Fødsel
Mette og Troels kan næsten ikke få øjnene fra deres lille dreng. Foto: Sine Nielsen

Sådan føles det at være spirtny mor

Hvordan føles det mon, når dine ni måneder som gravid pludselig er forbi, og det lille liv inde i maven er blevet til en baby i armene? Vi tog på barselsgangen og spurgte en spritny mor, hvordan hun havde det lige efter sin fødsel.

Faktaboks

MOR: Mette Skou, 31 år, jurist.

FAR: Troels Ravn, 39 år, selvstændig.

BARN: Cornelius eller Alexander

(endnu ikke afgjort!), 23 timer

og 41 min. Født den 19. juni kl. 11.19 på Rigshospitalet i København.

Går du rundt med en stor fin mave eller en næsten usynlig lille babybule? Uanset hvor langt henne du er i din graviditet, har du sikkert stillet dig selv det store spørgsmål: Hvordan føles det, når man LIGE er blevet mor? Få svaret fra en nybagt én af slagsen, Mette Skou, hér.

Faktaboks

  • Hvis du er førstegangsfødende med et normalt fødselsforløb, vil du de fleste steder få tilbudt to overnatninger på en barselsgang eller et barselshotel.

  • Her kan du og baby i fred og ro komme i gang med amning, du kan hvile dig, og personalet er klar til at hjælpe, hvis du bliver usikker på noget.

  • Din kæreste eller mand kan som regel være der døgnet rundt, så I alle tre kan vænne jer til hinanden – dog kan der være en lille betaling for fars ophold.

Hvilke følelser strømmer igennem dig lige nu?
Jeg tror mest, jeg er overvældet over, at vi nu endelig har ham. Vi har ventet i ni måneder, og så er han her pludselig, og vi skal til at vænne os til at være tre i stedet for to – vænne os til hans præmisser. Og så er jeg så glad for, at han er så fin og rigtig.

Er du træt?
Ja! Det var et langt forløb på godt et døgn. Jeg tror, at jeg nåede hele følelsesregisteret igennem – fra at tænke ‘det her kommer aldrig til at gå’ til at tænke ‘nu gør vi det’ og så, ja – så kom han! Jeg er også lettet over, at det er overstået. Jeg gik en del over tid og havde en oplevelse af ‘nu skal det være’, og så gik der alligevel 12 dage mere.

Har du ondt?
Ja, jeg er lidt øm. Men jeg tror, jeg er sluppet forholdsvis billigt. I forhold til, hvad jeg har hørt af historier, tror jeg næsten ikke, jeg kan tillade mig at klage.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

Hvordan føles det at holde ham?
Det føles dejligt. Jeg synes stadig, det er … jeg ved ikke, om man kan sige grænseoverskridende – men han er bare så lille og så fin, og jeg skal sørge for at bære ham rigtigt. Men når jeg sidder med ham, eller han ligger op ad maven på mig, så er det bare helt rigtigt. Det er bare den bedste følelse! “Jeg er lykkelig og overvældet!”

Er du nervøs?
Nej. Det er mere noget med, at jeg lige skal vænne mig til tage ham op og lægge ham ned – og at jeg skal finde ud af, at han godt kan holde til noget!

Er han, som du havde forestillet dig?
Ja. Han er meget rolig – og det er jo altid spændende! Vi har snakket meget om, hvad det nu var for en lille fyr, der kom ud. Men han har i hvert fald været eksemplarisk de første 24 timer. Han ser faktisk ud, som jeg havde forestillet mig – hvis man kan forestille sig noget på forhånd, når man går rundt med en kæmpe mave.

LÆS OGSÅ: Den sjove guide til babysprog

Ligner han nogen af jer?
Vi har snakket lidt om ørerne – at de måske er mine. Og så tror vi, at munden mest ligner hans fars. Vi havde begge masser af hår, da vi blev født, og det har han også.

Er der noget, der har overrasket dig ved at blive mor?
Det tror jeg slet ikke, jeg har nået at rumme endnu. Jeg tror måske først, det rammer i morgen. De seneste to døgn har bare været så intense, alt har været nyt, og jeg synes stadig, det er skræmmende et eller andet sted. Altså, det er fantastisk, at han er vores, men nu er det også os, der har ansvaret for ham og skal sørge for, at han har det godt. Skal han nu skiftes, og får han nu mad nok? Det er nogle helt andre følelser end dem, jeg tidligere har haft. Der er meget overvældende. 

Har I nået at vise ham frem? 

Der var besøg af noget familie fra Jylland i går, og så kommer der nogle flere i dag. Vi tager det i små bidder. Men det er jo fantastisk! De synes alle sammen, det er kæmpestort, at han er kommet til verden. De har jo også gået og ventet. Især efter terminen har der været daglige opkald og sms’er: ‘Sker der noget’, ‘er han kommet?’ og så videre. Jeg bliver så stolt, både når jeg selv ser på ham, og når jeg ser Troels kigge på ham, og når andre kigger på ham. Når vi møder en sygeplejerske, der siger ‘nej, hvor er han fin’, så er vi der straks med ‘ja, dét synes vi også!’.

LÆS OGSÅ: Fødselsdepression: “Jeg elskede ikke min nyfødte baby”

Hvordan er det at se din mand med jeres fælles barn?
Det er fantastisk – og det var det allerede i går. Næsten lige efter han var blevet født, lå de to ved siden af hinanden og mærkede hinanden. Det var rigtig fint, meget nyt og helt rigtigt på en måde, jeg slet ikke kan sætte ord på.

Hvad er det bedste ved at være dig lige nu?
Det er, at jeg har de to. Det var faktisk det første, jeg sagde i morges, da jeg vågnede og lå og kunne kigge over på dem: ‘Det er jo helt perfekt – lige som det skal være.’ Nu skal vi så til at lære hinanden at kende alle tre. Det er spændende. Så det er sådan en blanding af lykke, forventning og overvældelse – og forbavselse over, at han er der. Selv om du godt ved, at der kommer en baby ud, så er det alligevel sådan ‘næ, han har ti fingre og ti tæer og to fine ører’.

Tænker du, at dit liv er forandret for altid?
Det kommer snigende, som sådan en pludselig indskydelse, der rammer mig: Nu er alt forandret – uden at jeg rigtig kan forholde mig til, hvad det mere præcist betyder.

Se, hvad vi ellers skriver om: Barsel, Fødsel, Gravid og Mor