Fine filtugler fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Fine filtugler

Sy selv de sødeste ugler i filt.

Af: Lis Paludan Foto: Voight Prod.
30. okt. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

FILTUGLER PÅ SNOR

 Mål: Lille ugle, 12 cm. Materialer: Filt • Filtsnor • Tekstillim • DMC 117-broderigarn i nuancer, der passer til filtens farver • Rulleøjne • Fyldevat • Gennemsigtigt papir • Tynd karton til skabeloner.Materialer fra Panduro Hobby.Vejledning: Tegn skabelonerne over på gennemsigtigt papir, og klip ud. Lav evt. kartonskabeloner til de forskellige dele, og klip ud. Lav 3 ugler i forskellige farver: Tegn uglekroppenes omrids over på baggrundsfarverne. Vent med at klippe dem ud. Klip øjne og andre dekorationer ud, og lim dem på kroppene med tekstillim. Pynt derefter med broderi. Der broderes med 2 deltråde i nålen undtagen de franske knuder, der sys med hel tråd. Sy kædesting langs pandedekorationen og knaphulssting om øjne og hjertet. Mundene sys med kontursting, og i midten af blomster og cirkler sys franske knuder. Klip kroppene ud, og klip tilsvarende stykker til bagsider. Klip 2 stk. vinger og ben, og sy delene sammen med små knaphulssting. Stik ben og vinger ind mellem kroppens for- og bagside, og sy delene sammen med knaphulssting. Lad en åbning stå, kom fyldet i, og sy åbningen til. Sy eller lim øjne på uglerne. Sy 3 ugler på filtsnoren med 10 cm's afstand. Få mønstret til den lille og den mellem ugle herUgler på snor

**MELLEMSTOR UGLE:

Mål: 14 cm.Materialer: Som de små ugler.Vejledning: Uglen har hjerteformede vinger. Klip 2 stk. hjerter, og sy dem sammen med knaphulssting langs kanterne. Sy kroppen som de små ugler, og placer den derefter på vingen. Sy vingen fast med små sømmesting langs kroppens sider – kun gennem det forreste lag. Sy eller lim øjne på uglen.
Mellemstor ugle

**STOR UGLE

Mål: 45 cm med fødder, 35 cm uden.
Materialer: 2 stk. orangegul, 1 stk. hvid og 1 stk. sort 3 mm tyk filt (håndfiltet Nepal Wool, 100 % uld – fås i stykker på 30 x 42 cm) • Hobbyfilt i pink, rødviolet og sort • Tekstillim • DMC 117-broderigarn i stoffernes farver samt orange • Syntetisk pudefyld.
Materialerne er fra Panduro Hobby, tlf. 48 40 00 80.

Vejledning: Tegn mønsteret til uglen af, og forstør det i kopimaskinen til 150 %. Klip af det tykke filt 2 stk. uglekrop af det orangegule filt, 2 stk. vinger og 2 stk. fødder af det sorte filt og 1 stk. ansigt af det hvide. Klip af hobbyfilten 1 næb, 2 cirkler til øjne og 2 stk. fødder i sort. Klip desuden 5 hjerter i pink og 5 bladformede dekorationer i rødviolet hjerternes midte.
Broderi: Sy med 3 deltråde i nålen. Ansigt: Sy munden med kontursting og cirkler til øjnene med sorte kædesting på det hvide hjerteformede ansigt, og lim derefter øjne og næb på ansigtet. Sy de bladformede dekorationer på hjerterne med knaphulssting, og sy hjerterne fast på kroppen med kædesting 2 mm fra hjerternes kanter med orange. Sy knaphulssting med hel tråd i nålen langs vingerne (kan udelades).
Montering: Læg fødderne sammen: 1 stk. tyk filt sammen med 1 stk. hobbyfilt, og sy delene sammen med knaphulssting med hel tråd. Læg kroppens for- og bagside sammen, og sy delene sammen med knaphulssting med hel tråd, men lad en åbning stå forneden. Kom fyld i uglen, placer fødderne, og sy det sidste stykke sammen forneden, idet fødderne samtidig sys fast. Lim hjerterne med dekorationer samt vingerne på forsiden af uglen.

Få mønstret til den store ugle her



Stor ugle

 

Hendes Verden nr. 39/2009

► SE OGSÅ: Ugle dørstopper

► SE OGSÅ: Strik selv: En ugle, der luner

► SE OGSÅ: Sød ugletunika