Din alder afslører, hvilken fastelavnsbolle du bedst kan lide
I Danmark har vi en årelang tradition for at spise fastelavnsboller til fastelavn, og igen i år samles vi i lange køer foran landets bagerier for at få fingre i de lækre boller. Men selvom vi er enige om at elske fastelavnsboller, så er vi langt fra enige om, hvad en 'rigtig' fastelavnsbolle er. Det viser en undersøgelse fra Karolines Køkken.
Er det den klassiske gærdejsbolle fyldt med creme eller syltetøj og en klat glasur på toppen, som du sværger til, når der skal spises fastelavnsboller? Eller er det wienerbrødsbollen med flødeskum, der er en 'rigtig' fastelavnsbolle for dig?
Artiklen fortsætter efter videoen...
Det viser sig nemlig, at både din alder og din geografiske placering har indflydelse på, hvilken slags du foretrækker, og hvilken fastelavnsbolle du mener er den 'rigtige'. De unge foretrækker én slags og de ældre en anden, og også nordjyderne og sjællænderne står på hver deres side i 'duellen', når det drejer sig om fastelavnsboller.
SE OGSÅ: Læserne: Her får du de bedste fastelavnsboller i Danmark
De unge vil have den gamle
Det er især alderen, der afgør, hvilken version vi går efter. Undersøgelsen viser nemlig, at de yngre i alderen 18-29 år i højere grad foretrækker den gammeldags fastelavnsbolle, mens de ældre i alderen 60-75 år er mere til wienerbrødsversionen.
"Det er sjovt at se forskellen på, hvilken fastelavnsbolle vi foretrækker. Og det hænger sandsynligvis sammen med, hvad man er opvokset med, fordi fastelavn i høj grad er bundet op på traditioner”
Tove Færch, leder af Karolines Køkken
Geografi spiller også ind
Det er ikke kun generationer, som fastelavnsbollen splitter. Det gælder også landsdelene. I Hovedstaden og i Nordsjælland er man så splittet, at der ikke kan findes en vinder, hvorimod der på Fyn, Sjælland og i Nordjylland tegner sig et mønster. I Nordjylland og på Fyn vil flertallet helst sætte tænderne i den gammeldags fastelavnsbolle, mens sjællænderne er mest til wienerbrødsversionen med flødeskum eller creme.
”Fastelavnsbollen er jo forbundet med traditioner for mange danskere, men det behøver ikke at betyde, at der kun er ét svar på, hvordan fastelavnsbollen skal se ud og smage. Er man til den mere traditionelle type, går man med den gammeldags. Men er man til mere fyld og overdådighed, stikker man gaflen i en af de nyere, fx er den svenske version, semlor, også blevet populær herhjemme,” siger Tove Færch, der er leder af Karolines Køkken.
Ligegyldigt hvilken slags fastelavnsbolle, du foretrækker, kan du helt sikkert finde en god opskrift her på ALT.dk – vi har både opskrifter på de gammeldags fastelavnsboller, dem af wienerbrød, svenske semlor, fastelavnsknuder og meget meget mere. Du finder mere end 50 lækre opskrifter på fastelavnsboller her
Nøgletal fra Karolines Køkkens undersøgelse:
Hvilken fastelavnsbolle smager bedst?
- Gammeldags fastelavnsbolle (med gærdej, vaniljecreme og/eller remonce): 34 %
- Wienerbrødsfastelavnsbolle (med wienerbrødsdej, flødeskum, syltetøj og/eller creme): 31 %
- Jeg har ingen præferencer: 21 %
- Jeg kan slet ikke lide fastelavnsboller: 10 %
- Ved ikke: 5 %
18-29 år:
- Gammeldags fastelavnsbolle (med gærdej, vaniljecreme og/eller remonce): 44 %
- Wienerbrødsfastelavnsbolle (med wienerbrødsdej, flødeskum, syltetøj og/eller creme): 27 %
60-75 år:
- Gammeldags fastelavnsbolle (med gærdej, vaniljecreme og/eller remonce): 29 %
- Wienerbrødsfastelavnsbolle (med wienerbrødsdej, flødeskum, syltetøj og/eller creme): 35 %
Om undersøgelsen: Befolkningsundersøgelsen baserer sig på cirka 1.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarks panel i perioden 12. januar til 19. januar 2022. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariabler er sikret ved efterfølgende vægtning.
Bliv klogere på...
Gammeldags fastelavnsboller
Oprindelsen på den søde bolle stammer fra en gammel fastelavnsskik, hvor man markerede, at fasten skulle starte - og at det snart var forbudt at spise hvedebrød i 40 dage.
Den gammeldags skik var at markere slankekurens start med bolle lavet på hvedemelsdej med rosenvand, hvilket altså er den originale opskrift på fastelavnsboller. Det er nemlig først senere, at rosiner, appelsinskal, kardemomme og creme er blevet tilsat som en ekstra luksus i fastelavnsbollen.
Få den lækreste opskrift på gammeldags fastelavnsboller her og her.
Fastelavnsboller med creme og fløde
Efter mange hundrede år blev hvededejen i fastelavnsbollerne ændret til en mere luftig wienerbrødsdej - nærmere bestemt i 1909. Men det først var i 1950’erne, vi fandt ud af, at fastelavnsbollerne kunne flækkes og fyldes med både creme og piskefløde.
Faktisk er fastelavnsbollerne med creme og fløde noget, som vores svenske naboer inspirerede os til efter anden verdenskrig. Her begyndte de svenske ismejerier nemlig at skyde frem, og de hjalp med til at sikre, at vi kunne få frisk fløde rundt om i Danmark.
Skal dine fastelavnsboller stamme fra den semi-gamle opskrift? Så skal du skæve til svenskernes flødeskum og lægge en dansk wienerbrødsdej omkring. Du kan også holde opskriften inden for landets grænser, men så bør flødeskummet og cremen erstattes af sød marmelade.
Gider du ikke lave fastelavnsboller? Så se her, hvor du i stedet kan købe de bedste fastelavnsboller i Danmark.
Vil du lave noget andet end fastelavnsboller? Så prøv svenske Semlor, Strutter, mini-chokoladeboller eller en fastelavnsstang.
