Mor-rollen
SPONSORERET indhold

Når mor kommer i anden række

En mor må ofte sætte egne behov på pause - journalist Amalie Nebelong har fundet 6 situationer, hvor mor viger pladsen for børnene.

Af: Amalie Nebelong Foto: Privat
24. feb. 2016 | Børn | Vores Børn

Mine hænder ryster helt vildt, da jeg drejer nøglen rundt til vores lejlighed. Jeg har lige båret 13-kilo stædigt to års-pigebarn op på fjerde sal. Inklusiv et net over skulderen fyldt med mælk og rugbrød.

Når min efterhånden store datter nægter at gå selv, sætter jeg mine egne behov i anden række. Som denne eftermiddag hvor jeg bærer hende op ad trappen på jordens laveste blodsukker og samtidig må holde min femårige søn i hånden, fordi han insisterer (og fordi han ikke skal undvære min opmærksomhed, bare fordi søster har brug for den). Det betyder, at jeg bærer min datter med én arm (hvem sagde Madonna-arme?). Hvis jeg skulle have lyttet til MINE behov (ja, det er der faktisk stadig noget, der hedder, selv om jeg er blevet mor), ville jeg have smidt alt jeg havde i hænderne, løbet rundt om hjørnet til pizzeriaet og spist en familiepizza med ekstra ost – alene.

LÆS OGSÅ: 16 tips til ulvetimen

Men de små kommer oftest i første række, og jeg er efterhånden ret ferm til at lægge mine egne behov på hylden, hvis jeg selv skal sige det. Nogle gange så god at jeg glemmer mig selv i det her moderskab, der kan være ret altopslugende. Indrømmet, der er selvfølgelig også tidspunkter, hvor jeg tænker på mig selv først, men sig det ikke til mine børn!

Her er 6 typiske situationer, hvor mine behov kommer i anden række.

1. Frisk mor frem for drinks

Mine barnløse veninder skal i byen, og jeg har sagt, at jeg ikke kan komme, da jeg er alene med mine børn næste dag. Jeg har virkelig lyst til at komme lidt ud, og for en gangs skyld føler jeg mig faktisk så fyldt med energi, at jeg formentlig kan holde mig vågen til efter klokken ti. Samtidig ved jeg, at jeg den næste dag vil have tømmermænd, for jeg drikker næsten aldrig, så et par drinks vil sætte sine grimme spor. Udfaldet? Jeg bliver hjemme, for jeg vil gerne give ungerne en god dag med masser af overskud i stedet for lade dem se Gurli Gris hele dagen.

2. Lækker øko-ærtesuppe? Nej tak!

Udfordring: At lade være med at vrisse ad min søn, når han kun vil spise billigt flute fra Netto – selv om jeg for en gangs skyld har lavet en lækker økoærtesuppe fra bunden (og brugt laaaaang tid i køkkenet).Løsning: Jeg bider tændernes sammen, smiler sødt til ham og tilsidesætter mit behov for anerkendelse for den tid, jeg har brugt i køkkenet.

3. Maraton på tom mave

Jeg er selv døden nær, men tager mig alligevel tid til troligt at smøre leverpostejsmadder, koge æg og lave agurkestænger til mine børns frokost, før jeg selv kan få stillet min efterhånden larmende sult.

4. Ørkenvandring

Selv om det har været en virkelig lang dag, og jeg har set frem til at lægge mit trætte korpus på sofaen, kan overskuddet alligevel ose ud af mig over for mit barn (okay, et sådant overskud kan jeg ikke mønstre hver dag – men det hænder da af og til). Når barnet har lavet lort, vil have en tår mælk, vil have bamsen og vil have, at jeg skal tjekke for monstre i skabet, så gør jeg det med stor tålmodighed. For jeg ved, at det kun varer en vis rum tid, før mit barn overgiver sig til søvnen, og jeg endelig kan kaste mig over min yndlingsbeskæftigelse: Re-runs af ’Girls’.

5. Tissetrang tilsidesættes 

Lader du (sommetider) dit barn gå op ad trappen alene, selv om det tager fire gange så langt tid, som hvis du bar hende? Selv om du har tissetrang, er utrolig træt, og opgangen føles faretruende hjemlig, når du har opholdt dig i den i en halv time? Tillykke! Jeg ved, hvilken kraftpræstation det er. Jeg forstår dig virkelig også, hvis du ikke orker det hver eneste dag. Men du er stadig en meget tålmodig mor, der i høj grad kan sætte dig selv i anden række.

6. Sygt barn – igen

Jeg har et vigtigt møde på arbejdet og ved, at min præstation er af afgørende betydning for en mulig forfremmelse eller bare lidt anerkendelse. Men mit barn har (selvfølgelig) feber, og min mand er ude at rejse. Jeg må blive hjemme med sygt barn (hvilket jeg gør med glæde) – selvom jeg i et splitsekund overvejer, om 38,1 overhovedet er feber?

LÆS OGSÅ: Barn syg: Her bliver man hjemme, indtil barnet er rask

LÆS OGSÅ: 5 ting du sagtens kan bruge mindre tid på, når du har børn

LÆS OGSÅ: 10 svære situationer der er gode for dit barn