Regelrytteren – den regelrette type
KARAKTERISTIKA
Du synes, at børn er nogle ustyrlige og uregerlige størrelser. Derfor udstikker du en masse regler og forbud for dit barn, som, du fører kontrol med, bliver overholdt: Altid smage på maden, kun én legekammerat med hjemme ad gangen, kun slik om fredagen, sidde ordentligt på stolen, spise pænt, ikke bygge hule af sofapuderne og ikke spille fodbold i haven. Du synes, at grænser er vigtige, og du sætter dem uden diskussion.
Typisk siger du: ‘Nej, fordi jeg siger nej’ eller: ‘Jeg bestemmer.’ Du sender dit barn ind på sit værelse eller i skammekrogen som afstraffelse for at opføre sig – netop – ustyrligt.
Måske kommer du oftere end andre forældre med tomme trusler: ‘Hvis du ikke holder op med at plage om is nu, så kommer du aldrig mere med ud at købe ind.’ Du har desuden et stort behov for, at dit barn opfører sig høfligt, når I er ude. At han siger pænt goddag og farvel. Du vil nemlig gerne vise omgivelserne, at du har styr på dit barn og på opdragelsen af ham.
FORDELE VED REGELRYTTEREN
Børn er selv optagede af regler og strukturer. De trives med en vis grad af faste rammer, forudsigelighed og vished for, hvad der forventes af dem, og hvilke regler der gælder. Så hvis du kun er lidt af en regelrytter, kan dit barn læne sig trygt tilbage, fordi du tager ansvaret for mad, sengetider og lader dit barn være barn. Men husk, at dit barn også har brug for, at du er lydhør over for hendes følelser og ønsker.
ULEMPER VED REGELRYTTEREN
Børn prøver ihærdigt at indordne sig, så er du meget regelret, risikerer du at udmatte dit barn og gøre hende usikker eller underdanig. Dit barn kan også få svært ved at mærke sig selv og finde ud
af: ‘Hvad synes jeg?’ eller: ‘Hvordan har jeg det?’
Derfor bliver det også svært for hende at sætte ord på sine ønsker, behov og følelser over for sine omgivelser. Dit barn kan desuden senere i livet komme til at mangle evnen til at leve livet, slå sig løs og have det sjovt. Og så får du dig nok en temmelig rebelsk teenager, som vil tænke: ‘Ingen skal bestemme over mig mere!’