Jesper Juul: Det generte barn skal KLARE SIG SELV

Hvordan hjælper vi vores dreng ud af sin generthed, spørger en mor Jesper Juul. Det skal I ikke, han skal klare det selv. I må i stedet lære at leve med, at sådan er jeres søn, råder familiecoachen.

Baggrund:

Anders’ mor Susanne har taget kontakt til Jesper Juul, da hun og hendes mand synes, det er et problem, at Anders er et meget genert barn, som har svært ved den sociale kontakt til klassekammeraterne. Desuden har Anders meget svært ved at lege selv, og de tænker, de selv har skabt dette problem, da de altid selv har leget meget med sønnen.

Susanne: Jeg har jo taget nogle billeder med af min lille, store dreng – han er 6 år nu, så du kan se, hvad han er for en.

Jesper Juul (kigger på billederne): Er situationen stadig den samme nu?

Susanne: Ja, det synes jeg. Han kan ikke finde ud af at underholde sig selv. Og vi synes, han er nået til en alder, hvor han burde kunne det. I skolen, hvor han kun kender en-to stykker, har han svært ved at turde gå hen til de andre børn. Vi har talt med Anders om, hvad ordet genert betyder, og at det godt kan være svært at gå hen til nogen og snakke osv. Han kan sige: ’I morges var jeg godt nok meget genert’. Vil for eksempel gerne spille fodbold, men tør ikke spørge, om han må være med.

Han har et meget stort behov for hele tiden at komme tilbage til os og få bekræftelse. Lillesøsteren og andre børn, vi kender, kan fint lege. Men Anders kan slet ikke sætte sig ned og lege med Lego eller tegne alene. Og vi har jo brugt rigtig meget tid sammen med ham – kan vi have gjort det for meget?

Jesper Juul: Hvis man nu spurgte ham, om han synes, det er svært eller træls at lege alene, hvad ville han så sige?

Susanne: At ’det kan jeg ikke’ og ’jeg kan ikke finde på’. Derfor lavede vi sådan en liste over de ting, han godt kunne lide at lege – og så havde han den som inspiration. Det hjalp lidt i starten, men gik hurtigt over. Han kan sidde i fem minutter med en bil – og så er det overstået.

Jesper Juul: Hvor brutalt har du forsøgt at sende ham væk?

Susanne: Jamen, det holder vi fast i. Men så kan han godt bare sidde og kigge ud i luften i en halv time. Og så tænker vi, at det går ikke mere. Vi bliver bekymrede.

Jesper Juul: Hvem ligner Anders mest af jer to – som menneske?

Susanne: Da hans far var dreng, var han meget udadvendt. Det var jeg ikke selv som barn.

Jesper Juul: Kan du huske det?

Susanne: Ja, men jeg kan slet ikke huske, at det var noget problem – og det tror jeg heller ikke, min mor syntes. Men i dag er der også meget mere fokus på, at børn skal fungere fint socialt. Og jeg ved ikke, hvilket problem som er det største, det sociale eller det, at han ikke kan lege selv. Eller om de hænger sammen? Han vil gerne lege med andre, men de skal komme til ham. Alle andre børn løber og leger rundt, mens han mere står og betragter dem lidt på sidelinjen. Han synes, det er svært selv at holde sig til ilden, og at der ikke er nogen, som kommer og serverer legen for ham. Man kan næsten se det på hans kropsholdning.

Jesper Juul: Ja, man kan se, at han er god til at gøre sig usynlig (ser på billederne).

Okay. Hvis vi laver en tjekliste, så er det jo godt for børns udvikling, at de kan lege. Og det kan han. Så er han af en eller anden grund, som ingen kan finde ud af nogensinde, socialt genert. Anders er muligvis typen, man skal hive ting ud af, og han har jo ikke noget problem med at være spontan sammen med jer?

Susanne: Nej, eller sammen med dem, han kender godt.

Jesper Juul: Din fortolkning er, at det er på grund af hans stolthed, at han har svært ved at mænge sig på?

Susanne: Ja, jeg tror, andre børn er ligeglade. Hvis han for eksempel spørger naboen, om han vil lege og får et nej, så tager han det som et personligt nederlag – smider sig på sengen. Han kan bedre tage et nej, hvis det drejer sig om en ting, han vil have.

Jesper Juul: Jeg synes, det er vigtigt. Ikke bare sandsynligt, men også en rigtig fortolkning af ham, det du siger. Der bliver en lille smule kortslutning i forløbet. Der er to måder at se det på, når han står og ikke kan tage sig sammen til at gå over til de andre. Den ene er, at han ikke kan finde ud af det, og den anden er, at det er enormt vigtigt for ham.

Har du oplevet ham som mor-syg, klæbende, afhængig – bortset fra når han vil have bekræftelse? Måske da han var 1 eller 2 år?

Susanne: Nej, det var han ikke. Han elsker simpelthen bare at være sammen med os. Lige nu er det mest hans far. Vi har byttet lidt roller de seneste år. Men han har nok i os – behøver ikke andre.

Jesper Juul: Mit forslag er, at I holder op med at synes, det er et problem, og i stedet konstaterer, at sådan er han. Han har fået en masse muligheder og hjælp, men det her er altså ikke noget, han bare kan komme over og børste af sig. For sådan er Anders, og det er slemt nok for ham. Men det bliver et problem for ham, hvis det også er slemt for jer.

Jeg har utrolig stor erfaring med, at man når man skal ændre adfærd, markerer det ved at gå ud at spise og så sætte sig ned og forklare: ’Hør nu her, Anders, sådan er det for dig, og vi har forsøgt at hjælpe dig, og det er ikke lykkedes for os, så for os er det sådan, at nu skal vi nok holde op. For sådan er du. Og det er jo svært i sig selv at have det på den måde. Så hvis du også skal have os på nakken, så er det for meget’.

Susanne: Jamen, vi forsøger jo at skjule det – vi tror ikke, at han opdager, at vi er bekymrede.

Jesper Juul: Men det går jo ikke. Han er fuldt klar over jeres bekymring, det er jo derfor, I sidder her i dag. Hjælp har altid to sider. Det er både rart og ikke rart.

Det er ikke rart at være hjælpeløs og afhængig, og jeg tror, tiden er inde nu til at slå en streg i sandet og sige, ’det her har vi ikke kunne hjælpe med. Vi ville ønske, at du havde lettere ved at skaffe venner, men vi kan ikke lege med dig altid’. Jeg ved, at en af hans splittelser er, at han vil gerne, og det generer hans selvbillede, at han ikke kan. Men det andet er, at han så gerne vil gøre jer glade. Her er det vigtigt at sige: ’Vi holder lige meget af dig af den grund. Men nu holder vi altså op med at hjælpe dig.’

Han er genert, og så snart han fik et begreb for det, så kunne han bruge ordet, og han kommer også til jer begge to. Og jeg har mødt en masse voksne på 30 år og 50 år, som aldrig har gjort noget ved genertheden. Jeres søn er enormt tidligt ude og har nogle forældre, som er i stand til og villige til at hjælpe ham.

Hvis vi nu tager et eksempel, at han vil lege med Tommy, men ikke tør spørge, så er der to muligheder. Den ene mulighed er, at – den er nok ikke så god. Men den anden mulighed er, at I snakker med Tommys mor og arrangerer – og det kan jo også lade sig gøre.

Om Jesper Juul

Jesper Juul er, siden han i 1995 skrev Danmarks mest solgte bog om børn, ’Dit kompetente barn’, blevet betragtet som en af Skandinaviens førende familie- og børneterapeuter. Siden har han udgivet en lang række populære bøger om familieliv. I 2003 stiftede han Familielaboratoriet, som tilbyder en lang række seminarer til forældre i hele Danmark. Se mere på www.familielaboratoriet.dk

Susanne: Jamen, det gør vi nu – det kan vi på grund af hans alder stadigvæk, men så tænker jeg, at det ikke er holdbart i længden.

Jesper Juul: Jamen, forældre har fået meget høje ambitioner omkring deres børns sociale liv. Børnehaverne har aldrig kunnet lide enspændere, den generelle holdning i børnehaverne er, at der nok er noget i vejen med dem, som sidder lidt for dem selv. Og så er der gået lidt prestige i, at alle børn skal have en masse kammerater at lege med.

Vi taler altså IKKE om et barn, som ikke har udviklet nogle kompetencer – at han ikke kan indgå i nogle roller. Vi skal ikke definere det som et problem, men som en kendsgerning. Så længe I som forældre gør det for ham, så slipper han for det.

Susanne: Er det så forkert, at vi hjælper ham til at lege med nogle?

Jesper Juul: Nej, men jeg ville måske give ham en discount-udgave: ’Jeg kan se, du er ked af det, skal jeg hjælpe dig?’

Susanne: Så svarer han ’nej’.

Jesper Juul: Jamen, så er det det. Men det er jo ligesom hans problem. Så den konflikt er i live inde i ham. Og han må i ensomhed finde en løsning.

Susanne: Men kan vi ikke hjælpe ham?

Jesper Juul: Nej, det kan I ikke. Og det er jo det mest provokerende ved ensomhed. Hvis I aldrig havde gjort noget, så ville jeg måske sige: ’Ahj, skulle I ikke lige prøve at hjælpe først?’ Men I har jo forsøgt.

Projektet med at lege alene ville jeg bare opgive. Sig, at nogle gange er det sådan, at I ikke har tid til at underholde ham, og så må han lave noget alene. Og samtidig fortælle, at der er noget, som er vigtigt for dig at få ordnet – om det så er vasketøjet, madlavningen eller at læse i et blad, er underordnet.

Hvis der er en autoritet, som her jer forældre, som er et evigt beredskab, så behøver man som barn ikke udvikle sit eget. Og det er jo ikke en bevidst proces hos barnet – det sker bare. Men fortæl ham, at nu er det hans ansvar. Vi vil gerne hjælpe, hvis vi kan, men så må du komme og bede om det.

Susanne: Generthed og lavt selvværd, hænger det sammen?

Jesper Juul: Ikke når han bliver rasende. Han bliver tosset på sig selv, når noget ikke lykkes. Så selvværdet fejler ikke noget, selvom det selvfølgelig ikke er udviklet så meget som 6-årig. Men det kan blive et problem, hvis I gør ham til et problem. Og han ikke kan indfri jeres forventninger – at han ikke er god nok, værdifuld nok for sin mor, men en belastning for jer. Og det er jo også sandt.

Susanne: Ja.

Jesper Juul: Tiden er kommet til at tage overomsorgen væk. Hvis han beder om hjælp, så skal han også have den. Men børn skal ikke opleve at være deres forældres projekt.

Susanne: Men er det ikke dejligt for ham, hvis vi står og kigger på ham og spørger, om han vil ha’ hjælp?

Jesper Juul: Jo, og hvis han siger nej, så skal I bare rette jer efter det. Og han har jo været heldig, for tænk på alle de fædre, som slet ikke forstår deres barns generthed, men i stedet bare siger ”tag dig så sammen”.

Jesper Juul: En af de ting, du kan sige til din mand, er, at han endelig skal blive ved med at slås og lege med sønnen. Og når han kan slippe af sted med det, så skal han tage Anders med på fars præmisser – hen og vaske bil, så Anders kan observere, hvad siger far til tankpasseren, og hvad far siger, når han møder folk. Den læringsprocess varer længe, men her er hans far uundværlig som rollemodel. Drenge i 6-7-8-års-alderen har brug for deres far. På det tidspunkt

bliver far primær-personen. Det er også en lille reminder til far Jan om, at han ikke skal være reservepædagog, men i stedet tage sønnen ud i verden, uden at blive belært. Og så er det selvfølgelig fint, hvis han har nogle egne erfaringer, som han kan bruge; ’dengang jeg var i den alder, synes jeg, også det var svært…’. Og så må I begge indstille jer på, at Anders højst sandsynligt altid vil være til den generte side.

Susanne: Hvad så med det i skolen – kan jeg slet ikke forklare ham, at han selv skal tage initiativ?

Jesper Juul: Det bedste, I kan gøre her, er at fortælle at klasselæreren, at hun skal holde øje med ham, for måske har han brug for et lille skub.

Men pas på hans værdighed. Pas på, at I ikke ydmyger ham, for det kan han bestemt ikke lide.

Susanne: Hans kropssprog i skolen signalerer: ’Kom ikke her’.

Jesper Juul: Jeg synes, det er et godt eksempel, for mange skoler laver regler om, at alle skal lege med alle osv. Sådanne regler får det faktisk til at løbe koldt ned ad ryggen på mig, og det hjælper ikke noget. For så kommer børnene ud som 17-årige og går i chok over, at verden ikke er sådan, og vil føle sig frygteligt personligt afvist, når de ikke bliver inviteret til en kollegas fødselsdag på arbejdet, i stedet for blot at konstatere, ’at så befinder jeg mig altså ikke i hendes netværk’.

Men jeres Anders har en fordel. For når han bliver 17 år, så har han tonsvis erfaring på det felt – den del af verdenen kommer ikke bag på ham.

VInD en coaching

… med Jesper Juul!

Har du et problem i din familie, som du gerne vil have familieterapeut Jesper Juuls råd til at løse?

Så kan du blive den heldige vinder af en coaching med en af Danmarks mest respekterede familieeksperter. Din historie vil blive fortalt i Junior under fuld anonymitet.

Skriv til familie@juniormag.dk

Efter coaching

Anders’ forældre har haft stor gavn af coachingen med Jesper Juul.

”Det har vi bestemt godt kunne bruge til noget,” siger Susanne, som synes, at både hun og hendes mand er blevet bedre til at give slip og fralægge sig ansvaret for at få Anders ind i sociale relationer.

”Vi forsøger nu at få Anders til at gøre sine egne erfaringer. Og seancen hos Jesper Juul har hjulpet os til at erkende, at Anders er, som han er, og derfor kan vi slappe mere af omkring det. Det har været godt.”

Forældrene har dog ikke taget den store snak med Anders endnu, da de følte, at sønnens problem lå ved dem, og der derfor ingen grund var til at synliggøre problemet yderligere for Anders.

Når forældrene ikke har haft tid til at lege med Anders, har de nu oplevet, at han selv spiller ud med løsningsforslag i form af legeaftaler, han har lyst til at lave.

”Det ser vi som noget meget positivt,” fortæller Susanne.