Små citron-birkesmuffins med ahornsmør
Foto: Line Thit Klein Små citron-birkesmuffins med ahornsmør

Små citron-birkesmuffins med ahornsmør

Små citron-birkesmuffins med ahornsmør

Gode, saftige muffins med fantastisk ahornsmør.

printer Print

300 g hvedemel
1 tsk bagepulver
200 g sukker
½ tsk natron
revet skal fra 1-2 usprøjtede citroner
1 dl olie
50 g smeltet smør
2 dl kærnemælk
saft fra 1 citron
2 æg
korn af ½ vaniljestang
ahornsmør:
150 g smør
1 tsk revet citronskal
1 ½ dl ahornsirup

Sådan laver du citron-birkesmuffins:


Tænd ovnen på 200˚. Bland mel, bagepulver, sukker, natron og citronskal.
Pisk olie, æg, citronsaft og smør i en skål, til det er lyst og luftigt. Vend forsigtigt melblandingen og kærnemælken i æggeblandingen. Her gælder det om at røre så lidt som muligt, så snart ingredienserne er løseligt blandet. Jo mindre du rører, jo luftigere og lette bliver dine muffins. Det gør ikke noget, at dejen ser klumpet ud – tværtimod skal den faktisk helst være det.

Hæld dejen 2/3 op i små eller store muffinsforme, og bag dem i 15-20 min. De skal være hævede og lysebrune, når du tager dem ud.

Bring ahornsirup og citronskal i kog i en kasserolle. Tilsæt smørret lidt ad gangen, og rør mellem hver klump smør, så det blander godt sammen med siruppen. Pisk blandingen igennem med håndmikser eller en køkkenmaskine, til den er tyk og cremet – den tykner, når den køler af. Det tager ca 6-8 min. Server ahornsmørret til de lune muffins.

Prøv også fennikelkiks med røget laks, rygeostecreme og lakserogn

Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter/

Se, hvad vi ellers skriver om: Muffins