Berlin med Spies

Berlin med Spies

Få bloggerens allerbedste tips til din næste Berliner-tur

Spies har samlet et team eksperter fra mode over børn til interiør. Hver især har deres tilgang til storbyferien. Denne gang er bloggeren Frederikke Toftsø, der med Fredesblog.dk, har lavet et City Hack på Berlin.

Spies City Hack er inspireret af begrebet "life hack", som er en teknik eller et værktøj, der gør livet lidt lettere eller mere effektivt. Denne gang er vi fuldt i hælene på bloggeren Frederikke Toftsø til Berlin. Hun har bloggen Fredesblog.dk blogger om mode, rejser, sneakers og hendes store kærlighed til kage.

Læs med og få Frederikkes City Hack til Berlin her.

Kaffe: Det er ikke alle steder i Berlin, der prioriterer en ordentlig kop kaffe. Der findes dog god kaffe - du skal bare lige lede. Mine favoritter er: SILO Coffee i Friedrichshain, The Barn og Father Carpenter i Mitte eller Five Elephant i Kreuzberg, som også har verdens bedste cheesecake.
 


Bikini Berlin/Aspesi: Bikini Berlin er et moderne shoppingcenter lige ved Zoologischer Garten. Bikini har butikker som Mykita, American Vintage, Closed og min favorit: Aspesi, som har en kæmpe concept store med en stort udvalg af Aesop produkter, Mansur Gavriel tasker, Nørgaard paa Strøgets ikoniske ribtrøjer og selvfølgelig Aspesis eget mærke.

Budapester Str. 38-50

Voo Store: Denne Berliner perle i Kreuzberg ligger meget passende i en baggård. Butikken er fyldt med cool up and coming brands, tyske designere og designklassikere som A.P.C, Acne Studios, Malaika Raiss, Playtype, og så finder du et udsøgt udvalg af sneakers. Voo Store har tilmed den cool Companion Coffee i hjørnet, som serverer lækker kaffe og kage, der nydes bedst i den fine gård.
Oranienstraße 24

Solebox: En af de mest populære sneaker-butikker holder til i Berlin, og da jeg besøgte Solebox, var der da også sneakerheads, der lå i kø for at få fat i Adidas x Solebox Ultra Boost collabo. Butikken er i to etager med en lille udsøgt dameafdeling på første sal. Nürnberger Str. 14

The Corner Berlin: Hvis du forestiller dig en butik, der forener alle de ting, der er på din ønskeliste fra mærker som Céline, Dior, Gucci, Vetements, Stella McCartney og Isabel Marant, kombi- neret med misundelsesværdigt interiør, så har du The Corner. Så har du et rent design paradis. Butikken ligger lige ved den fornemme Gendarmenmarkt plads, tæt på Brandenburger Tor.
Französische Straße 40

Do You Read Me?: En lille tætpakket bog- og magasinhandel i Berlins Mitte. Kassereoler og borde fyldt med alverdens mode- og designmagasiner og niche-udgivelser.
Auguststraße 28



Isobel Gowdie:
Berlin er kendt for sine second hand butikker, og Isobel Gowdie i Mitte er en af de virkelig gode. Udvalget er stærkt med lækre designmærker som Isabel Marant, Equipment, MaxMara og Stella McCartney. Du kan gøre virkelig gode fund eller være heldig at finde et af de der items, som du ikke fik fingrene i. Alt tøjet er i god stand eller nyt, men priserne er også der efter.
Alte Schönhauser Str. 39



KaDeWe:
Det berømte stormagasin Kauhaus Des Westens har fået sig en ordentlig opdatering og byder derfor på en sko-, taske- og accessorie-afdeling, der kan få dine øjne til at løbe i vand. Mærker som Chloé, Céline, Alexander Wang, Marni og Anya Hindmarch kæmper om pladsen på 3. sal, hvor der på 1. sal er en velassorteret sneaker-afdeling med velkendte mærker som Nike, Adidas, Asics og Puma, men også mere eksklusive mærker som Y-3, Filling Pieces og Raf Simons for Adidas.
Tauentzienstraße 21-24

De praktiske tips
Lej cykler: Berlin er en fantastisk by at cykle
 i. Cykler kan lejes i de fleste kiosker, cykelhandlere eller på hotellet. Byen er flad og har fine stier langs floden, som udgør den perfekte cykelrute.

Hæv kontanter: Jeg har oplevet mange restauranter og caféer, der ikke tager kreditkort, så et godt tip er at hæve kontanter til mad, drinks og kaffe. De fleste butikker tager dog kreditkort!

Søndag er hellig: ALT er lukket om søndagen. Ikke engang Rossman er åben, så du kan få dit fix af tyske økoprodukter. Planlæg derfor dine dage og sæt søndagen af til en god morgenmad og museumsbesøg. Jeg var forbi Bauhaus Archiv og Helmut Newton Foundation, som er et besøg værd for alle design- og modeinteresserede.

Hos SPIES kan du bestille en storbyrejse med hotel og fly. Du kan vælge præcis det hotel, der passer dig, og spare al den tid du normalt bruger på research af fly og hotel. Spies hjælper dig også med at få de bedste oplevelser på turen gennem #spiescityhack, følg med på SPIES' kanaler.

Spies vil gerne inspirere til storbyferien og gøre, at rejsende får mest muligt ud af deres rejser. Derfor kan du ved at følge #Spiescityhack og @spiesrejser på Instagram og spies.dk på snapchat blive inspireret og finde de absolut bedste rejsetips til en
række af storbyer i Europa.

Se, hvad vi ellers skriver om: Rejseguide, Vintage, Secondhand og Berlin