GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

9 smukke stuer med pejs
gallery

9 smukke stuer med pejs

Lyden af knitrende ild, varmen, hyggen og stemningen. Der er intet, der kan måle sig med en pejs,når vinteren for alvortager fat.Kig med her, og lad dig inspirere af 9 flotte stuer, deralle er indrettet med pejsen som centrum.

Pejsehygge i sommerhuset. Fliserne på væggen bag ovnen er fra serierne Ossido og Komon Natura fra Made a Mano. Flagermus-stolen fås bl.a. hos Basalt Indretning, den bagerste pude i stolen er fra Marimekko, og den forreste er syet om af et gammelt stykke broderistof, og tæppet på gulvet er købt engang hos en af de lokale butikker i Tisvilde.

Pejsehygge i Marrakesh. Den gamle kamin, som stammer helt fra dengang, huset blev bygget i midten af det 19. århundrede. Kaminen er udsmykket med nye kakler designet af Agnes Emery samt med gamle kakler, som hun har genbrugt. Alle bøger i reolen er opsat efter farven på ryggen.

Pejsehygge i Rørvig. Den store pejs adskiller stuen fra spise- og køkkenafdelingen og er husets kerne. Det keramiske relief går hele vejen rundt om pejsen og er lavet af kunstneren Bjørn Nørgaard, der var en god ven af Erik Korshagen.

Original mosaikpejs. De karakteristiske små keramikborde i organisk form er designet af Elizabeth Garouste og Mattia Bonetti. De fås ofte på Ebay.

Moderne 50'er look. De røde 50er-lænestole er transporteret er købt på et loppemarked i London. Det vamsede tæppe bløder op for det ellers lidt hårde look med pudsede vægge.

Maskulin pejsehygge. Pejsen er designet af beboerne selv, og er lavet af gamle granitsten fra Flakfortet. Ved siden af står store grene fra træer på grunden.Skulpturen i egetræ er lavet af den tyske skulptør Fritz Baumann fra München.

Heidi Lerkenfeldt

Pejsen som rumdeler. Den indbyggede pejs, der fungerer som rumdeler, er fra Art Deco Fire. Foran den står en Lolita-daybed fra Meridiani, købt hos Christine Callesen Interiør. Sofabordet er et gammelt kinesisk bord, og lysestagerne er købt i Sacre Coeur. Den runde skammel er Poul Kjærholms PK 33.

Heidi Lerkenfeldt

Pejsen som samlingssted. De høje trævægge giver en god akustik i det store rum, hvor pejsen er det naturlige centrum. På bagvæggen hænger Sunflowerclock af Georg Nilson. Sen sorte Organic Chair er designet af Eames og Saarinen. Sidebordene, LTR Occassional Table, hvoraf det ene er med bladguld, er også tegnet af Eames. Paustian Modulsofa er skabt af Erik Rasmussen.

Heidi Lerkenfeldt

Duften af brændt træ. Lyden af knitrende ild. Varmen, hyggen og stemningen. Der er ikke noget at sige til, at pejsen og ildstedet har fået et comeback i boligen, for når det fryser til udenfor, findes der ikke noget bedre end at samles lige der – foran ildstedet.

Se med her, hvor vi viser dig flotte og vidt forskellige måder at indrette sig med pejs på.

Heidi Lerkenfeldt

Pejsen som skulptur. Søjlepejsen i den store hal i funkisvillaen har fået lov til at stå frit uden at blive omgivet af for meget interiør. På pejsen står dog en lille udstilling af lerfigurer lavet af husets børn. I baggrunden ses tre vintage Eames-stole.

Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning, Interiør og Stue