"Jeg har stort set brugt det meste af mit liv på at arbejde hårdt og tage mig af mine børn, men nu hvor den yngste er 25 år, føler jeg mig træt og drænet for alt, hvad der hedder energi." Sådan skriver en læser blandt andet i denne brevkasse, hvor hun spørger Vibeke Dorph om råd.
Jeg er en mor på 57 år, der har 3 børn, som alle har psykiske udfordringer og misbrugsproblematikker.
Jeg har stort set brugt det meste af mit liv på at arbejde hårdt og tage mig af mine børn, men nu hvor den yngste er 25 år, føler jeg mig træt og drænet for alt, hvad der hedder energi. Mine børn har brugt min opsparing og alle mine penge, fordi jeg er så dårlig til at sige nej, men jeg føler jeg, at jeg har fået nok nu.
I øjeblikket står jeg og skal starte i noget virksomhedspraktik/arbejdsprøvning og er på sygedagpenge, fordi jeg er slidt ned. Alligevel kræver børnene ind, de vil stadig have hjælp, men jeg magter det ikke længere.
Jeg tænker, at når jeg en dag får min førtidspension, så vil jeg rejse væk fra det hele i en månedstid, for jeg er så udmattet. Kan jeg tillade mig det?
- En træt mor
"Øv dig i at sige nej"
I stedet for at rejse væk fra dine krævende voksne børn, så ville jeg nok gøre noget andet. For rejser du væk, så vil dine børn jo stå der igen med hænderne fremme, når du vender retur. Øver du dig derimod i at sige ordet ”Nej”, så vil du med tiden opleve at finde den ro, fred og økonomiske tryghed, som du helt forståeligt længtes efter nu.
At sige nej, kan rigtig nok være svære end som så. Dine børn er sikkert med årene blevet dygtige til at finde vejen ind til dit moderhjerte og ved således godt, hvilke noder, de skal spille efter for at få deres vilje.
Du gør dog ikke dine børn en tjeneste ved at blive ved med at give dem penge. Tværtimod, du forhindrer dem kun i at stå på deres egne ben, noget de i øvrigt burde have lært for længst.
For de er voksne mennesker nu, og jo, de døjer med forskellige udfordringer, men det er der mange mennesker, der gør, uden at de ser sig nødsaget til at ruinere deres forældre.
Annonse
Derfor øv dig i at sige nej. Når dine børn kommer og plager om penge, så mind dig selv om, at giver du dem penge, så forhindrer du dem i at finde ud af, hvordan de skaffer dem selv.
Bring også gerne her dig selv og din egen situation på banen. Fortæl dine granvoksne børn, at du nu igennem 25 år har brugt stort set alle dine frie midler på dem inklusiv din opsparing, nu bliver du nødt til at tænke på dig selv og din fremtid. Prøv så at lukke af for den jammer og klage, de måtte diske op med, for den har ingen glæde af.
Dine børn er som sagt voksne mennesker, og vil kun have stor fornøjelse af at opdage, at de er fuldt ud i stand til at klare sig selv. Så smæk kassen i og gør det med god samvittighed.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.