Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Roulade - bagedysts Mickis opskrift på roulade
Foto: Columbus Leth Skøn tigerroulade med dejlig appelsinfyld

Roulade med appelsincreme

Tigerroulade med appelsincreme

En super lækker opskrift på roulade fra Bagedystens egen Micki Cheng - her får du Mickis opskrift på en flot, saftig og festlige tigerroulade med den lækreste appelsincreme i midten.

clock en time
printer Print
plate 1 store roulade

Rouladedej:
½ vaniljestang
130 g sukker
3 store æg
40 g mel
2 spsk. god kakao
60 g kartoffelmel
1 tsk. kanel
½ tsk. stødt nellike
1 tsk. bagepulver
saft af 1 økologisk appelsin

Appelsincreme:
2 blade husblas
125 g flødeost
25 g flormelis skal af 1 økologisk appelsin
1 tsk. citronsaft
2½ dl piskefløde
1 spsk. appelsinsaft

Overtræksmarcipan:
200 g marcipan 
20 g glukosesirup
100 g flormelis

Pynt:
30 g mørk chokolade
usaltede pistacienødder
frysetørrede hindbær

Sådan bager du roulade

  1. Rouladedej: Skrab kornene af vaniljestangen, og bland dem med lidt af sukkeret. Pisk æg, vaniljesukker og sukker lyst og luftigt – pisk i 4-5 minutter. Bland de tørre ingredienser sammen, og sigt det i æggesnapsen.
  2. Vend dejen forsigtigt sammen. Fordel dejen på en bageplade med bagepapir, og bag den i ovnen ved 225 grader i 6-8 minutter.
  3. Vend bunden ud, og med toppen nedad, på et sukker- drysset stykke bagepapir. Lad den køle lidt, og træk det øverste stykke bagepapir af. Stænk bunden med appelsinsaft, og lad bunden køle af under et fugtigt klæde.
  4. Udblød husblassen i koldt vand. Pisk flødeost, flormelis, appelsinskal og citronsaft let sammen. Pisk dernæst fløden stiv, men ikke for stiv.
  5. Vrid husblassen, og smelt den sammen med appelsinsaft i en gryde over vandbad, og bland det med flødeostecremen under hurtig omrøring. Vend den piskede fløde i cremen.
  6. Rulning af rouladen: Smør rouladebunden med appelsincreme i et lag på ca. ½ cm, og rul dernæst rouladen sammen.
  7. Lad 2 cm af kanten tættest mod dig selv forblive fri for creme – så får du et flot snit, når den færdige roulade skæres.
  8. Hjælp rouladen i gang med den første del af rulningen. Træk dernæst bagepapiret mod dig selv, så rouladen nærmest ruller sig selv.
  9. Lad rouladen stå med sammenføjningen nedad, og lad den hvile i ca. 1 time på køl.

    PRØV OGSÅ: Grigos mørke roulade

  10.  Overtræksmarcipan: Ælt ingredienserne til marcipanen sammen, og stil den på køl før udrulning.
  11.  Rul marcipanen ud i et tyndt, jævnt lag, som kan kommes rundt om hele rouladen. Skær kanten til, så marcipanen bliver flot, og rul den omkring rouladen.
  12.  Pynt med smeltet mørk chokolade, hakkede usaltede pistacienødder og frysetørrede hindbær.

    LÆS OGSÅ: Micki var "klassens tykke dreng": "Min livsglæde er blandt andet en reaktion på de udfordringer, jeg har været igennem"

 

Om Mickis kager

Opskriften er fra Micki Chengs bagebog Mickis kager, hvor du finder masser af inspiration på gode desserter og lækre kager.

I Mickis bageunivers er der fuld fokus på smag. Her er både de nemme og hurtige kager men også de større mesterværker, der kræver lidt mere finesse.

Mickis Kager af Micki Cheng, Lindhardt og Ringhof, 152 sider, 249 kr.

Se, hvad vi ellers skriver om: Roulade, Den Store Bagedyst, Appelsin og Bageopskrifter