
Årshoroskop 2023 for Skytten
Bliver 2023 et år, hvor du kan læne dig tilbage, imens penge og romantiske muligheder nærmest kommer af sig selv, eller skal der arbejdes lidt ekstra for din egen lykke og udvikling? Læs med, og sæt kursen for et godt, nyt år.
Skytten: 24. november – 21. december
I år kan du udvide dit netværk betydeligt, og du tiltrækker nye venner. Du får succes med de projekter, du kaster dig over, så du kan nærmest ikke blive for ambitiøs. Det gælder især de mere kreative af slagsen eller dem, hvor du samtidig lærer noget.
- Arbejde og økonomi -
Uventede ændringer dukker op på din arbejdsplads. Da du er god til at omstille dig, vil det højst sandsynligt være til gavn for dig. Søger du nyt job, vil du have størst held i anden halvdel af året. Deltagelse i efteruddannelse eller kurser er meget oplagt i år. Din økonomi vil være svingende.
- Familie og bolig -
Du har et sikkert øje for indretning, og det kan du udfolde sammen med familien. Du er kreativ og en anelse romantisk, hvilket giver et dejligt hjemmemiljø. Det er vigtigt for dig, at I har det godt sammen, og du gør jeres fælles bolig til en skøn oase, hvor I alle kan lade op og føle tryghed.
- Kærlighed og parforhold -
Det bliver et dejligt år for dig og din partner. Det er i de stille stunder hjemme, I har de dybe samtaler og kommer tættere på hinanden. I er gode til at dele jeres egne, men også til at skabe fælles drømme. Har du ikke en partner, skal du være indstillet på, at du selv må være opsøgende og tage en chance.
- Årets bedste råd -
Vær opmærksom på dine værdier.