Selvværd vs. selvtillid? Sådan booster du dit barns tro på sig selv og egne evner
Foto: Getty Vælg mellem ros og anerkendelse for at booste dit barns selvtillid.

Selvværd vs. selvtillid? Sådan booster du dit barns tro på sig selv og egne evner

Ligner tegningen ikke det, dit barn havde i tankerne? Eller stoler dit barn ikke på, at det er godt nok, som det er? Ligegyldigt, hvor skoen trykker på dit barns følelsesregister, kan du hjælpe det godt på vej med gode snakke og simple teknikker.

’Neeeej, en flot tegning’ eller ’sikke flot, du danser’ er højest sandsynligt udtryk, du har sagt til dit barn, når det kommer hjem med en fin tegning eller rocker lidt med til Ramasjang foran fjernsynet.

Men vidste du, at din ros kan være en bjørnetjeneste for dit barn, hvis ikke det kommer helt inde fra hjertet? Eller hvis det sågar burde være erstattet af anerkendelse?

Det lyder måske lidt kryptisk, men det er det slet ikke. For børn har brug for ros, ja, men i lige så høj grad brug for anerkendelse – det er nemlig anerkendelsen, der i sidste ende får børn til at føle sig tilstrækkelige, som de er.

Fie Hørby, familieterapeut og forfatter til bestselleren ‘Drop Opdragelsen’, er af den opfattelse, at vi alle er skolet ind i en kultur, hvor vi vurderer og bedømmer vores barn i stedet for at anerkende det – en kultur, der i højere grad taler til dit barns selvtillid kontra selvværdet.

"Når vi taler til barnets selvtillid i stedet for selvværd, lærer vi barnet at se sig selv udefra i stedet for indefra. Det er problematisk, da barnet i så fald begynder at kunne lide sig selv, for det det gør, i stedet for det det er som menneske", siger hun og fortsætter:

"I virkeligheden handler det om at blive til nogen, før man bliver til noget. Ved udelukkende at rose, skaber vi den modsatte effekt, og det udhuler børnene. Dit barns selvværd er en væsentlig faktor for dets ve, vel og daglige trivsel, og heldigvis er der meget, du kan gøre som forælder for at hjælpe dit barns selvværd i top." 

Læs også: Tips til (forældre) til ulvetimen

Roden til trivsel

At tale til selvværdet frem for selvtilliden er for mange rigtig svært, men yderst vigtigt at fokusere på, fortæller Camilla Holmgaard, der er psykolog med fokus på børnefamilier:

"Selvværd er barnets tiltro til sit eget værd som menneske, altså at det er godt nok, som det er, mens selvtillid næres af ros fra den flotte tegning eller et dygtigt hop. Jeg plejer at tegne en rund cirkel, hvor selvværdet symboliseres som værende inde i cirklen, mens selvtilliden er det stillads, der er rundt om selvværdet."

Ud fra denne psykologiske formel pointerer psykologen, at det ene er afhængigt af det andet, og derfor er det vigtigt, at der både er selvværd og selvtillid til stede hos dit barn. Selvværdet fungerer nemlig som vores psykiske immunforsvar:

"Vi kan godt opleve at stå lidt nøgne, hvis immunforsvaret ikke er intakt. Selvværdet er en form for sikkerhedsnet, så længe det netop er intakt, som giver os troen på, at vi er gode nok, som vi er – også selvom vi ikke får ros", fortæller Camilla Holmgaard endvidere.

Når tonen er hård i børnehaveklassen, dit barn ikke bliver valgt som den første til stikbold eller tegningen af hesten endnu en gang mest af alt ligner en udtværet klat på papiret, kan dit barn altså stå imod det meste, så længe selvværdet er intakt.

Men hvordan kan man som forældre så hjælpe til balance mellem selvværd og selvtillid – og især med fokus på det glemte selvværd?

Overvej dit rosende ordvalg

Anerkend, anerkend. Anerkend. Sådan lyder det fra Fie Hørby, der pointerer, at vi naturligvis stadig gerne må og skal rose, men i langt højere grad skal anerkende.

"Når vi roser, skal det ikke per automatik være en bedømmelse af en gerning, handling eller præstation. Alle kan godt lide ros, fordi det udskiller dopamin i hjernen, men vi skal tænke over, hvorfor vi roser som forældre", siger hun og fortsætter:

"Den ros, der er god, er den umiddelbare. Det er at sige: ’ej, hvor ser du bare dejlig ud’, ’ej, hvor er det flot klaret’ eller ’hvor er jeg stolt af, at du klarede din eksamen så flot’. Det skal komme fra hjertet."

For kommer det fra hjertet, lander det også i hjertet, slår Fie Hørby fast. Det er Camilla Holmgaard enig i, og derfor er det vigtigt, du tager dig selv i at tænke over, om det overhovedet er ros, dit barn har brug for i den pågældende situation:

"Det er ikke altid nødvendigt, at dit barn får ros med på vejen, men blot føle sig set og hørt, få et kram, nærhed eller trøst. Det afhænger af situationen og af dit barn, men ofte har dit barn slet ikke brug for særligt mange ord om den pågældende handling, men blot din tilstedeværelse og din opmærksomhed", siger Camilla Holmgaard.

Læs også: Sådan taler du med dit barn om sorg

Husk de gode ’SE’-vitaminer

’Se, far, jeg kan cykle’ eller ’se min tegning, mor’. Når dit barn stolt og entusiastisk viser dig, at det kan gynge, cykle, tegne (det der eftersigende skulle være) en traktor eller gå på line på græsset, er det svært ikke at hoppe på den rosende karavane.

Men vi bliver som forældre nødt til at trække i håndbremsen og tænke lidt over de gode SE-vitaminer, som barnet bliver stærk af:

"Et barns selvbillede bliver skabt gennem forældrenes ord og øjne. Det vil sige, at sådan vi ser på og taler om og til vores børn, bliver sådan, barnet taler til og om sig selv, siger Fie Hørby og pointerer, at det altså bliver den måde, som børnene ser sig selv på."

Dit barn har behov for at blive set, og lige så snart det begynder at få et sprog, begynder det at sige ’se, se, se mig, se mig’ og pege rundt på ting for at vise dig noget. Og når barnet gør dette, betyder det ikke, at det ikke ’ros mig’, men det betyder faktisk det, som ordet i sin betydning helt konkret, ja, betyder. Nemlig, at det vil ses. Og ikke andet, fortæller familieterapeuten:

"Vi er tilbøjelige til at sige, at ’ej, hvor er det flot’ eller ’gud, hvor er du dygtig’. Men barnet er ikke optaget af, om det faktisk kan gynge, cykle, gå på line, tegne en traktor, eller om tegningen er fin eller flot. Barnet er optaget af sin egen indre oplevelse, og det ønsker at dele den med sine betydningsfulde voksne – når barnet deler noget og bliver set, bliver det nemlig mere virkelig for barnet."

SE-vitaminerne er afgørende for dit barns selvværd – vitaminer, der ikke nødvendigvis kræver mange ord, men blot tilstedeværelse og opmærksomhed på dit barn. Brug i stedet dine ord på at sige, hvad du ser, i stedet for at vurdere det, du ser.

5 situationer: Vælg mellem ros og anerkendelse

1. Dit barn har tegnet en tegning til dig:

  • Ros: Hvor er den flot!
  • Anerkendelse: Den tegning kan jeg rigtig godt lide, tak.

2. Dit barn vil vise dig, at det slår vejrmøller:

  • Ros: Hvor er du dygtig.
  • Anerkendelse: Nu kan du slå vejrmøller! Hvor er det dejligt for dig, du har sådan øvet dig.

3. Dit barn viser dig, at det kan løbe hurtigt:

  • Ros: Ej, hvor er du blevet hurtig.
  • Anerkendelse: Det ser ud som om, du løber alt, hvad du kan..?

4. Dit barn har taget pænt tøj på, til du skulle komme hjem fra arbejde:

  • Ros: Du er jo blevet så smuk!                 
  • Anerkendelse: Hvor er jeg glad for at se dig!

5. Dit barn hjælper sin lillebror:

  • Ros: Du er sådan en god storesøster.     
  • Anerkendelse: Det gør mig glad at se, at du hjælper din lillebror på den måde. 

Kilde: Fie Hørby

Eksperterne

  • Fie Hørby er cand.mag., familieterapeut, partner i Blackbird Institute og forfatter til bestselleren ‘Drop Opdragelsen’. Privat bor hun sammen med sin mand, Thomas, og sammen har de 3 børn; Rumle på 17 år, Liv på 12 år og Isak på 1 år.
  • Camilla Holmgaard er psykolog med fokus på nærvær i børnefamilien. Hun udbyder mindfulness-kurser for børn og unge samt meditationsmateriale for børn og forældre på psykologcamilla.dk. Privat er hun gift med Thyge og har to drenge, Felix på 13 år og Hjalte på 10 år.
Se, hvad vi ellers skriver om: Børnepsykologi og Udvikling