Hyldeblomsttærte
SPONSORERET indhold

Smuk hyldeblomsttærte

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

De smukke hvide blomster pryder hyldetræerne netop nu og smager skønt i alverdens kager. Denne tærte består af en sprød bund, hyldeblomstmouse og en kompot af jordbær og rabarber.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
10. jun. 2022 | Opskrift | Hjemmet
1 tærte

Ingredienser

Tærtebund:

  • 200 g hvedemel
  • 1 spsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 125 g koldt smør
  • 3 spsk. cremefraiche

Kompot:

  • 1 blad husblas
  • 250 g snittede rabarber
  • 50 g sukker
  • 2 spsk. vand
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 250 g friske jordbær

Hyldeblomstmousse:

  • 2 blade husblas
  • 2 æggeblommer
  • 1½ dl konc. hyldeblomstsaft
  • ½ dl mælk
  • 2 spsk. flormelis
  • 2 spsk. majsstivelse
  • ¼ liter piskefløde

Pynt:

  • friske hyldeblomster og jordbær

Sådan gør du:

  1. Tærtedej: Bland mel med sukker og salt. Skær smørret i små stykker, og hak dem i melet med et mørdejsjern eller i en foodprocessor. Saml hurtigt dejen med cremefraiche. Form dejen til en tyk plade, pak den ind i film, og sæt den i køleskab i 30-60 min.
  2. Kompot: Udblød husblas i koldt vand. Giv rabarber, sukker, vand og vanilje et opkog under låg, tag låget af, og lad frugten simre i 7-8 min. Rens jordbærrene imens, og skær dem i kvarter.
  3. Rør dem i rabarberne, kog i 2 min., og tag gryden af varmen. Knug vandet af husblassen, og smelt den i den varme kompot. Afkøl.
  4. Rul tærtedejen ud på et meldrysset bord, og læg den i en tærteform eller springform (24 cm) med høj kant (8 cm). Prik dejen med en gaffel, og sæt formen i fryseren i 20 min. Bag tærtebunden ved 200 grader i 15-20 min., og afkøl.
  5. Hyldeblomstmousse: Udblød husblas i koldt vand. Pisk æggeblommer sammen med hyldeblomstsaft, mælk, flormelis og majsstivelse i en lille gryde, og kog det igennem under omrøring til en tyk creme.
  6. Tag gryden af varmen. Knug vandet af husblassen, smelt den i den cremen, og afkøl. Pisk fløden til blødt skum, og vend den i hyldeblomstcremen.
  7. Tærte: Læg kompotten i tærtebunden, og hæld hyldeblomstcremen over. Sæt tærten i køleskab i mindst 1 time. Pynt med friske hyldeblomster og jordbær lige før servering.