-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Kaffe, sex, sushi - hvad må du i graviditeten?
Vi hører om alt det, vi ikke må under graviditeten, og indimellem føles det, som om der ingen grænser er for begrænsningerne. Men hvad må du egentlig gerne? En hel masse faktisk, for eksempel drikke kaffe og spise sushi. Nyd din graviditet uden dårlig samvittighed.
KLIK I BOKSEN TIL VENTRE OG SE, HVAD DU GERNE MÅ I GRAVIDITETEN
FIND DIN TERMINSGRUPPE I VORES BØRNS FORÆLDRE FORUM HER!
... ligge på maven
“Så længe du selv kan holde det ud, kan du sagtens ligge på maven. Livmoren fungerer som en effektiv stødpude, der beskytter dit barn mod trykket. Du kan ikke komme til at mase dit barn,” siger Anne Ruby.
... have rod i følelserne
At du er gravid, er ikke ensbetydende med, at du svæver på en lyserød sky ni måneder i træk. Ifølge Anne Ruby er det ganske naturligt, hvis du har blandede følelser i forhold til
graviditeten.
“Måske oplever du, at barnet er i vejen, eller at nu vil du faktisk gerne have sex med din mand uden at have den lille imellem jer, eller du går med nogle negative tanker og følelser og bliver bekymret for, om du kan skade dit barn ved at have det sådan.”
Anne Ruby understreger, at de negative følelser kan være en lige så naturlig del af graviditetsprocessen som de positive.
“Jo mere du står ved alle dine følelser, jo mere kan du også tale om dem og tage dig af dem,” siger hun.
... dyrke motion
Absolut. Du kan roligt fortsætte med din sædvanlige motionsform, uanset hvad det er. Dog med undtagelse af idræt på eliteplan eller en meget hård kontaktsport. Ellers kan du motionere helt op til fødslen, hvis du trives med det.
“Blandt andet svømning, yoga, dans og cykling er godt. Alle undersøgelser viser, at det er rigtig godt for dig at holde dig i fysisk form under graviditeten.”
... sige nej tak
Selv om du normalt farter rundt til alt muligt, er det helt okay, hvis du ikke kan overskue det samme, som du plejer.
“Spørg dig selv, hvad dine værdier er. Mærk efter, hvorfor du gør de ting, du gør, og fokusér under graviditeten på det, der er vigtigst for dig. Du må gerne vælge fra,” siger Anne Ruby.
... drikke kaffe
“Skal du droppe din elskede kaffe helt? Det er ikke en af de nemme,” siger jordemoder Anne Ruby, men hendes svar er opmuntrende, hvis du er fan af den mørke drik.
“Jeg plejer at sige, at du godt kan drikke én kop kaffe om dagen, hvis du har brug for dit daglige fix.”
Når Anne Ruby ikke er tilhænger af de op til tre daglige kopper kaffe, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, er det fordi koffeinen påvirker dit barn på samme måde, som den påvirker dig. Bare stærkere.
Så hvis du plejer at få hjertebanken af kaffe, kan du roligt regne med, at dit ufødte barn også får det, når koffeinen ryger indenbords. Men kaffe med måde skader ikke dit barn.
“Nyd en enkelt kop rigtig god kaffe, og hvis du savner mere, så prøv nogle af de gode koffeinfri kaffer, der er kommet på markedet,” råder Anne Ruby.
... dyrke al den sex, du vil
Det er den korte version. Den længere version lyder, at du og din partner ikke bare må have al den sex, I vil, i de stillinger, I vil – men at dine eventuelle orgasmer tilmed kan lette din
fødsel i sidste ende.
Anne Ruby forklarer, at når du får orgasme, så producerer kroppen hormonet oxytocin, hvilket betyder, at der kommer flere oxytocinreceptorer i din livmor. Oxytocin er det hormon, der får livmoren til at trække sig sammen, og jo flere receptorer du har, jo nemmere går din fødsel.
Af samme grund kan du opleve, at din livmor trækker sig sammen, og at maven bliver stenhård, når I har haft sex. Men du behøver ikke være nervøs for, om sexlivet kan sætte din fødsel for tidligt i
gang. Resten af din krops kemiske fødselscocktail er nemlig ikke klar, før det er tid til at føde.
... flyve
Lige så langt og ofte du vil helt indtil uge 36. Tjek dog med det enkelte flyselskab; der kan nemlig være forskellige regler.
“Man trykudligner i flykabinen, og derfor ligger dit barn lige så trygt i maven, når du er i luften, som når du er på jorden. Hvis du skal flyve i mange timer, kan du overveje at tage et par støttestrømper på, fordi du som gravid har en ganske let øget risiko for at få blodpropper i benene,” fortæller Anne Ruby.
... spise sushi
Ja, det må du faktisk godt, selv om mange tror det modsatte.
“Den danske lovgivning kræver, at al den fisk, der bruges til at lave sushi, har været frosset ned i 24 timer for at undgå parasitter. Så hvis du vælger en god, respektabel sushirestaurant, kan du rolig nyde en omgang sushi, når du er gravid,” siger Anne Ruby.
... tage smertestillende medicin
Skader du, eller skader du ikke dit barn, hvis du tager hovedpinepiller?
Anne Ruby forklarer, at de omdiskuterede undersøgelser, der har påvist en skadelig effekt, er baseret på kvinder, der har taget smertestillende håndkøbsmedicin hver dag i fire uger.
“Og det skal du ikke. Men du kan roligt tage et par hovedpinepiller en gang imellem, hvis du har slem hovedpine,” siger hun.
... sove mere
Fordi du er en babyfabrik, hvor der bliver arbejdet døgnet rundt, er du næsten forpligtet til mere søvn.
“Du er i gang med dit livs største opgave, og det kræver dig 24 timer i døgnet både fysisk og psykisk at skabe et lille nyt menneske. Du har aldrig fri fra den proces. Hver eneste celledeling i livmoren kræver ilt, og du pumper samtidig halvvanden liter ekstra blod rundt i kroppen. Det kræver ekstra energi af dig,” fastslår Anne Ruby.
... gå i spabad og sauna
“Dit barn kan få gener af varmen, før du selv gør det, men hvis du som tommelfingerregel går ud af saunaen eller spabadet, ti minutter før du ellers ville have gjort, kan du sagtens gøre begge dele,” forklarer Anne Ruby.
...spise leverpostej
Du må gerne spise leverpostej og paté en gang i mellem.
Du skal dog ikke spise lever og levertran, da det indeholder store mængder A-vitamin, som kan skade barnet.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
... tage på
“Jeg plejer at sige det sådan, at du må tage lige præcis det på, du vil. Så længe du sørger for at spise gode, sunde ting og ikke går amok i lutter fastfood og flødeboller, så er din vægtstigning
ikke noget problem for dig og dit barn,” siger Anne Ruby.
Der er ganske rigtigt guidelines for, hvor lidt eller meget du helst skal tage på, afhængigt af om du er under-, normal- eller overvægtig, når du bliver gravid. Men ifølge Anne Ruby har dit barn større gavn af en mor, der tør give slip, end en mor, der følger tabellerne.
“Se det at slække på din sædvanlige kontrol af vægten som begyndelsen på rejsen ind i dit moderskab. Lyt indad, og mærk efter, hvad der er godt for dig,” opfordrer hun.