Nytårsbord
SPONSORERET indhold

Nytårsbord: Sådan dækker du et festligt nytårsbord

Stjernekastere, serpentiner og masser af livlige blomster skal der til for at dække årets både smukkeste og festligste bord. Sæt i gang!

Af:: Bente Halkjær Foto: Tia Borgsmidt
22. dec. 2022 | Bolig | Hendes Verden

Lad årets nytårsbord eksplodere i blomster

Nytårsaften siger vi farvel til det gamle år og velkommen til det nye, så det er en aften, der både er højtidelig og festlig.

Se med her, og få tips og ideer til et fint nytårsbord med masser af blomster på årets sidste dag.

Daek_op_til_fest.jpgDæk op til fest

Du kan få nytårsbordet til at eksplodere i farver og feststemning ved at placere tre-fire smukke, livlige buketter ned langs midten. Suppler med serpentiner, stjernekastere, cirkelrundt konfetti og flotte glas – så er det umuligt ikke at komme i nytårsstemning.

Minibuketter.jpg

Festlige minibuketter

Når du laver store buketter, får du ofte en del planter til overs, og dem kan du samle i bittesmå buketter. Bind flot bånd om stilkene, og brug dem som bordpynt eller kuvertbuketter.

Knallerter.jpg

Knallerter med blomsterfyld

Du kan selv rulle flotte knallerter i forskelligt smukt papir og fylde dem med et potpourri af tørrede blomster som lavendel, farvet harehale og rosenvinge.

Koenne_nytaarskopper.jpg

Kønne nytårskoppe

Gamle mokkakopper danner perfekt bund for små blomsterdekorationer. Kom gennemvædet oasis i koppen, og stik blomster i. Bind et manillakort med navn i hanken, og brug kopperne som bordkort, eller fordel dem på bordet som festlig pynt.

Stjerner_i_blomsterne.jpg

Kast stjerner på blomsterne

Med en såkaldt flower frog i en lille skål kan du lave en fin lysdekoration med stjernekastere. Stik stjernekasterne ned i hullerne i flower frog’en mellem blomsterne, og husk at stille dekorationen på en bakke, inden du tænder, så gløderne ikke brænder hul i dugen.

Lys.jpg

Lad lysene matche blomsterne

Du kan købe stearinlys i mange skønne farver, sommetider kan du endda finde gamle lys i yndige kulører i genbrugsbutikken. Gå på jagt efter nogle, som matcher dit blomstertema, så bliver bordet fuldendt.

Fyrvaerkeri_i_vasen.jpg

Fyrværkeri i vasen

En smuk og vilter buket på festbordet løfter stemningen til nye højder. Bland for eksempel krysantemum, tulipan, myrtekop, hindebæger, eukalyptus, hirse og Oxypetalum coeruleum – så er festen i gang!

Blomstergave.jpg

Blomstergave

Er du selv inviteret til fest, så bind en personlig buket til værtinden, for eksempel med krysantemum, stjerneskærm, hindebæger, eukalyptus, hirse, tulipan, myrtekop og Oxypetalum coeruleum. Vikl våd køkkenrulle om stænglerne, og sæt en pose udenom med en elastik – så holder buketten sig frisk. Svøb den i silkepapir i en matchende farve, og bind bånd omkring.

Artiklen er oprindeligt fra 2021 og opdateret i 2022.

Anbefalet til dig