Stegt fisk med ærtepure og peberrodsfløde med dild
SPONSORERET indhold

Stegt fisk med ærtepure og peberrodsfløde med dild

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En nem måde at servere fisk til frokost.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
25. maj. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

600-700 g fisk – f.eks. kulmule, lyssej, kuller eller anden hvid fisk
300 g ærter (optøede)
1 dl vand
1 dl piskefløde
½ tsk dijonsennep
2 spsk citronsaft
1 tsk flydende honning
1½ spsk fintrevet peberrod
salt og peber
lidt ærteskud og plukket dild til pynt

Sådan gør du:

Skær fisken ud i 4 portionsstykker, og kom dem i et ovnfast fad. Krydr med salt og peber.

Kom ærter og vand i en gryde, og giv det et opkog. Blend ærter og vand til puré, og krydr med salt, peber og citronsaft

Rør piskefløde sammen med dijonsennep, citronsaft, honning, peberrod, salt og peber.

Bag fisken 10-12 min. ved 175 grader, og anret den sammen med en skefuld ærtepure, lidt peberrodsfløde og drys med ærtespirer og plukket dild til sidst.

PRØV OGSÅ: Grøn aspargessuppe med croutoner og krydderurter