Søstrene Grene og Wolt samarbejde
SPONSORERET indhold

Nyt samarbejde: Nu kan du få bragt produkter fra populær livsstilskæde til døren inden for en time

Søstrene Grene har indgået et nyt spændende samarbejde med leveringsvirksomheden Wolt, og du kan nu få leveret varer fra Anna og Claras store sortiment til døren inden for en time.

Af: Emma Lund Fjalland Foto: PR
21. mar. 2022 | Bolig | ALT.dk

Står du midt i et stort, kreativt projekt, men mangler pludselig en ekstra broderingstråd, den helt rigtige pensel eller en decoupagelim, men du hverken nænner eller kan gå fra dit værk, før det er færdigt?

Frygt ej, et nyt samarbejde mellem en populær livsstilskæde og leveringsgigant bliver fremover din redning.

Søstrene Grene har nemlig indgået et samarbejde med Wolt, og fra tirsdag den 22. marts 2022 kan beboere i Aarhus og København nyde godt af at få leveret alt fra perler og penselsæt til skåle, servietter og stagelys fra Søstrene Grene direkte til døren kort efter bestilling.

”Vi stræber altid efter at tilbyde vores kunder vidunderlige oplevelser, og dette samarbejde er en mulighed for at skabe endnu mere bekvemmelighed for Søstrene Grenes kunder,” fortæller CEO og medejer af Søstrene Grene, Mikkel Grene, i en pressemeddelelse.

”Det gør vi i forvejen ved at være bredt repræsenteret i Danmark, samt ved at have en webshop med base ved Aarhus. Nu får vi så også muligheden for at løse kundernes øjeblikkelige behov, hvor vi tilbyder produkterne, og Wolt kan levere inden for en time.”

Fortsat vokseværk

Den første fysiske Søstrene Grene-butik blev åbnet i Aarhus tilbage i 1973 af Inger Grene og hendes mand, og sidenhen har deres to sønner overtaget kæden, som nu findes i 16 lande. I 2020 valgte de at udvide med en webshop, og nu har forretningen altså vokseværk endnu engang.

På Wolt vil du fremover kunne putte intet mindre end 400 forskellige produkter fra den populære livsstilskæde i kurven, og selvom Mikkel Grene understreger, at samarbejdet blot er en test, er det dog også noget, som virksomheden senere hen håber at kunne udbrede til flere byer i både Danmark og udland.

Folkene bag Wolt ser nemlig også mange fordele i samarbejdet med livsstilskæden, som er den første af sin slags på leveringsplatformen:

”Hos Wolt er vi superglade for at få en af Danmarks førende livsstilskæder med ombord. Søstrene Grene er med deres sortiment og landsdækkende tilstedeværelse den helt rigtige kæde at have med i vores rejse mod at skabe et digitalt indkøbscenter lige ved hånden,” lyder det fra Wolts Head of Retail, Jakob Bollerup i en pressemeddelelse.

Se det store sortiment, som du kan få leveret til døren i Aarhus her og i København her.

Anbefalet til dig