Mor-krop: 5 tydelige tegn på at jeg har født

Jeg var ovenud tilfreds med min krop, da jeg havde født mit første barn – i hvert fald et par måneder efter. Min mave var flad, jeg havde bryster, og så var mit hår langt og tykt. Sådan en mor-krop var da ikke værst.

To et halvt år senere fødte jeg mit andet barn. Under den graviditet fik jeg ikke trænet så meget, men jeg fik til gengældt spist virkelig mange risi frutti og andre knap så sunde mellemmåltider. Da jeg nåede min termin, var jeg en prægtig hval. Lidt som en skude, der sejlede rundt. Og rund det var jeg – især i hovedet.

Efter fødsel nummer to forventede jeg selvfølgelig, at de 25 kilo (ja, du læste rigtigt), jeg havde taget på, ville rasle af i løbet af et par uger, ligesom de gjorde efter min førstefødte. Jeg ammede løs, men lige lidt syntes det at hjælpe. For første gang følte jeg mig som et energiforladt moderdyr med en baby konstant hængende ved brystet.

LÆS OGSÅ: Motion: Sådan får du mor-kroppen i topform

Der skulle gå næsten et år, før graviditetskiloene var væk – og ja, jeg ved godt, at det tager endnu længere tid for mange mødre – men det var lidt af et chok for mig. Efter barn nummer to er min krop for alvor blevet mærket af graviditet og fødsel. Nogle af disse ændringer kan jeg sikkert gøre noget ved, hvis ikke jeg var så pokkers doven, imens andre såkaldte hængepartier er kommet for at blive. Min krop er for alvor blevet en jeg-har-født-børn-krop.

Her to år efter fødslen af mit andet barn, er der en del ved min fysik, der afslører, at min krop har givet liv. Her er de fem mest tydelige tegn:

1: Jeg tisser på trampolinen

Boing boing. Nej tak, ikke til mig. Når jeg hopper rundt på trampolinen på den lokale legeplads med min søn, kan der godt slippe en lille smule tis ud i trussen. Og ja, jeg har lavet knibeøvelser. Hver aften. Næsten.

2: Yay, jeg har Madonna-arme

At slæbe børn op og ned fra fjerde sal er noget, der batter på overarmene. Og jo tungere børnene bliver, jo større bliver mine biceps, der efterhånden har nået en pæn størrelse. Så når min datter på to stadig ikke gider tage bjergbestigningen til fjerde, er det med blandede følelser, jeg siger: ”Kom nu, du kan godt selv.” For inderst inde ved jeg godt, at min datter er min vægtstang, når det kommer til mine overarme. ”Okay, så bærer mor dig en siiiidste gang.”

3: Sikken hængerøv

Det, jeg vil indvie jer i nu, lyder måske alt for langt ude, men jeg gætter på, at nogle af jer har oplevet det samme. Da jeg gik ind ad døren for at føde min søn på Rigshospitalet, havde min numse fylde. Ikke i bongo-balle-forstand, men som i en fin, rund og fyldig popo. Da jeg forlod hospitalet med baby på armen, havde jeg ikke noget som helst fylde i min numse. Det vil altså sige, at min numses fylde forsvandt på et par timer. Og fylden har aldrig fundet vej tilbage. Det er sandt. Min mand og jeg drøfter det jævnligt.

4: Bye bye bryster

Mine bryster er taget på en lang ferie, og jeg regner efterhånden ikke med, at de kommer tilbage. Jeg har en del bekendte, der også har ammet børn, der hævder, at volumen returnerer efter en periode. Det gælder desværre ikke for mig, selv om jeg i dag snart to år efter endt amning stadig tror lidt på det. Længe leve godtroenhed og naivitet.

5: Min mave ligner en donut

Efter første graviditet blev min mave helt fin og fladere, end den har været siden de tidlige teenageår. Dybt uretfærdigt vil mange mene. Til gengæld havde jeg ikke helt samme oplevelse efter fødsel nummer to. Selv om jeg i dag er slank og ser pæn ud med tøj på, så gemmer mine klæder på et styks multirynket maveskind, der nok aldrig trækker sig helt sammen. Så resten af mit liv skal jeg leve med en delle omkring navlen. Unfair.

LÆS OGSÅ: Hov, hvor blev min krop af?

LÆS OGSÅ: Fup og fakta om dine mor-bryster

LÆS OGSÅ: "Din krop er et mesterværk, mor!"