Bunden til shelteren.

Anne skabte et shelter af genbrugsmaterialer – se den vilde forvandling her

I en tilgroet baghave i Aarhus har Anne Strange Stelzner og hendes familie ryddet et lille hjørne og bygget et bæredygtigt haveshelter af materialer, som var til overs fra deres husrenovering.

Boligliv logo

En urskov. Sådan beskriver Anne Strange Stelzner baghaven til det hus, de købte i Viby lidt udenfor Aarhus for tre år siden. 

"Vi var vilde med huset, men det var lige så meget haven vi faldt for, og ideen til shelteret opstod allerede, da vi så haven første gang. 

Den er stille og lukket, og den tætte bevoksning især bagerst i baghaven indbød til lejrbål og camping. 

Hele familien har hjulpet til med at bygge shelteret, som er tegnet af datteren Martine i samarbejde med familiens yngste datter Kamille og far Anders. Materialerne er genbrug fra deres husrenovering, hvor især gamle gulvbrædder er kommet i spil igen.

Vi har rejst meget i Norge, og også boet der i tre år, så vi er vant til at være meget ude i naturen som familie og holder meget af det," fortæller Anne, og tilføjer at det faktisk var Kamille på 15 år, som fik ideen til at bygge et shelter. 

"Vores yngste datter havde sovet meget i telt i vores tidligere have, og så med det samme muligheden for at bygge et sted, hun kunne overnatte, ligge og læse om sommeren og hænge ud med veninder."

På den ene gavl har Anne hængt knager op til diverse kurve og koste. De små borde er af Nanna Ditzel og kostene er fra Blindes Arbejde. Gulvvasen er et loppefund. De gamle gulvbrædder, som stammer fra huset familien har renoveret, er blevet lagt som de er, med eller uden maling og med forskellig patina.

 Kamille var også sikker på, hvor shelteret skulle placeres, så man kun lige kan ane det inde fra huset. I et hjørne skjult bag den store rododendron nederst i haven med åbning mod urskoven og det tætte bunddække af bregner. 

Med hjælp fra storesøster Martine, som havde en anden drøm, nemlig at komme ind på arkitektskolen, blev der lavet skitser, arbejdstegninger og modeller til, hvordan shelteret kunne udformes. 

Shelteret er det perfekte læsespot om sommeren, fordi der er skygge og ro men samtidig udsigt til haven. Annes datter Kamille overnatter her også ofte og hygger med veninderne. Den stribede plaid har Annes søster strikket, og bordet er lavet af fliser fra det tidligere badeværelse. På gulvet står keramik af Anne selv sammen med en Melitta tekande fra genbrug og en bornholmsk kop med blå penselstrøg.

Søskendeduoen kom frem til en konstruktion på pælefundament med den klassiske trekantede sheltherform, men med glaspartier på åbningen og en dør, som kan lukkes om natten. 

En hybrid mellem et shelther og et lille hus, som Martine også endte med at bruge som reference til optagelsen på arkitektskolen, hvor hun nu studerer.

Grøn genanvendelse

Hele familien har været involveret i projektet og har hjulpet hinanden i mål med at bygge alt selv, og det har fra starten været en del af ideen, at shelteret skulle skabes af genbrugsmaterialer. 

Taget er ligesom gavlen beklædt med gamle gulvbrædder, og ovenpå er der skruet klare bølgeplastplader, så vandet kan løbe af. Vinduerne i gavlen er også genbrug fra huset.
Taget er ligesom gavlen beklædt med gamle gulvbrædder, og ovenpå er der skruet klare bølgeplastplader, så vandet kan løbe af. Vinduerne i gavlen er også genbrug fra huset.
Idé til en nem blåplads: Foran shelteret har Anne og familien ryddet et lille areal og anlagt en bålplads ved at stable genbrugs-
mursten, som de gemte fra husrenoveringen og lægge et bålfad på toppen.
Idé til en nem blåplads: Foran shelteret har Anne og familien ryddet et lille areal og anlagt en bålplads ved at stable genbrugs- mursten, som de gemte fra husrenoveringen og lægge et bålfad på toppen.

"Vi har været i gang med en større renovering af vores hus fra 1920’erne, og har et dogme om, at ingen gode og brugbare materialer forlader matriklen. 

CO2 aftrykket skal være så lille som muligt, så shelteret er derfor bygget af materialer, som vi havde tilovers," fortæller Anne. 

Den blå bakke stammer fra Annes bedsteforældres hus, og kosten er fra Blindes Arbejde. Den blå bog er husets første ejers indkøbsbog, som Anne har gemt og passer godt på. Keramikken har Anne selv lavet i samarbejde med en tidligere medstuderende. Se mere på @gnist_

Materialerne har Anne og familien hovedsagelig valgt at bruge som de var, uden forarbejdning, da de ikke så nogen grund til at fjerne den smukke patina, som har været mange år undervejs. 

Træets glød betyder også, at det lille havefristed falder fint i hak med omgivelserne, og familien har været påpasselige med kun at rydde det lille areal, hvor shelteret skulle opføres samt bålpladsen foran, så urskoven bestod. 

Den gamle bakke stod i køkkenet da Anne og familien overtog huset. På den står Annes egen keramik og håndlavede sojalys, der kan bruges som kop, når lyset er brændt. Tekanden er genbrug, og den blå-hvide kop er af fra Bornholms Keramikfabrik. Vasen formet som en gammel mælkedunk er af Lars Rank

"Det grønne rum omkring bidrager med ro og følelsen af en pause. Shelteret betyder i det hele taget, at vi bruger hele haven, da vi har fået aktiveret den bagerste del også," slutter Anne.

Billeder fra processen.
Billeder fra processen.

HVEM: Anne Strange Stelzner (50), kommunikationsrådgiver, Anders Strange, (52), arkitekt, samt parrets 3 børn.

HVAD: Selvbygget shelter på ca. 6 kvm opført i genbrugsmaterialer.

HVOR: Baghave i en forstad til Aarhus.

@banebestyrerens_bolig