men næste morgen kan det være en god idé at tale videre om drømmen,” opfordrer Kirsten Borum.

Find en løsning

Kirsten Borum foreslår, at du får dit barn til at tegne nattens oplevelse – det er nogle gange nemmere end at sætte ord på. En toårig er selvfølgelig ikke i stand til selv at kreere en kopi af sin drøm, men så må du selv fatte farveblyanten, mens mini instruerer. Handlede drømmen for eksempel om, at Thomas Tog kørte ind i en stor sten, spørger du til, hvad der skete, hvor de forskellige ting var, og tegner ud fra vejledningen.LÆS OGSÅ: 10 børnesange, der burde komme med en advarselEn anden mulighed er at ‘lege’ drømmen, så du tager et legetøjstog og lader det køre ind i noget – gerne noget ufarligt som en pude. På den måde får dit barn afløb for den uforståelige hændelse, det var igennem om natten, og I får noget konkret at snakke ud fra.Hvis dit barn blev bange for drømmen, kan du spørge, hvad han en anden gang kan gøre, når uhyret kommer. Kan han ikke finde på noget selv, kan du forslå, at han næste gang kalder på yndlingstegnefilmhelten som for eksempel Spiderman.“Du hjælper dit barn med at finde en løsning på den situation, der gjorde ham bange. Det kan faktisk lade sig gøre, at han en anden gang er i stand til at ændre på drømmen, mens den foregår,” forklarer Kirsten Borum, som mener, at der er en naturlig forklaring på, at børn har flere onde drømme end voksne:Uanset alder har vi alle angstdrømme, som handler om det, vi er bange for – og det er som regel det ukendte.“Tænk på, hvor ofte dit barn møder noget ukendt. Det kan være, at det flytter, starter i en ny institution, eller at mor får en ny kæreste. Alt det giver utryghed, som afspejles i drømmene.”

Tolk dit barns drømme

Ifølge drømmeekspert Kirsten Borum er der værdifuld information om dit barns hverdag og trivsel at hente i hans drømme. Beretter den lille for eksempel ofte om drømme, hvor han er lukket inde i et lille rum, kan det være udtryk for, at han er ensom eller utryg.

Drømmer han, at han er forfulgt, kan det vise dig, at han føler sig mobbet i børnehaven. Måske er det en fantasifigur, der er efter ham – det kan hænge sammen med, at det er ubehageligt at indse, at det rent faktisk er de andre børn, der driller. Selv om du får en masse tanker om, hvad den natlige oplevelse betyder, bør du ikke indvie dit barn i dem.

Du stiller ham i en dårlig situation, hvis du direkte spørger, om de andre børn er efter ham eller holder ham udenfor: Siger han ja, sladrer han, siger han nej, lyver han. Tag i stedet en snak med pædagogerne om, hvordan han trives.

LÆS OGSÅ: Drømme er barnets filter

LÆS OGSÅ: Søvn styrker dit barns helbred

LÆS OGSÅ: Forstå babys søvn