-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Jubii! Spisefrikvarter!
Når klokken ringer til spisefrikvarter, er der ikke noget bedre end en rigtig god madpakke. Men det ender tit med de sædvanlige flade spegepølsemadder, når fantasien er begrænset, og børnene er kræsne. Junior giver dig her 5 lette og lækre madpakke-muligheder, lige til at blive inspireret af. Velbekomme!
1. madpakke
• En lækker grovbolle med kylling, bacon, tomat og lucernespirer med en lækker karrydressing.
• Frugt på spyd (jordbær, hindbær og brombær).
• Små agurker (libanesiske) og gulerødder til mellemmåltid.
Kyllingefilet og bacon steges dagen før, dressingen kan også laves dagen før, og så er det let lige at samle en sandwich om morgenen.
Dressing:
1 del creme fraiche 18 %
1 del creme fraiche 38 %
Karry efter smag
Gurkemeje (giver ikke så meget smag, men en flot gul farve)
Smag til med salt og peber
2.madpakke
• Pastasalat med tomat, basilikum, pesto og stegt parmaskinke.
• Æbler, pærer og blommer.
• Chips (rødbeder, pastinak og persillerod) købes i Mad & Vin, Magasin.
Pastasalat:
Den kogte og afkølede pasta blandes med en lækker olie, groft hakkede tomater, pesto og frisk hakket basilikum. Smages til med salt og peber. Før madkassen lukkes lægges, strimler af ovnstegt parmaskinke øverst. Parmaskinke kan fint steges dagen før, i ovnen ved 200 grader i 8-10 minutter. Pas på den ikke får for meget, for den bliver hurtigt meget tør.
3. madpakke
• Madpakke med diverse pålæg.
• Rugbrød udstikkes med forskellige forme (runde, trekanter og så videre). En rund med en god skinke og slikasparges, en trekant med leverpostej, bacon og rødbede og en firkantet med en lækker, hjemmelavet fiskefrikadelle fra fiskehandleren, med lidt remoulade og citron på.
• Radiser, snack peber og ost i stave.
• Banan til mellemmåltid.
4. madpakke
• Kæmperejer på spyd, med cherrytomater og peberfrugt med en lækker grovbolle til.
• Eksotiske frugter (ananas, kirsebær, mango, ananas og passionsfrugt).
• Nødder til mellemmåltid.
Rejerne skal i ovnen i 5 minutter ved 200 grader. Kan fint laves dagen før. Rejerne krydres med salt, peber og eventuelt hvidløg.
• Tortilla med kylling i karry.
• Nødder og tørret frugt.
• Minimajs og sukkerærter til mellemmåltid.
Indisk kylling:
800 g kylling skåret i strimler, 3 fed fint hakket hvidløg, 1 stykke ingefær, 1 frisk chili, 1 løg, groft hakket, 1 tsk. karrypasta, 4 friske tomater (eventuelt dåse), 1 lille håndfuld frisk, hakket koriander, saften af en halv citron, ½ dåse okosmælk, salt og peber, hvedemelspandekager.
Hæld olie i en saute-pande eller en wok. Varm olien godt op, kom hvidløg, ingefær og chili i og svits det et øjeblik. Kom herefter kyllingestrimler i og brun dem lidt. Tilsæt de grofthakkede løg og karrypasta og rør rundt, kom de hakkede tomater, citronsaft og koriander i.
Lad det hele koge nogle minutter, til tomatsaucen bliver lidt tyk, kom kokosmælken i og lad det simre under låg i 15-20 minutter. Smages til med salt og peber. Kan eventuelt spises med ris til aftensmad. Resterne fylder du i en pandekage til madpakken.