Èn ting har været ekstremt afgørende for, at Lykke Friis’ ægteskab har holdt i 28 år

Èn ting har været ekstremt afgørende for, at Lykke Friis’ ægteskab har holdt i 28 år

Direktør og tidligere minister Lykke Friis har et travlt arbejdsliv, og det har krævet noget helt særligt af hendes mand, Peter, som hun har været gift med i snart tre årtier.

Hendes verden logo farv

Lykke Friis har et arbejdsliv, som velsagtens er mere travlt end de flestes. 

Det gælder både i hendes nuværende stilling som direktør i Tænketank Europa, og i sit tidligere virke som klima-, -energiminister og ligestillingsminister for Venstre. Derudover er hun forfatter til flere bøger og Europa, og har også arbejdet som forsker, prorektor og korrespondent.

For at få et så omfangsrigt CV har Lykke Friis haft meget at se til på karrierefronten, og det har krævet noget særligt af hendes mand gennem 28 år, Peter Warming.

– Jeg tror, at det har været ekstremt afgørende for vores forhold, at jeg ikke har haft en mand, som skulle ligge og køre i overhalingsbanen, så var det nok gået helt galt. Han er 13 år ældre end mig, og det har nok været meget godt at have en, der har kunne slå bremserne lidt i, når jeg har pisket ned ad vejen, fortæller Lykke Friis i et interview med Hendes Verden uge 27.

Og når bremserne ikke har været slået i, har Lykke Friis i stedet haft glæde af sin mands følgeskab rundt i verden.

– Han har ofte været med mig, når jeg har rejst, fordi han besluttede at lade arbejdslivet ebbe lidt ud, så det har givet os en masse fælles oplevelser. I dag laver han forskellige konsulentopgaver, men det primære, han laver, er at passe på mig. Det er jo et fuldtidsjob.

Lykke Friis fortæller også, hvordan hun mødte Peter – og hvad, der binder dem sammen.

– Jeg mødte ham i Industriministeriet, hvor jeg var ansat som barselsvikar, og han var fuldmægtig, og i dag har vi været gift i snart 28 år. Det er altid svært at sætte kærlighed på formel, men passion, humor og følelsen af, at vores samtaler aldrig ender, er noget af det. Og så hviler han meget i sig selv.

Lykke Friis

• 55 år • Direktør for Tænketanken Europa. • Har arbejdet som forsker og er tidligere prorektor på Københavns Universitet og korrespondent i Tyskland for Berlingske. • Tidligere Klima-, -energiminister og ligestillingsminister for Venstre. • Forfatter til flere bøger om Europa og passioneret fan af fodboldklubben FC Bayern München. • Gift med Peter Warming.

Læs hele interviewet med Lykke Friis i Hendes Verden uge 27.