Er dit barn et statussymbol?

Vi bruger masser af penge på tøj til vores børn – så mange, at flere børneeksperter mener, at det faktisk er synd for børnene, fordi de bliver forældrenes små statussymboler i stedet for at være, det de er, nemlig børn.

Vi har spurgt professor og børneforsker Per Schultz Jørgensen, hvad tøj egentlig betyder for børn – og for forældre.

Hvorfor klæder nogle forældre deres børn på for tusindvis af kroner?

– Vi er alle sammen dybt afhængige og påvirkede af markedet og reklamerne. Det er her, der sættes normer for, hvad der er status i. Og dyrt børnetøj er en måde for forældre at vise, at de har magt over tingene.

Hvad er problemet ved det?

– Børnene risikerer at blive små udstillingsdukker i fint tøj, som de ikke kan løbe og lege i. Og at se sig selv som nogen, der skal konkurrere med kammeraterne om, hvem der er smartest og dyrest. På den måde risikerer de at få en udvendig identitet, hvor de kommer til at lægge vægt på det ydre, udseendet, mærker og så videre frem for de menneskelige, indre værdier.

Men de fleste forældre vil nok sige, at de går efter kvalitet – at det er derfor, de ikke køber det billigste børnetøj?

– Det med kvaliteten, synes jeg, er positivt. Det er bestemt også fint, hvis forældrene køber billigt tøj, fordi børnene alligevel hurtigt vokser ud af det, men det er lige så godt at købe dyrere kvalitetstøj, som så kan gå i arv. Men at dømme efter de sække af børnetøj, som kan gå i arv i vores familie, så bliver der købt lige rigeligt, selv om det er god kvalitet. Jeg håber, der kommer lidt mere eftertænksomhed. Det ville være en gevinst, hvis det kom på mode – ikke bare at genbruge, men også at sy tøjet om, synes jeg.

Er det bedre helt at droppe mærkevaretøjet til børn, selv om alle de andre børn har det?

– Nej, vi er nødt til at være menneskelige og give vores børn den tryghed, der ligger i, at barnet har noget af det samme som de andre. Til gengæld ville jeg som forælder tage det op på et forældremøde i børnehaven eller skolen og prøve, om ikke forældrene kunne finde et fælles niveau. For ellers risikerer vi faktisk at udsætte børnene for udstødelse.

Hvad gør man, hvis det ikke er realistisk at få alle forældre med på at lægge et tøj-niveau?

– Jeg tror ret ofte, man vil komme ud for, at der er nogle forældre, der ikke vil være med, de er totalt fikserede på deres individualistiske ret til at gøre, som de vil – men der vil være nogle, der vil være med, og hvis det er forældre til ens eget barns kammerater, så er det fint – hvis man bare er en 4-5 forældre, der går sammen, så kan det køre. Det bedste er aftaler i hele klassen, det næstbedste – og det kan fungere – er aftaler med forældrene til kammeraterne.

Hvad betyder det, hvis dit barn kun går i dyrt mærkevaretøj:

– Konsekvensen kan være, at barnet bliver bekræftet i udvendighed – altså at det vigtigste er at se ud, at have status. Og det kan danne grundlag for nogle rigtig svære ungdomsår, fordi barnet får sværere ved at tro på sig selv og finde sin identitet – den barnet i virkeligheden er indvendig.

Hvad betyder det, hvis dit barn kun går i ”billigt” tøj:

– Så risikerer barnet at blive adskilt fra de andre børn. Man udsætter sit barn for en risikoposition, hvor livet virkelig bliver op ad bakke for barnet. Barnet risikerer at blive forældrenes forlængede arm, som skal vise omverdenen, hvor ligeglade ”vi er med forbrug i vores familie.” Men hvis man ikke har et psykisk meget stærkt barn, så risikerer man at forøge barnets vanskeligheder. Det bedste, vi kan gøre som forældre, er at slappe af fra moderæset på vore børns vegne og i stedet satse på at give dem en indre tro på sig selv.