Dilemma: Skal vi gå med til alle skolens arrangementer?
Sociale sammenkomster på børnenes skole er der nok af. Skal forældre deltage i dem allesammen? Læs panelets svar.
Dilemma: Skal vi være sociale?
Min søn går i 3. klasse, og min datter går i 1. klasse. Forældrene i min søns klasse er supersjove og søde, og dem svinger vi virkelig godt med. Derfor er det også sjovt og hyggeligt nok, når der er klassesammenkomster eller forældremøder.
Men forældrene i min datters klasse har bare vist sig at være så kedelige. Desværre er de samtidig den type, der HELE tiden finder på nye sociale sammenkomster…
Det sidste nye er et ?lær hinanden at kende?-arrangement, hvor børnene IKKE skal med!! Der sætter jeg grænsen! Men min mand synes, at vi er nødt til at deltage for at vise den gode vilje og for min datters skyld. Øv. Skal vi det?
Panelets svar
Anne-Grethe Bjarup Riis:Karen-Marie Lillelund:
NEJ ? I er ikke nødt til at deltage. Det handler jo netop om at sætte grænsen. Alle de arrangementer, hvor jeres datter er med, hvor I skal klappe af hende eller vise hende jeres opbakning. Det er vigtige arrangementer, og dem skal I selvfølgelig prioritere.
Men jeg støtter ?mor? i denne sammenhæng. Sæt grænsen og brug jeres kostbare fritid og den tid, I tilbringer uden jeres børn, til at lave noget, der giver jer overskud og noget, der giver jer energi og gør jer til gladere, sjovere forældre. God fornøjelse.
Anne-Mette Rasmussen:
Jeg synes, det er godt med arrangementer i børnenes klasser. Det giver en samhørighed blandt forældre og børn. Og det er vigtigt, at man følger med i sit barns skole – også i sociale sammenhænge.
Men det kan også overdrives, og der synes jeg, det er vigtigt, at man siger sin mening med hensyn til, hvad man har lyst til. Der er ikke noget værre end at deltage i tvungen rundkredspædagogik!
Emilia van Hauen:
Neeeej. Hvem pokker forventer, at man går med til alt? Og hvad får man ud af at gå med, når man hader det? Vælg hellere at gå med et vist antal gange om året, som I kan overskue – og gør det så helhjertet.
Påtag dig rollen som den underholdende, hvis det er det, der skal til for, at du også får det sjovt, og glæd dig over, at du er med til at skabe en god stemning for klassen. Der er ingen tvivl om, at gode forældrerelationer løser konflikter i en klasse meget hurtigt, og derfor er det værd at investere i disse, men stop, mens legen er god, ellers ender du med at udlevere dig selv, og så er intet vundet.
Peter Aalbæk Jensen:
Kære Mor. Det ville jeg heller ikke gide.
Troels Mylenberg:
Man skal ikke deltage i noget, man ikke gider, med mindre det går direkte ud over ens barn, at man ikke er med. Der findes ikke noget værre, end at være sammen med andre voksne, som entydigt ikke gider at være sammen med én. Og hvad nu, hvis det er dig, der er den kedelige?
Det kunne jo være man selv skulle tage sig lidt sammen og være den festlige og ikke bare regne med, at andre levere varen. Skolegang handler om, at børnene skal have noget ud af det. Hvis det ikke går ud over børnene, at I ikke kommer, så bliv hjemme. Ellers kom og gør det ordentligt!
Brian Mikkelsen: Nej, det synes jeg ikke, at I skal, hvis I ikke har lyst. Men så skylder I også at fortælle initiativtagerne, at I synes, børnene skal med, og at I gerne vil deltage i den type sammenkomster. Der er sikkert andre forældre, der har det ligesom jer, så det skal jo bare ærligt frem.
Natasja Crone:
Nej da! Og husk – når man melder afbud til noget, man ikke gider, har modtageren af dit afbud ikke krav på at kende grunden! Altså ingen grund til at lyve – bare en melding om ?desværre kan vi ikke den dag – håber I får det hyggeligt!?
Står du også midt i et dilemma, så kontakt panelet på: panelet@juniormag.dk