Dilemma: Hvem skal betale for mærkevarerne?

Dilemma: Skal min 10-årige dreng have Bjørn Borg underbukser?

Vi har to drenge på 6 og 10 år. Den yngste er stadig glad for helt almindeligt børnetøj fra for eksempel H&M, men den ældste er nu begyndt at efterspørge dyrere mærkevarer. I øjeblikket er han i gang med at spare sammen til et par Bjørn Borg underbukser. De koster vist 150 kroner. Han får 50 kroner om ugen i lommepenge, og betaler selv slik og bifture med kammeraterne af de penge.

På den ene side synes jeg, det er helt vildt synd, hvis han skal bruge 3 ugers lommepenge på et par underbukser! Og på den anden side vil jeg gerne lære ham, at vi ikke betaler, bare fordi han pludselig vil have et bestemt mærke.

Han plejer ikke selv at købe sit tøj, det betaler vi. Nu overvejer jeg at tilbyde ham, at jeg betaler halvdelen af de tåbelige underbukser. Men er bange for, at det så ikke stopper her. Hvad gør vi?

Anne-Mette Rasmussen:

Lad være at blive pylret og blød! Lad drengen selv betale. Han bliver jo også i den sidste ende stolt over at kunne vise, at han selv kunne spare sammen til det, han ønskede sig.

Brian Mikkelsen:Jeg kan godt forstå og følge dine overvejelser. Hvad om din søn begyndte at få ?tøjpenge,? således at han selv får lov til at vælge noget af det tøj, I forældre alligevel ville have betalt? Derudover kan han jo også ønske sig noget tøj til for eksempel fødselsdag og jul.

Jeg tror ikke, du får noget ud af at blande dig i, hvad han vælger at købe – I kan selvfølgelig godt diskutere, hvad han bør/skal vælge, men har I først givet ham lov til at vælge noget af sit tøj selv, så skal han også have lov til at bestemme selv.

Natasja Crone:Oplagt gave! Har drengen ikke snart fødselsdag? Eller er det måske lige en af de uventede gaver, der ville gøre ham til en i hvert fald momentant lykkelig 10-årig, så tror jeg, jeg er i lige det humør, hvor jeg vil anbefale dig at forære ham dem. Han er garanteret både klog og fornuftig nok til at forstå, at det til gengæld ikke sker hver gang, han opdager et nyt tøjmærke!

Anne-Grethe Bjarup Riis:Selvfølgelig skal han have dem. Betal endelig halvdelen. Når du kalder underbukserne tåbelige, så tyder det på, at du slet ikke kan sætte dig ind i, hvor vigtigt det her er for ham! Og det er en negligering af drengens behov.

Når du så siger, at du er bange for, at det ikke stopper her, så bliver jeg bare nødt til at sige, at det styrer du da helt selv! Det er jo dit valg, hvor det stopper. Det er helt forkert at opfatte det som om, at så bliver det en glidebane, hvor drengen får fuldstændig magt til at køre rundt med dig. Det er dit ansvar at bestemme det!

Karen-Marie Lillelund:Jeg synes, du skal finde en årsag/ en begrundelse, der gør, at du vil slå halv skade med ham. Det kan være hvad som helst, men jeg går ind for fejringer og særlige lejligheder. Lad ham prøve at få et par Bjørn Borg underbukser, og hvis de gør ham lykkelig, så kan du, synes jeg, med sindsro se til, at han bruger sine lommepenge på det næste par. Vis din gode vilje og find noget at fejre med nye underbukser.

Peter Aalbæk Jensen:Lad ham da købe de underhylere.

Troels Mylenberg:Jeg synes, det er en god løsning, det med at betale halvdelen. Og til det der med, at du er bange for, at det ikke stopper her – det gør det ikke, uanset hvad du gør. Det bliver evigt tilbagevendende, med mindre I flytter til Svalbard?

Emilia van Hauen:

Det, du skal være opmærksom på, er, at det er vigtigt for din dreng at være en del af en gruppe, og at være socialiseret ind i den er også at have nogle af de ting, som gør, at man ?er med.? Dermed bliver man nødt til at se i øjnene, at underbukserne ikke bare er nogle ?tåbelige underbukser? men derimod en del af hans identitet og hans tilhørsforhold til gruppen.

Det er vigtigt, at moren ikke gør grin af hans prioriteter, for hun kommer indirekte til at gøre grin med de værdier, som, han synes, er vigtige ? og dermed ender hun med at håne og forkaste ham. Det, hun kan gøre, er at stå stærkt på sine egne værdier og på den måde fortælle, at der findes alternative værdisæt. Man må som forældre udstikke nogle regler og grænser, som man vil være med til, også i forhold til hvad familien har råd til. Det kunne for eksempel være: ?Hver anden måned må du få noget af det tøj, du gerne vil have.?

Står du også midt i et dilemma, så kontakt panelet på: panelet@juniormag.dk