Snorken kan være et faresignal

– Snorken er normalt ufarligt, men nyere studier tyder på, at vibrationerne fra snorken muligvis kan påvirke blodkarrene i halsen og skabe en stressreaktion, hvilket i sidste ende kan bidrage til hjerte-kar-sygdomme.

Det siger Joel Bergqvist, specialist i øre-, næse- og halssygdomme ved Sahlgrenska Universitetshospitalets søvnmedicinske enhed. Han mener, det er et undervurderet problem, som bør tages mere alvorligt.

– Snorken opstår, når musklerne i svælget slapper af under søvn, hvilket fører til, at luftpassagen bliver mere snæver. Luftstrømmen får vævet i halsen til at vibrere, hvilket forårsager snorkelyden. Almindelige årsager er snævre luftveje, store mandler, kronisk tilstoppet næse eller overvægt.

Mulig søvnapnø

Din sovestilling spiller også en rolle. At sove på ryggen gør ofte din snorken værre, fordi tungen og den bløde gane falder bagud og blokerer luftvejene. En lav og blød gane, en lang drøbel eller en smal næse kan også bidrage til problemet.

Snorken kan nogle gange være en indikation på søvnapnø, når vejrtrækningen stopper under søvnen. Dette fører til iltmangel og gentagne mikroopvågninger. Søvnen bliver dermed overfladisk. Du sover, men kroppen og hjernen får ikke den dybe hvile, der er brug for, for at komme sig.

Alvorlige konsekvenser

Søvnapnø er en alvorlig tilstand, der kan bidrage til højt blodtryk, slagtilfælde, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og endda depression. Søvnapnø betyder, at du har flere vejrtrækningspauser, når du sover. Det skyldes normalt, at tungen falder bagud i halsen og blokerer luftstrømmen.

For at det kan betragtes som apnø skal en vejrtrækningspause vare i mindst ti sekunder. Hvis du holder op med at trække vejret, når du sover, er det også almindeligt at snorke. Det er sjældent, at du selv er klar over, at du har apnø, ofte er det nogen omkring dig, der bemærker, at du har apnø eller snorker.

– Søvnapnø har længe været forbundet med overvægtige mænd med en kort hals, men ny forskning viser, at kvinder efter overgangsalderen også er i risikozonen. Reducerede østrogen- og gestagenniveauer, altså mængden af disse hormoner i blodet eller kroppen, påvirker kroppens evne til at holde luftvejene åbne. Det kan føre til søvnapnø. Mange kvinder tror, at træthed og dårlig søvn fx skyldes overgangsalder eller stress, men i virkeligheden kan de have ubehandlet søvnapnø.

– Hvis snorken bidrager til overdreven søvnighed om dagen og en følelse af, at søvnen ikke giver den restitution, man forventer, bør man søge hjælp og gennemgå en søvnundersøgelse, mener Joel Bergqvist.

Gentagne opvågninger og natlige toiletbesøg er typiske symptomer på søvnapnø.

– Andre tegn kan være mundtørhed om morgenen, koncentrationsvanskeligheder og øget irritabilitet i løbet af dagen. Konstant følelse af udmattelse er et tegn på, at søvnen ikke er så restituerende, som den burde være.

Enkle tiltag

For at få bugt med snorken og søvnapnø kan livsstilsændringer gøre en stor forskel. At tabe sig, reducere alkoholforbruget og sove på siden i stedet for på ryggen er tre grundlæggende tiltag.

Der findes også kirurgiske alternativer, især for dem der har forstørrede mandler eller en meget smal næse. Kirurgi er dog ikke førstevalget, og der bør altid foretages en grundig udredning.

– Der findes mange produkter på markedet, der markedsføres som løsninger mod snorken, men få har dokumenteret effekt, siger Joel Bergqvist og fortsætter:

– Såkaldte intelligente puder, som automatisk hæver hovedet, når man snorker, har vist blandede resultater i studier. Mundskyllevand og spray er ofte ineffektive, og næsespray med dekongestant har en kortvarig effekt, men kan føre til afhængighed, hvis det bruges for længe. En bedre strategi er at bruge en næseskyllekande til at rense næsen, hvilket kan lindre kronisk næsetæthed og i bedste fald forbedre luftstrømmen. 

Denne artikel er første gang bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.