Ikea duftlys kødboller

Foto: IKEA Den svenske møbelgigant har skabt et duftlys, der dufter af kødboller.

IKEA lancerer nyt duftlys. Det dufter af köttbullar…

IKEA Family fejrer 10-årsjubilæum i USA og udlodder i den anledning en meget speciel præmie. Den svenske møbelgigant har nemlig skabt HUVUDROLL-lyset, som er et duftlys, der dufter af kødboller. Intet mindre.

Jo, du læste rigtigt – de vidt berømte 'köttbullar' har simpelthen fået deres eget duftlys, så du kan genskabe den vidunderlige(!) atmosfære fra IKEAs cafeteria hjemme hos dig selv.

Ifølge Sho Matsuzaki, der er en af de kreative kræfter bag projektet, dufter lyset virkelig meget af de berømte kødboller, og til New York Post udtaler han:

"(...) for the IKEA Family 10-year anniversary, we thought it would be fitting to create something unexpected that our IKEA Family members and meatball super-fans would love."
Sho Matsuzaki, creative director hos Ogilvy

Men før du nu smider alt, hvad du har i hænderne og ræser hen til din nærmeste IKEA for at få fat i en af de kødbolleduftende lys til dit hjem, så skal du vide, at duftlysene indtil videre kun kan vindes via en konkurrence for amerikanske medlemmer af IKEA Family i USA. Om de kommer til at være en del af IKEAs faste sortiment herhjemme, og om de overhovedet kommer til Danmark, må tiden vise.

ikea-kodbolle-lys-txt.jpg

Indtil videre er din eneste mulighed for selv at genskabe duften af de elskede kødboller derhjemme selv at lave dem. Og det kan du faktisk sagtens, for i april 2020, da IKEA var lukket ned pga. Covid-19, delte IKEAs engelske afdeling nemlig opskriften på de lækre kødboller, så vi alle sammen kunne nyde en stor portion 'köttbullar' med mos og tyttebærsylt derhjemme.

ikea-kodboller-opskrift.jpg

Så mens vi venter på duftlyset, kan vi jo passende fordrive tiden med at stege kødboller. Opskriften finder du her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Viralt og IKEA