Brodér selv: Glasmanchet med jordbær fra Hjemmet
Foto: Jesper Glyrskov

Brodér selv: Glasmanchet med jordbær fra Hjemmet

Brodér selv: Glasmanchet med jordbær

Laver du selv en fin jordbærmarmelade, er det en smuk gave at give et glas, der er pyntet med et broderet jordbær.

Diameter: 18 cm.

Materialer: Ca. 20 x 20 cm hvid Aida med en tæthed på 5,4 tern pr. cm. Ca. 65 cm hvid feston eller lignende. DMC Moulinégarn, se farver i signaturlisten. Alle materialer er fra Permin. Ca. 1 meter rødt bånd.

Fremgangsmåde: 1 tern i diagrammet svarer til 1 tern på stoffet. Der sys korssting med 2 deltråde i nålen. Find midten af diagrammet og midten af stoffet, begynd broderiet her. Sy ”edderkoppesting” (se tegning) med 4 deltråde i nålen.

Montering: Pres broderiet på bagsiden. Klip stoffet ud til en cirkel med 18 cm i diameter. Siksak kanten, eller sy kastesting i hånden. Sy feston rundt langs kanten. Bind cirklen på glasset med et rødt bånd.

Tips: Ri evt. en cirkel (der passer til glaslågets diameter) i midten på stoffet. Ri med elastiktråd, eller sy på maskine med elastiktråd som undertråd.

Se, hvad vi ellers skriver om: Broderi