Opskrift på grønkålssalat med pære og valnødder
SPONSORERET indhold

Grønkålssalat med pære og valnødder

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Et sundt indslag til julebordet. Grønkålssalat med pærer og valnødder.

Af: Meyers Madhus Foto: Line Thit Klein
23. dec. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
5

Ingredienser

80 g ribbet grønkål
2 modne pærer
25 g valnøddekerner
1 spsk. koldpresset rapsolie
1 spsk. æbleeddike
havsalt og friskkværnet peber

Sådan laver du grønkålssalat

Gå grønkålen efter for stykker af stok, vask den grundigt i koldt vand, og afdryp den i en sigte.

Snit grønkålen helt fint, evt. med en gam­meldags vuggehakker, og kom den i en skål.

Befri pærerne for kernehus, skær dem i helt fine både, og kom dem ned i skålen til grønkålen.

Vend grønkål og pærer med eddike, groft­hakkede valnødder, olie, salt og peber, og smag til, så balancen er helt rigtig.

Anret salaten i en skål, og server med det samme. Grønkålssalaten er dejligt tilbehør til mange af decembers fede spiser; brug den f.eks. som et friskt alternativ, hvor du ellers ville have serveret grønlangkål eller varm rødkål.


Se også opskrift på Grønkål med sort quinoa og solsikkekerner.

Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter.


Nøgleord til denne opskrift: salat, grønkål, grønkålssalat, pære, valnødder, opskrift.