Amagerhylde, fløjlsbetræk og porcelænsfigurer: Bjarnes hjem er indrettet i retrostil

Der er Amagerhylde på væggen, fløjlsbetræk på sofaen, og LP-covere i rammer over den. For Bjarne elsker 70’erne og de ting, der var i hans barndomshjem, og nu hvor det ikke længere eksisterer, har han fået (endnu) mere brug for sin tidslomme.

hjemmet logo farve

I vindueskarmen står to blå Bambi-figurer. Bjarne har købt dem begge – med flere års mellemrum.

Den første købte han tilbage i 1970’erne hos købmanden i sønderjyske Jels, hvor han er vokset op.

– Købmanden havde en isenkram-afdeling, og der kunne man købe på regning. Jeg købte Bambi-figuren til min mor i fødselsdagsgave, for hun fik pynteting, og min far fik værktøj. 

Det kunne man købe hos smeden overfor. Også på regning, tilføjer Bjarne Zuccé Dinesen, der er 61 år.

I dag bor han i Horsens i en farverig lejlighed, der er indrettet i retrostil og med historie. Bjarne arvede sin mors blå Bambi, da hans far døde i fjor som den sidste af forældrene. Den anden købte han på genbrug for et par år siden, fordi den frembragte minder om barndommens figur.

Telefon med drejeskive, hvor man, i hvert fald i tankerne, kan ringe til 70’erne. Tapetet er skam fra dengang, og Bjarne har selv sat det op.
Amagerhylden er fra Bjarnes barndomshjem ligesom de fleste af porcelænsfigurerne. Han arvede den efter sin fars død sidste år.

– Jeg har også hængt Amagerhylden med porcelænsfigurer fra mit barndomshjem op, for det giver mig noget at se på den. Vi er jo en del af den tid, vi er vokset op i, siger Bjarne.

Her i lejligheden har han givet sig selv lov til at skabe en tidslomme.

– Jeg har en stærk fascination af retro. For mig står det for stabilitet og langvarige relationer, og så har tingene fra 70’erne en visuel dybde, synes jeg.

LP’er og biler Bjarne og hans kone Malene flyttede ind for ti år siden. Hun kom fra Korsør og han fra Varde, så Horsens blev deres nye, fælles by. 

– Jeg har den her idé om retro, som hun synes er fed, og vi købte alle tingene og indrettede lejligheden sammen med ting fra et årti, som længe var no-go. 

Dette billede er Bjarnes absolutte favoritbillede i lejligheden. Bjarnes datter har malet det med akvarelmaling.
Hæklet vest og retrostol, som måske, måske ikke, er en ældre IKEA-stol. Bjarne holder meget af begge dele – og af kakkelbordet.

– Langt op i 90’erne og nullerne var ting fra 70’erne bare noget gammelt skrammel, men det ændrede sig jo. Jeg tænker altid i koncepter, så jeg så indretningen for mig i orange og brune farver, og vi gik på jagt efter fede ting på loppemarkeder. Jeg elsker ABBA og den tidslomme, de er for mig. 

Det første kassettebånd, som jeg selv købte, var med ABBA. Jeg spillede kassettebånd på en båndafspiller, som jeg købte i Rødding for mine konfirmationspenge. Den kostede 695 kroner, fortæller Bjarne. 

Over fløjlssofaen hænger to store, hjemmelavede rammer med LP-covere fra 70’erne i den ene og billeder fra brochurer af 70’er biler i den anden: 

– Mine to store lidenskaber, som han siger. Et kig på musiksamlingen afslører en glæde ved popmusik, og Bjarne siger også, at han i dag elsker rock, men som ung brød han sig ikke om bands som Rolling Stones og danske Gasolin.

– Men det var trods alt mere i orden at være fan af ABBA end Bonnie Tyler og Luv’, siger Bjarne med et grin og tilføjer: 

– Som barn har jeg jo været et middelsvært, mærkeligt barn; den tredje dreng i flokken, så ingen tvivl om, at mine forældre har ønsket sig en pige. Jeg legede med påklædningsdukker og samlede på glansbilleder, som jeg delte ud i klassen. 

Bjarne har i mange år levet af at arrangerer events for efterskoleelever: – Det var sådan en god tid i mit eget liv, og jeg elsker at arrangere udflugter, som vi gjorde meget i 70’erne. Men, jeg er også i nutiden og skriver bøger og har uddannet mig til psykoterapeut, hvilket har været meget spændende for mig personligt, og i dag har jeg også klienter, hvilket er meget givende, fortæller Bjarne.

Festival-vesten 

Han er vokset op i et indremissionsk hjem og er fra en tid, hvor hans lærer rent faktisk gik med lilla ble. – Der var nogle modsætninger i mit liv, men jeg har aldrig været modtagelig over for andres meninger og mindes ikke, at jeg blev mobbet. 

Vi var, som vi var, og ja – jeg var anderledes end de andre drenge, men det fik jeg lov til at være, mindes Bjarne. Den hæklede vest, der hænger i gangen, vidner om, at her – et helt liv senere – er Bjarne stadig tro mod det, som han synes er fedt: 

– I dag er de hæklede firkanter kommet på mode igen, og du kan købe færdighæklet tøj i butikkerne, men det er ganske nyt, så da jeg ønskede mig en hæklet vest i fødselsdagsgave for nogle år siden, fik min kone en af vores venner til at hækle en vest til mig. Jeg ville gerne have den lidt lang, så jeg kunne bruge den på festivaler. 

Den er klart mere flamboyant end mormor-udgaven, og jeg har brugt den rigtig meget, fortæller Bjarne. Samme veninde har hæklet den toiletrulle-holder, der hænger ude på badeværelset, og den er faktisk ny, men ligner noget fra de fine 70’ere. 

De to Bambi-figurer, som Bjarne har købt med års mellemrum, er nu forenet.
Bjarnes mor abonnerede på opskriftskort fra Hjemmet, som kom med posten. Vægten er den klassiske: EVA-vægt, der blev lanceret i 1957.

– Spisebordsstolene er også nye, men designet som gamle studiestole med flet. De er bedre at sidde i end de originale, og når man når op i vores alder, så falder man jo i søvn, når man kommer over og sidde i sofaen. Derfor har vi prioriteret spisebordsstole med god komfort, så vi kan blive siddende ved bordet, forklarer Bjarne smilende. 

Han går op i, at stemningen er den rigtige, og at tingene passer til det lille retro-univers, som lejligheden er. Derfor ved han heller ikke, om den lænestol, han købte for at være en ældre IKEA-stol fra 70’erne, rent faktisk er ”den ægte vare”, men han ved, at han godt kan lide at sidde i den, og synes, at den passer ind. 

– Det her er jo ikke et museum. Det er et sted, der skal bruges, og som man kan bo i.

Guitaren, der aldrig fik lov at spille

– Hvis jeg måtte tage én ting med herfra, og resten gik til grunde, så er det min guitar. Jeg købte den for mine konfirmationspenge, for jeg var inden da begyndt på undervisning med min legetøjsguitar, og guitarlæreren sagde til mig, ”Hvis du skal følge undervisningen, så er du nok nødt til at få en guitar”. 

Den er 45 år og stadig lige så fin som dengang. Jeg har stort set aldrig spillet på den, for der gik damer i den. Min søn lærte heller aldrig at spille på den, så nu hænger den og venter på mit barnebarn på fem år, fortæller Bjarne.