Mor tester: Skal vi droppe familiens fælles aftensmad?

 Umiddelbart lød det skingrende skørt i mine ører, da ernæringsekspert og forfatter til bogen ’Ren barnemad’, Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, fortalte mig, at vi moderne forældre burde droppe den fælles aftensmad med vores små børn. Hvad!? Det er jo vores familie-helle. Eller er det?

Det seneste stykke tid har min mand og jeg haft en kamp med vores søn på fem år og vores datter på to et halvt. Problemet er, at de stort set aldrig gider spise deres aftensmad. De spiser kun op, når vi serverer spaghetti med kødsovs eller risengrød. Ellers smager de højst på maden – til vores store frustration. Når nu vi har brugt tid på at lave god mad, vil vi så gerne have, at deres små kroppe nyder godt af den, så sætningen ”du SKAL spise lidt” er kommet ud af min mund mere end én gang. Uden andet resultat end en virkelig dårlig stemning ved bordet.

Til gengæld er de smadder sultne omkring klokken fire – halv fem, når de er vel hjemme fra børnehaven og vuggestuen. Den sult plejer jeg at holde lidt hen, for ”hvis de får en masse nu, kan de jo ikke spise noget til aftensmad”.

Jeg er imidlertid galt på den ifølge Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.

Hun henviser til en undersøgelse fra Fødevareinstituttet, der viser, at vi prioriterer fælles aftensmad højt, idet 85 procent af de danske børnefamilier sætter sig ned og spiser fælles aftensmad fem gange om ugen. Men for mange familier er aftensmåltidet forbundet med konflikt, fordi børnene ikke vil spise, ifølge Kirsten Mikkelsen Ravnbøl. Og det mener hun, vi bør lave om på.

– Mange forældre oplever ikke aftensmåltidet som en hyggelig stund, da den ofte er forbundet med børn, der ikke vil spise og frustration udløst heraf. Jeg tror, vi prøver at putte vores børn ind i en voksenmodel, der nogenlunde svarer til, at vi som voksne skulle sætte os ned og spise hakkebøffer med sovs og kartofler klokken ti om aftenen. Det ville vi heller ikke have lyst til, siger Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.

Børn er for trætte klokken seks

Ifølge ernæringseksperten er dit barn ganske enkelt ikke oplagt til at skulle spise klokken seks. Det er for sent, og barnet er træt. Især her om vinteren, hvor produktionen af sovehormonet melatonin går i gang, så snart det bliver mørkt.– Børn har en anden døgnrytme end voksne, og derfor burde børn også have det, der hedder en ’børnenes aftensmad’. Ligesom at voksne burde have ’de voksnes aftensmad’, siger Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.Det første, der bekymrer mig, når jeg taler med Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, er, om vi som familie ikke vil miste et meget vigtigt samvær, hvis vi ikke mødes omkring middagsbordet?– Vi glemmer lidt, hvorfor det er, vi mødes om bordet. Det er ikke udelukkende for at spise, men for at være sammen på en rar måde, og det kan gøres på andre tidspunkter, hvor dit barn ikke er dødtræt, siger hun.Jeg ved, hun har ret. For hvor ofte er det virkelig hyggeligt, når vi sidder der om maden? Ikke særligt ofte hos os.

Samvær er vigtigt

Men samvær skal der være. For kontinuiteten, de trygge rammer og forudsigeligheden er ekstrem vigtig for dit barn. Det mener børnepsykolog Susanne Scherff.– Det er vigtigt, at vi sætter os ned med vores børn om eftermiddagen, fordi nærværet mellem forældre og børn efter en lang dag hver for sig, er vigtig for relationen. Aftensmaden handler blandt andet om et ønske om nærvær i familien, men om det foregår klokken seks rundt om et bord, anser jeg ikke for at være det primære, siger Susanne Scherff.Hvis vi vælger at droppe den fælles aftensmad, kan det forvirre dit barn, mener børnepsykologen.– Dit barn mister forudsigelighed, kontinuitet og stabilitet, hvis alting flyder, hvis der ikke er nogle regler, og vi bare tager en rugbrødsmad, når vi er sultne. Det kan gå ud over fællesskabet, hvis rammerne er for løst optegnede, siger Susanne Scherff.Men kan jeg ikke bare bytte den fælles aftensmad ud med noget andet, der er fælles?– Det kan du godt. Men det kan være en svær vane at bryde, da det også handler om, hvordan du omgås kulturarven. Gennem generationer har vi siddet sammen omkring et bord med vores forældre og spist. Det har været en norm for vores forståelse af os selv og vores identitet, og det kan vi ikke bare lige smide bort, fordi vi får en fiks idé og ikke gider det mere, siger Susanne Scherff.

Nægter at spise

Kulturarv eller ej. Hvis aftensmaden bliver forbundet med for mange konflikter, kan børnene nægte at spise.– Jeg har oplevet, hvordan nogle børn helt nægter at spise derhjemme, og det kan være fordi, det simpelthen er for konfliktfyldt for dem. I stedet spiser de, hvad de har brug for i dagtilbuddet, fordi stemningen under måltidet opleves rar der, siger hun.Børn har en ret intuitiv måde at spise på fra naturens side. Nemlig når de er sultne. Og når jeg for eksempel forsøger at holde mine tydeligt sultne børn hen om eftermiddagen med en kiks, så de har appetit til den fælles aftensmad, gør jeg ikke noget godt for mine børn ifølge ernæringseksperten.– Du prøver faktisk at lave om på naturen, når du nægter dine børn rigtig mad sent på eftermiddagen, hvor de netop ville elske at få en ordentlig portion mad. Det brød eller frugt, de har fået ved totiden i daginstitutionen er for længst væk på det tidspunkt, så de er med garanti virkelig sultne, siger hun.

Opdelt aftensmad

Okay. Men hvordan skal jeg kunne have aftensmad klar til klokken fire – halv fem, når vi først er hjemme kvart i fire mange dage? Mange familier er endda hjemme meget senere.– Måske kan du have forberedt børnenes aftensmad på forhånd – for eksempel fra weekenden så det bare skal varmes? Det er også helt fint med rugbrød og en lun frikadelle eller rester fra din og din mands aftensmad, foreslår Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.Hun foreslår også, at du selv sætter dig sammen med dine børn ved bordet og eventuelt spiser en smule, så I får en hyggelig stund sammen. Du og din mand kan eventuelt spise sammen ved syvtiden, lige inden ungerne skal i seng, for så kan de tilbydes at få en bid med, hvis de vil. Alternativt kan du tilbyde dem lidt yoghurt eller frugt inden sengetid, da de måske vil være sultne igen. I reglen vil det betyde, at du har byttet rundt på aftensmaden og eftermiddagens mellemmåltid.– Når dit barn bliver større, vil han sikkert fungere meget bedre med en fælles aftensmad, siger Kirsten Mikkelsen Ravnsbøl.Den opdelte aftensmad er altså en midlertidig løsning. Og det, synes jeg, er en trøst.

Mor tester

Jeg forsøger i dagene herefter at give mine børn aftensmad omkring klokken fire. Børnene virker mere ivrige efter at komme op til bordet og smage på maden. Men i sidste ende, spiser de ikke mere, end de normalt gør klokken seks.

Den tidlige aftensmad betyder, at jeg, straks vi træder ind ad døren, må i køkkenet. Faktisk føler jeg, at jeg konstant befinder mig ved kogepladen og dermed har mindre tid med mine børn. Først skal jeg arrangere aftensmad til ungerne og små to timer efter, skal der laves mad til min mand og jeg og derefter en aftensnack til børnene, der ikke vil spise vores mad.

Den romantiske middag for to ved syvtiden er slet ikke så rosenrød, som jeg havde forestillet mig. Vi må nemlig hukke maden i os for at nå at spise, inden ungerne skal puttes halv otte. Hvis vi venter til kvart i otte, når børnene er blevet lagt, er vi meget sultne og samtidig render vi frem og tilbage mellem børn og køkken, fordi de endnu ikke sover.

Det sværeste er imidlertid det manglende fællesskab om måltidet. Jeg savner, at vi sidder sammen allesammen over maden – om det så bare drejer sig om fem minutter.

Vi har derfor besluttet os for at fortsætte med at give en bid eftermiddagsmad klokken fire, spise fælles aftensmad klokken kvart i seks og så tilbyde børnene havregryn med mælk klokken syv, hvilket jo egentlig er det samme antal måltider som Kirsten Mikkelsen Ravnbøl foreslår – men det føles mindre hektisk på vores måde.

LÆS OGSÅ: Mor tester: Mere appetit til tumling

LÆS OGSÅ: Aftensmad: Guide til en hyggelig familiemiddag

LÆS OGSÅ: Opskrifter: Sund mad med Gwyneth