Sådan bor vi i fremtiden
Hvad bliver de største trends frem til 2030? Velkommen til et kig ind i fremtiden.
Tag en stue. Mal væggene i en farve, som giver dig en god fornemmelse. Hæng kunst, billeder og andet op på væggen. Hellere hulter til bulter end nøje afstemt collagevæg.
Måske har du været så heldig at arve Ægget eller en anden klassiker. Men hvis du skal købe ‘nyt’, så gå uden om de mest oplagte ikoner. Find nogle af designikonernes mange og langt mindre kendte stole.
Fyld rummet op med kuriositeter og ting, som har sjæl og holdbarhed, og som betyder noget for dig. Der må gerne være lidt knaster og ujævne flader, det må gerne være noget, du har fået repareret. Og lad være med at rydde for meget op.
Vi behøver vist ikke fylde mere på for at give en fornemmelse af, at vi i fremtidens boligtrends fortsat vil kredse om det autentiske, gode design, kvalitet, bæredygtighed og holdbarhed.
Men vi bliver også igen parate til at hylde kaos, siger den danske trendforsker Anne Lise Kjær, der er grundlægger af det London-baserede trendbureau Kjaer Global, og som netop har udgivet bogen ‘The Trend Management Toolkit’.
På den seneste kunstmesse, Frieze i London, stoppede hun ud for en installation, der mindede lidt om ovenstående. Malerier hang lidt småskævt over et skrivebord med masser af kreativt rod, gulnede kanter og sjæl og kunst i et totalt personligt miks.
For hende indkapslede rummet mange af tidens autentiske, personlige og bæredygtige trends, og samtidig så hun begyndelsen på kaos, som vil komme i kølvandet på vores kollektive tingsforstoppelse og trang til at rydde op. Vi stiler ikke efter minimalisme, men lidt mere upolerede hjem og velvalgt kaos.
- Der bliver mere plads til at være mennesker og til at tænke over tingene. Det bliver mindful kaos, for det er en del af en ny bevidsthed om vigtigheden af at skabe meningsfulde forbindelser i alt, hvad vi gør, mener hun.
Alt med måde
I sin nye bog vover Anne Lise Kjær at dele de største trends helt frem til 2030.
– Ja, jeg tør godt forudsige 15 år frem. Mange af de her ting har jeg sagt længe. Men den autentiske trend blev tolket anderledes for 15 år siden, end den gør i dag. Det er en evolution, siger trendforskeren, der tror, at hele delekulturen, genbrug, mådehold og mere snusfornuft, som opstod i kølvandet på den økonomiske og globale krise, langtfra er overstået.
– Selvfølgelig kommer der altid en modreaktion.
Men nok mere i form af, at vi ikke er fanatiske og kommer til at gøre alt med måde. Vi vender ikke ryggen til alt det bæredygtige og begynder at fråse med de knappe ressourcer og bygger biler, der forurener.
– Modreaktionen bliver nok snarere et miks. Det altafgørende er, at vi selv kan være med til at skabe fremtiden. De forandringer, som vi ser, er en unik chance for at skabe nye ideer, vækst og succes. På den måde er fremtiden en ressource, og trendforskning bliver et værktøj for både firmaer, regeringer og den enkelte.
Læs videre om smart living og mindful design på næste side.
Smart living
At skabe balancen er udfordrende især i forhold tilden teknologiske revolution, der efter de fleste trendforskeres mening er den trend, der påvirker vores ændrede livsstil mest. Anne Lise Kjær er enig og kalder det ‘smart living’. Vi får mere robotteknologi, ofte indbygget i arkitektur og design.
Vi ser allerede tøj, hvor selve stoffet har antibakterieleffekt, så man ikke bliver smittet. Og vi har allerede i flere byer projekter, hvor brugen af it kan forbedre vores liv. Bl.a. The Stockholm Royal Seaside og Londons Royal Dock, som er forsøg på et bæredygtigt, kommercielt beboelsesområde.
I vores hjem vil vi i højere og højere grad få digitale systemer, som kan gøre vores liv lettere, bedre og sundere, samtidig med at vi kan spare ressourcer.
Men hvis man i sine fremtidsfantasier forestiller sig sterile hjem, hvor alt ligner robotter og maskiner, er det sjovt nok langt fra tilfældet. Rent æstetisk taler vi faktisk om det stik modsatte. Som kunstnerhulen, der blev beskrevet i starten, siger Anne Lise Kjær.
– Det teknologiske bliver mere usynligt og integreret i vores hverdag og alt det design, som omgiver os. Vi taler fx om en chip i en designerstol, så den kan spores, hvis den bliver stjålet. Det gør også kopier helt værdiløse.
Vi ser også allerede en del iPadcovers lavet i filt eller som en gammel bog i et forsøg på at balancere det digitale med det analoge.
Mindful design
Her kommer mindfulness igen ind i billedet. Mere end nogensinde tæller den gode fortælling, hvor mennesket, miljøet og det meningsfulde er i centrum.
Det handler om måden, vi gør tingene på. Med omtanke og respekt. Selv om ordet allerede har buzz’eti flere år, og bæredygtighed, økologi og genbrug allerede lyder mainstream, gør trendforskeren i sin nye bog opmærksom på, at det globale samfund stadigvæker baseret på at købe og smide ud. Der er langvej endnu. Derfor er håndlavede ting, genbrug, detgode design og ting med historie stadigvæk i vælten.
– Vi bruger det bare på nye måder og ser fx demokratiske møbler som FDB-møblerne blive genproduceret.
Vi dykker ned i arkiverne. Der ligger historierne og fremtiden. Klassikerne holder stadigvæk, men de mest ikoniske har mistet lidt af deres prestige, fordi så mange har dem. De mindre kendte design af for eksempel Wegner bliver eftertragtede. I stedet for mærkevarer giver det mere prestige at få specialbygget et møbel. Gerne af genbrugstræ og ikke for perfekt.
Efter forbrugerfesten, hvor husmoderdyder stort set uddøde, og det var noget nært utænkeligt at stoppe en sok, er vi nu også igen begyndt at reparere i stedet for at smide ud. ‘Fix it-kulturen’ er en tendens, som breder sig globalt, siger Anne Lise Kjær.
– Vi vil forstå, hvordan ting er lavet, og den globale online manual iFixit (www.i_xit.com) giver gratis tips til at reparere sin mobil eller iPad i stedet for bare at købe en ny. Selvfølgelig holder vi ikke op med at købe nyt, men vi tænker os om en ekstra gang, og i stigende grad får flere og flere følelsen af at haveshoppet ved blot at surfe på nettet og for eksempel samle billederne på Pinterest.
Jagten på det gode liv
Det gode liv er et helt centralt omdrejningspunkt i Anne Lise Kjærs fremtidsscenarie.
Følelsen af lokalt naboskab er vigtig, og derfor har vi set Airbnbs popularitet og hele trenden med, at folk åbner deres hjem for spisende eller overnattende gæster. Der er ligefrem kommet et Openhouse Magazine, som RUM også tidligere har omtalt.
– At rejse handler naturligvis om at opleve noget nyt– men også om at leve, som Kierkegaard udtrykte det. Men man kan i høj grad sige, at vi gerne vil opleve, hvordan vores livsstil og det gode liv ser ud i Madrid, Berlin eller New York.
Anne Lise Kjær kalder os projektmennesker og mener, at vi lever i projektsamfundet, hvor alt, hvad vi foretager os, regnes for at være en del af en større plan. Vi ser os selv, vores hjem og vores arbejde som et kreativt ‘work-in-progress’, hvor vi lever og skaber vores fremtidsvision.
I stigende grad justerer vi op og ned, og vi vælger derfor at leve med modulære løsninger som møbler, der kan bygges om, cykler, der kan foldes, ting med flere funktioner, og som fylder lidt, letvægts tøj eller fx den lille lejlighed i byen og sommerhuset på landet.
‘Mindre, men bedre’ er vores nye modus operandi, og vi er ‘projektnomader’ på vores helt personlige rejse i håbet om at skabe vores helt personlige version af det gode liv.
Danmark fører globalt med en stærk tradition for design, kvalitet, cykelkultur og grøn tankegang.
Den høje placering i undersøgelser over verdenslykkeligste folkeslag betyder, at Anne Lise Kjær kan vove den påstand, at hvis du vil se fremtiden – så tag til Danmark.
‘Trend Management Toolkit – A Practical Guide to theFuture’ af Anne Lise Kjær er udkommet på PalgraveMacmillan Business.
Læs også: Download en verdensklassearkitekt til dit nye designerhus - gratis