”Skal du ik' tage et billede, mor?”
I min forhippelse på ikke at ville tage opstillede fotos har jeg i stedet udviklet en anden uheldig tendens.
Min datter trasker ind i stuen. Hendes storebror ligger på sofaen, og hun ser sit snit til at kaste sig over ham og overdynge ham med kys og klem. Han hviner og prøver at undvige, men hun holder ham i et kærligt jerngreb om halsen. Jeg griner, og så sker det, der bryder øjeblikkets magi og uskyld: Hun drejer ansigtet mod mig og spørger: “Skal du ik’ tage et billede mor?”Hun er 2,5 år.
Jeg føler mig nøgen og afsløret, for jeg stod faktisk lige og ærgrede mig over, at jeg ikke havde mobilen på mig og overvejede, om jeg kunne nå at tage et billede af omfavnelsen, hvis jeg løb ind i køkkenet og greb den!
Og så kommer en skamfuld erkendelse: Jeg troede, at jeg var ‘bedre’ end det! Bare fordi jeg ikke knipser billeder af ungerne, når de ser søde ud, opstillede i smarte outfits med (påtagede) artige miner…
Hvilke billeder er det så, jeg tager, nu hvor jeg ikke tænder på sløjfer i rottehalerne eller nystrøgede skjorter str. 152? Kommentaren af familiens yngste medlem gør det lysende klart. Det er billeder af relationer. Oftest af søskendeflokken, hvor de fysiske kærlighedserklæringer kommer helt spontant.
Men når min datter kan zappe ud af et tilsyneladende intimt øjeblik for at spørge mig, om jeg vil tage et billede, så har jeg ubevidst vist hende, hvilken en opførsel jeg værdsætter. Hvad der er betydningsfyldt for mig. Hun er særlig elsket, når hun er kærlig!
Jeg krummer tæer.
Fordi jeg har været så forhippet på ikke at rose min datters udseende eller zoome ind på de perfekte øjeblikke (har hørt om forældre, der beder deres barn om at puste lysene ud i lagkagen gentagne gange, til de har det perfekte billede), er jeg blevet blind for, at jeg selv i den grad er røget i “opstillings”-fælden.
Nu øver jeg mig på, IKKE at tage billeder af de stunder, som burde være uforglemmelige i kraft af deres autenticitet – og ikke styret og fremhævet af en ivrig mor, der oplever dem gennem en linse. Det lykkes halvdelen af gangene.
Prøv at bladre igennem dine fotografier. Hvornår tager du billeder af dine børn?
