”Lortemor, lortemor”

”Lortemor, lortemor”. Hørte jeg virkelig rigtigt? Sad der simpelthen en seksårig bag mig i bilen og kaldte mig for lortemor? Unbelievable.

Da det blev sagt for tredje gang, rev jeg bilen ind til siden, steg ud, åbnede døren til bagsædet og fik råbt en helt masse yderst upassende tilbage. Av.

Det hele kom sig af, at vi var kørt fra biografen uden at se den film, vi skulle ind at se, fordi jeg kom i konflikt med min datter ved slikbutikken om, hvorvidt vi skulle blande nyt slik, eller om de 600 gram, jeg havde i tasken fra i fredags, var gode nok.

Min datter mente ikke det var spændende mere, hun ville have nyt slik NU.

Det endte i, at hun holdt på sin vilje, mens jeg tænkte, at hun var et forfærdeligt forkælet og grådigt barn. Tilmed ucharmerende i situationen.

Da vi ikke kunne snakke os på plads, endte det med, jeg traf en beslutning om, at der hverken blev slik eller film den dag, og så kørte vi hjem.

Dagen efter på arbejde tikkede en nyhedsmail ind om et foredrag af Pernille Melsted og Fie Hørby med titlen ”Når skyggen tager over i forældreskabet”. Det tog under et minut at beslutte, at det var en god ide at tage af sted sammen med en veninde.

Grådig, pinlig og provokerende

Foredragsholder og forfatter Pernille Melsted indledte med at fortælle om skygger, som kort fortalt handler om aspekter i os, vi ikke ønsker at stå ved. Sider af os selv, som vi enten forsøger at skjule, benægte, fortrænge eller fordømme hos andre. Eksempelvis, at jeg er i hvert fald IKKE er en lortemor.

Vi fik en øvelse, hvor vi skulle skrive de egenskaber ned ved vores barn, vi ikke kunne forlige os med, eller brød os om.

Ud fra situationen i biografen, skrev jeg om min datter: grådig, pinlig, provokerende og egoistisk.

Derefter skulle jeg sætter ”jeg” foran. Så jeg er grådig, jeg er pinlig, jeg er provokerende, jeg er egoistisk. Refleksion sæt i gang.

Pernille forklarede, at de sider, vi ikke kan lide hos andre, kan være enten nogle, vi undertrykker selv, som vi ville have gavn af at få mere lys på, for at kunne sætte os selv mere fri, eller sider jeg faktisk selv besidder allerede. Ja, der blev da lige lidt at tænke over.

Familieterapeut, foredragsholder og forfatter Fie Hørby tog over. Hun talte om at sætte grænser i tide.

Ofte har vi mest lyst til at sige ja til det meste, fordi det skaber den gode stemning, men ofte mærker vi først, når grænsen er overskredet. Så kig baglæns, hvilken skygge står i vejen for at være den upopulære mor, der siger nej?

Undersøgelser viser, at 50 porcent af de ting, vi siger til vores børn, er noget, vi ikke kan stå inde for bagefter. Det er forældrene, der optrapper konflikter og ikke børnene. Når børn føler sig hørt og forstået, så bliver det mindre vigtigt at få sin vilje.

Vi tog hjem med så meget nyt input, og det er ikke sidste gang, jeg deltager i workshops med Pernille Melsted og Fie Hørby. Det er fantastisk med nye vinkler, hvor man får kigget på sig selv og ikke sine børn først.

Og ja, jeg er siden kommet frem til, at jeg både kan være en lortemor, egoistisk, grådig, pinlig og provokerende. Halleluja for en ny selvindsigt.

Læs mere på Maiserygaard.dk.