Hjælp baby med at kravle
SPONSORERET indhold

Kravleklar – hjælp baby i gang

Når baby har lært at vende sig, rulle rundt og komme op på armene, er grunden lagt for den første motoriske milepæl: at lære at kravle. Læs, hvordan det sker, og hvad du kan gøre for at støtte baby undervejs.

Af: Rosita Sloth Borén, Vores Børn
17. dec. 2008 | Børn | Vores Børn

Pludselig sker det. Din lille trold er kommet op på alle fire og rokker ivrigt frem og tilbage. Så flytter de små buttede babyhænder og -ben sig fremad, lige efter bogen, og en ny verden åbner sig for din baby.

I dit barns første levetid, fra fødslen til omkring seksmånedersalderen, spiller flere vigtige elementer ind på den motoriske udvikling. Babys hjerne vokser, og nerveforbindelserne bliver dannet. Det er med til, at baby stille og roligt får mere og mere kontrol over sin krop.

En kontrol, som man kan sige bevæger sig fra top til tå: Noget af det sidste, det lille barn lærer at kontrollere, er ben, fødder, tarm og blære. Dernæst lærer barnet at justere kropsholdningen, mens det bevæger sig.

I den periode er det vigtigt, at du sørger for trygge omgivelser, så baby får mod på hele tiden at prøve noget mere. Endelig er din opmærksomhed samt spændende genstande omkring baby med til at motivere den lille til at udforske verden.

Et barn, der kun modtager lidt opmærksomhed, giver ikke meget tilbage. At føle sig elsket og tryg fremmer derimod altid børns indlæring.

Så find tålmodighed og begejstring frem, og brug vores guide til at hjælpe baby op på alle fire.

Nyfødt:

Hvis du trækker baby op i armene til siddende stilling, vil hovedets bevægelse være forsinket i forhold til kroppens.Ryggen er rundet, og hovedet hælder, når baby understøttes i siddende stilling.Ro, regelmæssighed, god søvn og fysisk kontakt er vigtigt for den motoriske udvikling. Du kan pusle, bade og massere spædbarnet.Du kan allerede lægge din baby på maven lidt hver dag. Det får barnet til at øve sig i at justere kropsholdningen.Du kan lade baby sidde i skråstol i kort tid ad gangen. Brug eventuelt en slynge/bæresele, men tjek med sundhedsplejersken, hvor lang tid ad gangen baby kan tåle det.

1½ mdr.:

Ryggen er stadig rundet, men baby begynder at kunne holde hovedet.Hvis baby ligger på maven, laver den kravlebevægelser ved at bruge arme og ben på samme side.Kan dreje hovedet uden, at det påvirker kroppen.Læg få stykker legetøj omkring baby, gerne i dæmpede farver. Det styrker nakken at ligge på maven og kigge. Nogle babyer vil måske forsøge at række ud efter ting.Du kan styrke mave, ryg og nakke ved at holde i babys hænder og trække forsigtigt op, indtil hovedet lige slipper underlaget, og så sænke baby roligt ned igen.

3 mdr.:

Ryggen er mere lige, og babys hoved er ikke så tilbøjeligt til at hælde, når den lille trækkes op i siddende stilling.Kan løfte hovedet og bøje knæene.Kan sidde med støtte i omkring 10 minutter.Baby vil gerne sidde på skødet, og det er godt for ryggen.Baby skal stadig ligge meget på maven. Det giver stærk ryg og stærke arme, og det er forudsætningen for at sidde og at kravle senere.Stimulér dit barns ‘midterlinje’ ved at lægge legetøjet, så babys hænder søger mod midten for at få fat i det.Du kan træne balancelege med baby, nu hvor hovedet er mere stabilt. Vilde tumlelege er gode. Dans for eksempel med baby på dine skuldre, og løft den lille ned med en forlæns kolbøtte.

5 mdr.:

Kan se sig omkring, uden at hovedet ‘falder’ ned.Kan sidde op i kortere tid, godt støttet af puder.Ruller fra mave til ryg.Nogle babyer kan måske allerede rulle fra ryg til mave, hvilket er en vanskeligere bevægelse.Når barnet ligger på maven, skubber det med hænderne og bøjer knæene.Giv baby hoppeture på skødet, mens du holder under armene, så barnet ikke bærer sin egen vægt. Det giver balance og muskelkontrol.Lad baby ligge på maven og ryggen på dit skød i forskellige stillinger.

6 mdr.:

Løfter hovedet, når du tager i armene, og trækker sig op imod dig for at komme op at sidde.Kan bedre holde hovedet, når det kommer op.Når barnet er oppe, behøver det kun lidt støtte og kan eventuelt sidde ustøttet i kort tid. Styrken er til stede, men ikke altid balanceevnen.Sæt baby i en stor lege- eller bilring. Den lille har brug for færre puder som understøtning.Balancen skal styrkes. En babygynge kan være sjov.Nakke, ryg og arme og ben skal styrkes. At ligge på maven er stadig godt, selv om barnet kan sidde. Det er også fra maven, at de første kravlebevægelser tages.

7½ mdr

Kan skubbe sig op i siddende stilling og sidde kort tid uden støtte.Kan vende sig til siden og se bagud og rulle fra ryg til mave.Når barnet anbringes på hænder og knæ, begynder det at rokke frem og tilbage.Baby kan sidde og lege, men har stadig brug for puder til at beskytte sig, når balancen mistes.Hvis baby stadig ikke bevæger sig rundt, så hjælp den lille lidt på vej ved at anbringe legetøjet uden for rækkevidde.Hvis baby helst vil sidde frem for at ligge på maven, så prøv at lægge dig ned på maven, og leg med selv. Læg legetøjet i en cirkel omkring baby for at få den til at bevæge sig rundt, eller lad baby mave og møve sig rundt i din seng.LÆS OGSÅ: Hjælp, mit barn vil ikke kravle!

9 mdr.:

Baby sidder alene og strækker sig for at nå legetøjet uden at få overbalance.

Drejer sig fra side til side i maveleje.

Ruller bevidst og bruger denne bevægelse og mavedrejninger til at bevæge sig rundt.

Kan skubbe sig op på hænder og knæ og rokke frem og tilbage.

Kan sandsynligvis kravle eller ‘numse’ sig frem.

Aktivitet med hænderne er godt, fordi grebet er blevet bedre. Lad baby prøve at flytte en genstand fra den ene til den anden hånd. Krydsbevægelsen er afgørende for at lære at kravle.

Hjælp baby med at kravle/glide ned fra sofaen med numsen først.

Er baby begyndt at kravle, skal benmusklerne og balancen styrkes ved at stå og holde fast i noget. Lad for eksempel baby stå op ad dig.

Lad baby kravle på trapper.

LÆS OGSÅ: 10 tegn på at baby elsker dig

LÆS OGSÅ: Klar, parat, kravl!