Omelet med skinke og spinat
Foto: Henrik Freek Christensen

Omelet med skinke og spinat

Omelet med skinke og spinat

Lav en nem omelet med skinke, gedeost og spinat, og server den med godt brød til. Så lover vi der er ingen der går sultne i seng..

OMELET MED SKINKE, GEDEOST OG SPINAT
Prøv den bagte omelet med parmaskinke, gedeost og babyspinat. Det er nem hverdagsmad og den smager også godt i en kold udgave lagt imellem brødskiver som en sandwich.

Tid: ca. 20 minutter plus bagning.

(4 pers.)
6 æg
2 spsk. cremefraiche
salt og peber
1 løg
1 spsk. olivenolie
100 g babyspinat
70 g parmaskinke, skåret i tern
100 g gedeost, skåret i tern

Tilbehør: groft brød

1. Tænd ovnen på 180 grader.

2. Pisk æg sammen med cremefraiche, salt og peber. Hak løget.

3. Varm olien på en stegepande, som kan tåle at komme i ovnen. Steg løget et par minutter. Tilsæt spinat, og lad den falde sammen. Tag panden af varmen, og fordel skinke og gedeost jævnt på panden. Hæld æggemassen over, og stil panden i ovnen i ca. 20 minutter, indtil æggemassen har sat sig, og omeletten er gylden. Server med rugbrød.

Se, hvad vi ellers skriver om: Omelet