Caroline Calov Funch

Foto: Mathilde Schmidt Er det en reel kompetence at være på barsel? Ja, mener ekspert. Caroline Calov Funch blev udnævnt til partner, mens hun var på sin første barsel.

Caroline blev forfremmet under sin barsel: "Det har givet mig vigtige kompetencer at blive forælder"

Kvinder stormer frem på de videregående uddannelser, efterfølgende følges de løn- og karierremæssigt med mændene ... indtil de får børn. Så knækker kurven. Men rent faktisk oparbejder du kvalifikationer i forældreskabet, som kan gøre dig ekstra attraktiv på arbejdsmarkedet.

Enhver, der har været på barsel, ved, hvor krævende det er at balancere en sulten, skrigende baby og en lorteble efter en tur i svømmehallen. Spørgsmålet er bare, om man kan bruge de kvalifikationer i sit arbejdsliv?

Konsulenthuset Ballisager lavede i 2021 en undersøgelse, som viste, at 43 procent af de adspurgte virksomheder mente, at medarbejdere med børn var blevet bedre til at sige fra, og at 37 procent var blevet mere effektive, efter de var blevet forældre.

Caroline Calov Funch, mor til to og partner i konsulenthuset Deloitte, oplever som forælder også at have fået komptencer gennem sit forældreskab, som hun kan bruge i sit arbejdsliv.

Under Caroline Calov Funchs første barsel blev hun kontaktet af en recruiter, som ville hyre hende til et job i Paris. Hun gik rundt og havde telefonmøder med sin søn sovende i barnevognen. Selv om hun altid havde drømt om at prøve at arbejde i udlandet, så sagde hun faktisk nej til jobbet.

"Jeg synes, det var imponerende, hvor mange kvinder, der kunne overskue at skifte job, imens de var på barsel. Caroline var på barsel i syv måneder, og de efterfølgende tre måneder havde hun en fridag om ugen. Da hun var tilbage på fuld tid, fik hun tilbudt jobbet igen."

"Min mand er musiker og arbejdede dengang i en pladebutik, så hvis vi skulle tale karriereambitioner, var det mine, som fyldte på det tidspunkt. Vi besluttede, at hvis det skulle være, så skulle det være nu."

Barsel

I 2019 tog fædre i gennemsnit 34,2 dage i barsel, mens mødre tog 280,3 dage.

Kilde: Danmarks statistik

Caroline flyttede med sin mand Claus og deres etårige søn til Paris. Tidspunktet passede dem godt, fordi der stadigvæk gik et par år, før de skulle tage stilling til skole. Carolines mand arbejdede ikke i de år. Han var en slags hjemmegående husfar, som også havde sine egne musikprojekter, som han var engageret i. Parret havde også en dansk au pair, som hjalp dem. Og så boede de tæt på Carolines arbejde, så hun ikke skulle bruge så lang tid på transport.

"Jeg mødte på arbejde omkring klokken 8 og gik lidt over 18, som den første på kontoret. Når jeg kom hjem fra arbejde, satte jeg mig ind på børneværelset og legede. Jeg lavede ikke andet end at være sammen med vores søn, fordi alt det praktiske og huslige var ordnet. Så selv om det kun var en halv time om morgenen og en halvanden time om aftenen, havde han mit fulde nærvær i den tid. Hvis der var noget, der pressede på, så arbejdede jeg også om aftenen, når min søn sov."

Men Caroline var også bevidst om, at hun ikke ønskede at få flere børn, så længe familien boede i Paris, fordi det ville betyde, at hun ikke ville se sine børn nok, og det ville hun ikke kunne acceptere som mor. Men hun elskede at bo i Paris, og hun elskede sit job.

"Jeg var glad for mit arbejdsliv, og jeg havde også nogle spændende forretningsrejser til for eksempel Kina. Men da det blev fredag aften i Kina, og jeg havde weekend, syntes jeg ikke, at det var særlig sjovt, for så savnede jeg virkelig min søn. Også selv om han jo havde det godt med sin far i Paris."

Da familien havde boet to år i Paris, var de kommet til et sted i deres liv, hvor de skulle tage stilling til, om de skulle blive eller tage hjem. Deres søn var fyldt tre år og begyndt i fransk skole, og Carolines mand fik en jobmulighed i Danmark. Dér besluttede familien at flytte tilbage.

Gravid og på vej som partner

Da Caroline og familien kom tilbage til Danmark efter to år i Paris, begyndte hun som manager i konsulent- og revisionshuset Deloitte. Men det var hende, som hentede deres søn hver dag, fordi hendes mand ikke havde mulighed for det med sit job. Og det betød, at hun gik senest klokken 16.

"Det handler ikke om, hvor længe man sidder på kontoret, det handler om den værdi man skaber, når man er der. Og så kan man altid arbejde om aftenen. Jeg avancerede hurtigt og på et tidspunkt kom det på tale, at jeg skulle være partner. At blive udnævnt til partner er en etårig proces, hvor Caroline skulle komme med en ren business case for, hvad hun kunne bidrage med som partner, og hvordan hun kunne gøre virksomheden stærkere. Halvvejs inde i processen fandt hun ud af, at hun var gravid."

"Det betød ikke noget for min arbejdsgiver, for det at gøre mig til partner var jo en langtidsinvestering. Og jeg følte, at jeg var så god til det, jeg lavede, at det ikke ville betyde noget, om jeg skulle have et barn til. Det jeg kan fagligt og professionelt har større betydning, end at jeg i en periode er på barsel, eller at jeg har sygedage med mine børn og går tidligt for at hente."

LÆS OGSÅ: Klumme: Min mand bliver rost for at være familiefar, mens jeg bliver kaldt karrieremor

I sidste del af processen mod at blive partner, skal man præsentere sin case for en komite, som vælger, om man kommer igennem. Den del lå syv uger efter Carolines fødsel i sommer. I dagene op til præsentationen, gik hun rundt med sin sovende baby i Valbyparken, imens hun øvede sin præsentation.

"Da dagen kom, passede det lige med min datters lur, så min mand gik en tur med hende i barnevognen, imens jeg fik præsenteret min case for komiteen, og så kom han tilbage, og så var jeg blevet partner og fejrede det med at amme min datter."

Både forberedelsen til at blive partner og den efterfølgende onboardring proces gik ind i Carolines barsel. Men det kunne ikke være anderledes, for Caroline kunne ikke lade være med at følge med.

"Da jeg var på barsel, fik jeg ikke lagt jobbet 100 procent fra mig. Jeg var med i nogle møder hjemmefra, hvor jeg ammede undervejs. Derfor har jeg heller ikke været helt så meget i babyboble, som jeg nogle gange ønskede. Men det skyldes min glæde ved mit arbejde. Jeg var nysgerrig og havde lyst til at følge med i, hvad der skete. Jeg fik en større og vigtigere rolle, imens jeg var på barsel. Derfor glædede jeg mig virkelig også til at komme tilbage."

Caroline var på barsel i syv måneder, og de efterfølgende fire måneder havde hun fri en dag om ugen. Hendes mand overtog barslen efter hende, og deres datter begyndte i institution, da hun var ni en halv måned.

Mor til to og partner

I januar vendte Caroline tilbage på fuld tid efter barsel. Hun arbejder omkring 37-45 timer om ugen fordelt over dagtimer, aftener og weekender. Og så kan der være perioder, hvor der er ekstra pres på, og hvor hun arbejder omkring 60 timer. Men hun vil og skal kunne hente og aflevere sine børn. Selvfølgelig er der nogle gange, hvor hun ikke kan. Men det skal være undtagelsen.

"Jeg vil gerne vise et eksempel, også over for de medarbejdere, som gerne vil have børn. Det er okay, at man har barn syg, og at man går tidligt, fordi man skal hente sit barn. Sådan er det at have børn."

Familien har dog gjort nogle ting for at gøre det nemmere for dem selv. De har rengøring hver anden uge, og de får mere mad udefra end hjemmelavet mad.

"Her er rodet, og vi får meget take away. Jeg er ellers perfektionistisk, men jeg har lært, at sådan må det være. Vi får også hjælp af familie, og vi overvejer at finde en fast barnepige."

Pension

Kvinder har 20 procent mindre i pension ved pensionsalderen end mænd.

Kilde: Danmarks statistik 

Hun mener, at hendes karriereforløb har kunnet lade sig gøre af flere årsager. Ud over det indlysende i, at hun er dygtig, så hjælper det også, at hendes mand er i en anden branche, og at de har fået lov til at fokusere på deres karrierer på forskellige tidspunkter, så de ikke begge to stod over for det samme på samme tid. Og så har det også meget at sige, at hendes arbejdsplads giver plads til at være forælder.

"Mit job er rimeligt fleksibelt, og jeg har barnets første, anden og tredje sygedag. Og hvis det skulle blive nødvendigt, så kan jeg rykke rundt og arbejde aften og weekend. Denne uge har jeg lavet indkøring med min datter i vuggestuen og er blevet syg, så der må jeg arbejde i weekenden. Så længe at jeg løser mine opgaver, og vi er afstemt om det i familien, er det ikke et problem."

Hun er slet ikke i tvivl om, at det har givet hende flere kompetencer at blive forælder, som hun kan bruge i sit arbejdsliv.

"Helt generelt så arbejder jeg mere effektivt, efter jeg er blevet forælder. Tid er mere værdifuldt. Jeg har ikke lige så meget tid på kontoret, som jeg godt gad, så når jeg er der, skal jeg have noget for hånden. Der er ikke spildtid. Når jeg bruger tid på en kaffesnak med en kollega, er det et aktivt valg, og fordi der ligger en værdi i det. Der er kun de timer, der er, så de skal tælle."

"Jeg kan have mange bolde i luften og arbejde på trods af manglende søvn, og jeg mister ikke overblikket. Men jeg har lavet et nytårsforsæt med min ældste søn om, at vi skal være bedre til at være i nuet. Så når han laver lektier, laver han lektier, og når jeg ser film med ham, så tjekker jeg ikke mails."

Kompetencer i forældreskabet

"Selvfølgelig får forældre kompetencer, når de skal organisere og koordinere et hjem og en familie. De får større empati, og det er en vigtig kompetence, og en god egenskab som leder. Men det er meget kønnet, for når mænd bliver forældre, tillægger man det noget positivt, at de bliver mere empatiske, men det samme sker ikke nødvendigvis, når kvinder bliver forældre", siger Mira C. Skadegaard, adjunkt ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet.

Anne Sophie Sehested Münster, direktør for og stifter af barselsnetværket Inspired Beyond Babies, mener, at man tilegner sig utrolig mange kompetencer under sin barsel og i sit virke som forælder, som man kan bruge i sit arbejdsliv.

"Inspired Beyond Business lavede sidste år sammen med Potentiel Company en undersøgelse, hvor de spurgte forældre om de lifeskills, de har oparbejdet under barsel. De nævner, at de er blevet mere effektive, mere løsningsorienteret og mere handlekraftige efter at have på barsel."

"Når man har været på barsel og er blevet forælder, så har man fået styrket sin prioriteringssans, og man lærer at fatte sig i korthed, fordi man ved aldrig, hvornår man bliver afbrudt. Man får en langt større selvindsigt og bliver opmærksom på egne værdier, og i særdeleshed hvad man ikke vil", siger Anne Sophie Sehested Münster.

Hun mener ikke, at barsel er en pause fra arbejdslivet, men at det kan sidestilles med andre uviklende job. Derfor anbefaler hun også, at man sætter det på cv’et.

Nina Smith, der er professor i økonomi ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, er enig i, at man oparbejder nogle erfaringer, som er vigtige og brugbare, når man bliver forælder, men hun mener ikke, at det er kompetencer, som bliver anerkendt i arbejdslivet. Ikke endnu i hvert fald. Og det er der særligt én grund til.

"Så længe det kun er kvinderne, der har oplevet at være på barsel, så tror jeg ikke på, at det er en kompetence at have været på barsel, eller at man ser på forældreskabet som givende kompetencer, man kan bruge i arbejdslivet. Det er først, når mændene har oplevet at være på barsel, at de kan se det."

Knæk på karrieren

Der bliver uddannet flere højtuddannede kvinder end mænd, og de følges karrieremæssigt med mændene, indtil de får børn. Så knækker kurven for kvinderne.

"Det generelle billede er, at kvinder er bedre uddannet i dag end mænd. 60 procent af dem, som bliver kandidater, er kvinder. De veluddannede kvinder begynder på samme spor som mændene, men så får de det første barn, og så knækker kurven for kvinderne, mens mændene fortsætter. Og når kvinder får deres andet barn, går det måske endda nedad. Og det skyldes i sidste ende, hvordan vi fordeler barslen og ansvaret for hjemmet", siger Nina Smith, professor i økonomi ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

"Når kvinder får deres første barn og tager 90 procent af barslen, har det betydning for deres karriere. De bliver eksperter i familien, og børnene knytter sig til dem, og det bliver mor, som er bedst til at tage sig af børnene som små."

Inspired Beyond Babies

IBB er en udvidet forældregruppe, som mødes hos forskellige virksomheder, så barslende medarbejdere kan blive stimulerede og få inspiration. Netværket er mangfoldigt, så det er forskellige brancher og fra forskellige fagområder, hvor man videndeler på tværs.
inspiredbeyondbabies.dk

Mira C. Skadegaard, adjunkt ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet, mener også, at kvinders karriereknæk efter, at de er blevet forældre, handler om, at det er kvinderne, som tager langt størstedelen af barslen. Men hun mener også, at det skyldes hele indretningen af arbejdslivet og underlæggende strukturer i samfundet.

"Vi har arbejdet hen mod ligestilling, men arbejdslivet bygger på nogle forestillinger og værdier, der knyttes til det, vi tænker som maskuline, og arbejdsmarkedet er grundlæggende indrettet til den ikke-fødende krop. Desuden ændrer det mange kvinders verden at bliver mor. Og så er der nogle normer i samfundet, som gør, at kvinder føler, at hvis man har en kort barsel eller ikke ammer, er man ikke en god nok mor", siger hun.

Ambitiøs mor

Men er det en gammeldags forståelse, at kvinderne skal blive hjemme med børnene? Og at arbejdsliv og familieliv ikke kan kombineres?

I bogen Ambitiøse mødre fra 2015 præsenterer forfatter Lisbeth Odgaard Madsen syv værdifulde indsigter, som bygger på forskning og interviews. En af pointerne er, at kvinder ikke bliver mindre ambitiøse af at få børn, og at hvis du trives, så gør dit barn det højst sandsynligt også.

"Min bog handler om splittelsen mellem at være en omsorgsfuld mor og et professionelt arbejdsmenneske. Den var egentlig baseret på mine egne udfordringer, men der var mange, som følte sig genkendt. Inden jeg gik på barsel, var jeg blevet sat ud på siden, fordi min arbejdsgiver vidste, at jeg jo snart ville være væk i en periode."

LÆS OGSÅ: Signe Egholm Olsen: "Jeg har også grædt ned i en Maylandkalender, fordi det kan være så svært at få det hele til at gå op"

Mange kvinder lægger en stor del af deres identitet i deres arbejde, men de ønsker ikke at gå på kompromis med familielivet, og hvis kvinder vil have karriere i samme grad som mænd, så må de også fordele familielivet mere ligeligt. Det betyder i øvrigt ikke, at kvinder, der går op i deres karriere, ikke også går op i deres familie. Man kan godt begge dele.

"Mange mødre har de samme ambitioner, som inden de blev forældre, men der kommer bare en konkurrent i familielivet. Og det er stressende. Der er også hele det her med barnets tarv. Man vil sine børn det bedste, men der er eksperter, som siger så mange ting, og der er mange idealistiske måder at være forældre på, det skal man også navigere i. Det er jo ikke kun et barn, der bliver født, det er også en mor, der bliver født."

"Og det gælder også for medforældre, men det er mere dramatisk for mødrene, som i højere grad får ændret deres eksistensberettigelse. Man er tvunget ind i det på en anden måde, fordi man er gravid, føder og ammer", siger Lisbeth Odgaard Madsen, som er stifter og direktør af Potential Company og medstifter af foreningen Forældre på arbejde.

Frygten for at miste karrieren

Mange kvinder gør sig tanker om, hvad der kommer til at ske med deres karriere, når de skal på barsel. Er der en plads til dem, når de kommer tilbage? Er de blevet overhalet indenom af en yngre kvinde uden børn eller af en mand? Hvordan viser man sit værd på arbejdspladsen, når man er nødt til at hente et barn, før at institutionen lukker, og man kommer til at få en masse sygedage med et barn, som slæber alverdens skidt med hjem fra vuggestuen?

"Kvinder prøver på at få det til at hænge sammen efter, at de har fået deres første barn, men efter det andet barn, trækker de sig stille og roligt, imens manden fortsætter sin karriere. Og det er jo også et rationelt valg for familien, hvis mandens løn er større, for så bliver hans job også vigtigere for familien", siger Nina Smith.

Og det mønster ser arbejdsgiverne, og det påvirker dem.

"Der er et udtryk, som hedder ‘think manager, think male’, for når man skal tænke på en ledertype, så tænker man på en mand, det er en ubevidst bias. Det handler om, at man tror, at manden vil gøre karriere, imens kvinden vil bøje af, når hun stifter familie."

Nina Smith mener også, at kvinder er særligt udfordrede, fordi de skal føde børn, være på barsel og gøre karriere i de samme afgørende år.

"Arbejdsmarkedet fungerer i stort omfang sådan, at det er, når man er ung, at man skal gøre karriere. Man signalerer, at man er dygtig ved at gøre karriere i de første 10 år. Det er et kæmpe problem for kvinder, for det er samtidigt med, at de får børn og går på barsel, og det er de færreste kvinder, der lykkes med at komme tilbage og skabe en karriere, når de er 40 år eller senere."

Nina Smith har forsket i det her område siden 1981, og der har i løbet af årene været skridt tilbage, men særligt i løbet af de seneste år har vi bevæget os i den rigtige retning. Hun mener også, at den barselsordning, som øremærker mere barsel til medforældre, kan have en positiv indflydelse for kvinders karriere i fremtiden, fordi mænd vil tage mere barsel, og det vil medføre, at familielivet vil blive delt mere ligeligt i forældreskabet.

Velkommen tilbage fra barsel

Anne Sophie Sehested Münster er stifter og direktør i virksomheden Inspired Beyond Babies. Hun stoppede efter sin anden barsel som projektleder og intern konsulent, fordi hun mente, at der var brug for et sted, som havde øje for medarbejdere på barsel, og så etablerede hun sin egen virksomhed.

IBB er et barselsnetværk, som henvender sig til virksomheder, så de kan skabe en mere inkluderende barselskultur i en periode, hvor mange føler sig ekskluderet. Hun mener, at virksomheder bør have større fokus på de medarbejdere, som skal på barsel, er på barsel og kommer tilbage fra barsel.

"Når medarbejdere kommer tilbage fra barslen, bliver de indsluset i deres respektive arbejde, som om intet var hændt, og uden at tage højde for den omvæltning, det er for den enkelte at være blevet forælder. Der er mange, som taber deres medarbejdere på gulvet her. For man er gået fra at have et job til at have to jobs, et i hjemmet og et på arbejdet. Og pludselig har man bagkanter og børn, som er syge."

Anne Sophie Sehested Münster mener, at man som kvinde selv kan gøre noget, hvis man er bange for at blive glemt under barslen. Man kan indlede en dialog om det, inden man går på barsel, og så forventningsafstemme løbende. Ligesom man selv kan gøre noget for at holde sig opdateret på arbejdet og orienteret i organisationen. Men helt generelt bør virksomhederne se mere positivt på forældre, som skal på barsel.

Løn

Kvinders løn ligger i gennemsnit 20 % under, hvad den ville have været, hvis kvinden ikke havde fået børn. Derimod er mænds løn i store træk upåvirket af, om han har børn eller ej.

Kilde: Københavns Universitet

"Det at få børn og gå på barsel er et arbejdsvilkår og en naturlig del af et arbejdsliv. Så man skal se på mulighederne, det kan skabe og anerkende orloven som værende kompetencegivende. Virksomhederne skal se på en medarbejder, som kommer tilbage fra barsel, som at de kommer tilbage styrket og opkvalificeret", siger Anne Sophie Sehested Münster.

Hun mener, at virksomhederne også for deres egen skyld bør tage bedre hånd om de barslende medarbejdere. Inspired Beyond Babies lavede en undersøgelse sidste år, som viste, at op mod 24 procent skifter job under barsel, og 70 procent overvejer at skifte job, imens de er på barsel. Så virksomhederne bør virkelig være opmærksomme på barslende medarbejdere.

"Virksomheder sender medarbejdere på talentprogrammer for at videreuddanne og fastholde dem. Men på barsel er der ingen tiltag, selv om det er vigtigt, at barslende medarbejdere føler sig set og hørt, så de ikke føler sig lukket ude. Virksomhederne skal støtte op om det hele menneske i alle dets livsfaser og se på, hvordan vi kan forene arbejde og familie."

Hun mener helt konkret, at virksomheder kan invistere i deres medarbejdere under barsel ved for eksempel at tilbyde dem coaching, barselsnetværk eller invitere dem til barselsfrokoster for at orientere om, hvad der sker i virksomheden. Hun nævner også, at nogle virksomheder gør det nemmere for deres medarbejdere at komme tilbage efter barsel ved at tilbyde fuld løn for at arbejde nedsat tid i en periode.

LÆS OGSÅ: Julia lahme om børn og barsel

Forfatter og diversitetskonsulent, Lisbeth Odgaard Madsen, mener, at man som medarbejder selv har et ansvar, hvis man ikke vil glemmes, når man går på barsel.

"Man skal holde kontakt med sin arbejdsgiver og arbejdsgiveren skal holde kontakt med sin medarbejder. Men det er svært, fordi der kan være tale om misforstået hensyn. Arbejdsgiverne prøver at give medarbejderne helt fri, men det er ikke alle, der har lyst til at have helt fri. Der er mange, hvor deres arbejde er en del af deres identitet. Så det bør man have en dialog med sin arbejdsgiver om, inden man går på barsel."

Hun vil dog også understrege, at det er OK, hvis man har lyst til at bruge barslen som pause fra sit arbejdsliv, hvis det er det, som man har lyst til.

Adjunkt Mira C. Skadegård mener ikke, at det bør være op til den enkelte, fordi der er tale om et strukturelt problem.

"Man skal gøre en del for ikke at sige, ‘kvinde tag dig sammen, og hank op i dig selv’. For det er endnu en byrde, som kvinden og moderen skal løfte. I stedet bør vi tilpasse arbejdsmarkedet, så det kan rumme at være forælder og arbejdstager på samme tid. Arbejdspladserne skal blive mere bevidste om de problemer og udfordringer, der er, så de kan træne deres ledere og integrere det i deres virksomhedspolitik og være konkrete ved for eksempel at sige, at man medtænker familielivet, kun holder møder inden for en vis tidsramme, eller at man ikke ringer uden for den og den tid."

Mira C. Skadegaard mener, at det kræver, at der bliver sat fokus på det på et højere plan.

"EU stiller krav til, at der skal arbejdes med social bæredygtighed, og den her problematik er også noget som kan organiseres gennem fagforeningerne, ligesom politikere og medier kan give det opmærksomhed og dermed være med til at ændre måden, som vi tænker om det på."

"Vi skal anerkende, at vi har en udfordring og identificere det. Det er ikke noget man ændrer efter en times workshop, man skal få det ind under huden, så man kan se på, hvad man kan gøre helt konkret for at ændre på det."

Caroline Calov Funch

37 år, uddannet aktuar fra Københavns Universitet i 2007. Partner i Deloitte. Gift med Claus Funch, sammen har de børnene Elvis, 8 år og Indie, 11 måneder.

Se, hvad vi ellers skriver om: Karriere, Mor og Familieliv

610x200_woordy_dmjpg.jpg