-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Den gamle skurvogn blev forvandlet til et fint og hyggeligt gæstehus
Den gamle skurvogn skulle egentlig have været et ekstra haveskur, men efter en kreativ overhaling fungerer den nu som et hyggeligt sommer- og gæstehus i familiens baghave.
Selvom Vivi bor i et dejligt hus med en stor skøn have til, havde hun altid drømt om at få et lille havehus med en hyggelig terrasse i kolonihavestil. Hendes mand, Anders, kunne dog ikke helt se, hvad de skulle med et ekstra hjem om sommeren, når nu de havde både et stort hus og en dejlig have. En dag fik Anders en skurvogn forærende af en ven, og han tænkte, at den ville være perfekt til opbevaring af værktøj, havefræser og cykler. Men Vivi så straks muligheden for at få opfyldt sin boligdrøm, og hun fik lokket Anders til at bygge den om til et gæstehus. Sortmalet og med hvidsprossede vinduer – som et klassisk sommerhus lige midt i deres egen have.
Fra opbevaringssted til opholdssted
Anders gik med på ideen, men med det krav, at det ikke skulle koste særlig meget. ”Heldigvis er vi gode krejlere i min familie, så alt er enten klunset, byttet eller fundet et sted”, fortæller Anders, der kun brugte penge på træmaling og gulvbrædder til terrassen. De få vinduer, han skulle bruge til den overdækkede terrasse, købte han af en kollega for en kasse øl.
Skurvognen var tidligere blevet brugt til opbevaring, så den trængte til en kærlig hånd, og Anders brugte derfor en hel sommer på at sætte den i stand. Indenfor lavede han et tekøkken af gamle køkkenelementer, som han fik fra en ven, der skulle have nyt køkken. Væggene blev malet med hvide malingrester, og som prikken over i’et installerede Anders en gammel brændeovn, som de havde haft stående i mange år.
Med hovedet i affaldscontaineren
Det var faktisk ikke svært at indrette huset for en slik, for Anders er ikke bare notorisk samler af alt muligt, men har også som hobby at genbruge ting. Således har han lavet et bord af et kloakdæksel, og tre gamle messinghåndtag monteret på en gammel planke udgør en flot knagrække.“Jeg er lidt af en tingfinder og kan ikke køre forbi en affaldscontainer uden lige at tjekke den. Men folk er efterhånden vant til at se mig stå på hovedet nede i sådan en”, griner Anders. Han og Vivi har mødt en del bemærkninger om, hvad de dog skal bruge det ekstra lille hus i haven til. Men for parret er det blevet et ganske anvendeligt sted.
“Når vi er i haven om sommeren, er det her, vi sætter os hen og tager et hvil eller spiser vores frokost. Her er skønt at være, og det giver et hyggeligt præg til vores hjem, så nu kan jeg sagtens forstå, hvorfor Vivi drømte om at få sådan et”, siger Anders.
Den overdækkede terrasse fuldender havehuset, og man glemmer helt, at det engang har været en skurvogn. Døren er Vivi og Anders’ gamle køkkendør, og vinduerne har Anders byttet sig til for en kasse øl!
Skamlen har fået en malingrest på benene og derved et helt nyt look.
Anders fik de gamle køkkenelementer af en ven. Han har malet lågerne sorte og sat flotte gamle hængsler på, så det lille tekøkken nu fremstår helt moderne.
Vivi har samlet de flotte gamle petroleumsflasker, der står på en hylde i køkkenet.
Ved at montere gamle messinghåndtag på en slidt skibsplanke har Anders lavet en helt unik knagerække.
Spiræaen blomstrer smukt og leverer mange buketter til bordet.
Hunden Phoebe kunne godt tænke sig en bid brød. Testellet har Anders arvet fra sin mormor.