Nem madplan med opskrifter og indkøbsliste
SPONSORERET indhold

Boller i karry, italiensk æggekage & nem pasta med cremet sauce: Her er ugens madplan til dig

Nem og lækker hverdagsmad til hele familien – i denne uge skal vi både have pasta med svampe, boller i karry og så har der sørme også sneget sig en opskrift på de lækreste megacookies ind. Her får du alle opskrifterne + en indkøbsliste, så du kun behøver at købe ind en gang til 5 gange aftensmad. God fornøjelse med ugens madplan!

Af:: Hanne Bang
19. mar. 2023 | Madplan | ALT.dk

Mandag er som så mange gange før meatless, så vi laver lækker pasta med en cremet svampesauce.

Tirsdag er skal vi have ris og boller i karry - i den lette version.

Husk, når du laver boller i karry om tirsdagen, så skal du koge ekstra ris så du har til at lave nasi goreng om onsdagen – den lækre indonesiske risret betyder egentlig bare 'stegte ris' – og her i vores opskrift, får de stegte ris selskab af kylling og rejer.

Torsdag byder madplanen på en nem italiensk æggekage, som du laver i ovnen, og fredag drømmer vi os til et solbeskinnet Grækenland og laver græske frikadeller med tzatziki til.

Skulle du få tid og lyst, byder madplanen også på en nem og lækker opskrift på megacookies, som med garanti vil gøre lykke. Du finder som altid alle opskrifter og en indkøbsliste her på siden. God fornøjelse med ugens madplan og velbekomme!

KØD/FISK

400 g hakket kyllingekød
400 g hakket lammekød eller kalve-og svinekød, maks. 10 % fedt
300 g kyllingekød - kogt eller stegt
200 g rejer
125 g bacon

MEJERI
200 g græsk yoghurt
2 dl fløde evt. 13%
10 æg
3 dl mælk
50 g revet parmesanost

FRUGT/GRØNTSAGER
500 g blandede svampe, f.eks. shitake, markchampignon, østershatte, Karl Johansvampe
1½ spidskål
2 løg
2 hvidløg
1 agurk
1 stort skalotteløg
½ bundt forårsløg
4 store peberfrugter - røde og gule
Frisk timian
Frisk persille
Frisk koriander (til pynt)
Limebåde (til pynt)

KOLONIAL/DIVERSE
400-500 g tagliatelle (bredbåndspasta)
7 dl ris
2 dl brødkrumme af franskbrød
1 dl tomatpuré
½ dl rasp
1 tsk. sambal oelek
1 dåse kokosmælk
3 spsk mango chutney

TILBEHØR:
Fuldkornsbrød eller groft brod, forskellige salater:
En salat med appelsinskiver og snittet forårsløg
En tomatsalat
Salat eller dampede grønne bønner eller asparges

Vil du også bage de lækre megacookies, skal du bruge:
150 g mel, ½ tsk. natron, ½ tsk. salt, 1 tsk. vaniljesukker, 125 g smør, 165 g rørsukker, 1 æg og 100 g chokolade.




Anbefalet til dig