Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Crêpes med rabarber og mascarpone-creme
Foto: Columbus Leth

Opskrift på crêpes med rabarber og mascarpone-creme

Crêpes med rabarber og mascarpone-creme

Sød kompot af rabarber og en blød mascarponecreme er det perfekte pandekagefyld til disse crêpes.

Crêpes med  rabarber og mascarpone-creme

Tid: ca. 30 min. plus hvile- og bagetid (4 pers.)


Rabarberkompot:
400 g rabarber
120 g sukker
korn af 1 stang vanilje
1 spsk. friskrevet ingefær


Crêpes:
100 g hvedemel
1 spsk. sukker
½ tsk. salt
2 æg
2½ dl piskefløde
reven skal af ½ citron
50 g smør


Tilbehør:
100 g mascarpone
1 dl piskefløde
2 spsk. flormelis

 
1. Skær rabarberne i små stykker på ca. 1-2 cm. Kom rabarber, sukker, vaniljekorn og ingefær i en gryde, og lad det simre ved svag varme i ca. 10 min. Tag gryden af varmen. Hæld kompotten i en skål, og drys med sukker. Afkøl kompotten.

2. Kom hvedemel, sukker og salt i en skål. Tilsæt æggene et ad gangen. Rør dejen lind med fløden, og tilsæt citronskal. Lad dejen hvile ca. ½ time.

3. Smelt smørret på en varm pande med slip-let belægning, og bag pandekagerne på hver side, til de er gyldne.  

4. Kom mascarpone, fløde og flormelis i en skål, og pisk til en blød creme. Server pandekager med rabarberkompot og mascarponecreme.

Se, hvad vi ellers skriver om: Pandekager, Rabarber, Dessert og Mascarpone