julie lund
Foto: Privat Julie Bruun Lund har lidt af voksenakne, og hun er langt fra den eneste.

Livet med voksenakne

Klumme: “Hvorfor får jeg bumser? Jeg er jo voksen nu”

Akne hører teenageårene til. Det var i hvert fald, hvad jeg fik fortalt hele min spæde ungdom. Siden har jeg dog erfaret, at virkeligheden er en anden. Akne kan også komme, når du er voksen. Det gjorde den hos mig. Først græd jeg, og så tog jeg kampen op – for der er noget at gøre.

Der findes dem med porcelænshud, som aldrig har set skyggen af en bums. Ikke engang en hudorm. Eller okay, måske en hudorm. En enkelt én, men det hører til sjældenhederne. Og så findes der os – mig selv inklusiv – der jævnligt får besøg af de små krapyler. Urenheder, der i mit tilfælde udviklede sig til cystisk akne, da jeg rundede de 25 år. Netop som jeg skulle til at være voksen.

LÆS OGSÅ: Behandling af bumser og akne: Sådan undgår du uren hud

Hverken ordlyden eller synet af en bums – eller en hudorm for den sags skyld – er lækkert. Snarere tværtimod. Synet af de små bæster, kan faktisk virke gruvækkende – særligt, fordi de altid sætter sig lige dér, midt i ansigtet til skue for hele verden. Sådan føles det i hvert fald, som om hele verden kan se dem – og kun dem.

Og de bliver ikke mindre synlige af, at folk omkring dig velmenende fortæller dig, at “det kun er dig selv, der kan se dem,” og at “du ser dem meget mere, end vi andre gør,” for hey, er det ikke også slemt nok? Vel er det så. Og de forsvinder jo ikke, fordi du får at vide, at de ikke er lige så tydelige for andre, når dét, du ønsker allermest, er, at de skal forsvinde.

Præpubertær og naiv

Klip til 15 år senere og flere år med pæn hud. Følelsen af ikke at have en 13-årig konfirmands hud var lykken, og den varede, til jeg blev 25. Nærmest på skæringsdatoen for mine 25 somre, buldrede den første bums frem på min ene kind. En blev til flere, og flere blev til mange.

Panikken bredte sig hurtigt, for jeg var på ingen måde indstillet på at rende rundt med bumser på kinderne. Jeg var lige flyttet til København få år forinden og i fuld gang med at leve mit bedste liv. Bevares, akne er på ingen måde en livstruende sygdom, men det slider på selvtilliden, og lysten til at deltage i sociale arrangementer udeblev, og den slags kan være utrolig invaliderende. Jeg slæbte mig dog oftest afsted alligevel, men ville helst tale med folk på afstand, så de forhåbentligt ikke kunne se, hvad der huserede på mine kinder, eller slet ikke tale med nogen.

Jeg husker tydeligt, da jeg på min første desperate googlejagt – for at finde ud af, hvordan jeg på mirakuløs vis kunne komme min begyndende akne til livs – læste et blogindlæg på Anette Kristine Poulsens site Beauty Space. Her proklamerede hudlæge og professor Peter Bjerring, at “akne, i alle dens stadier fra mild til svær, er noget, du er nødt til at lade professionelle tage hånd om. Akne kan ikke renses eller vaskes af, for det er en hormonel tilstand, der kommer indefra – men kan påvirkes udefra.”

På daværende tidspunkt var det ellers præcis, hvad jeg havde forsøgt at gøre. Vaske dem af. Med alt lige fra Basiron og skrappe renseprodukter til syre og skrubbecremer med korn. Intet virkede. Og mere eller mindre simultant med, at desperationen voksede, steg mit forbrug af skrappe produkter. Noget, jeg sidenhen har erfaret, er noget er det værste, man kan gøre – og ifølge Pia Krejler, der er medindehaver af CURE Lab og den danske distributør af det franske luksusmærke Biologique Recherche, en fejl, som mange med akne begår.

“Når man har akne eller en anden form for inflammation i huden, er der rigtigt mange, der gerne vil “rense” huden grundigt, men resultatet er oftest, at huden bliver strippet for alt, hvad der hedder naturlig lipidbarriere (fedtlag). Ren hud er naturligvis meget vigtigt, når man døjer med udbrud, men det nytter ikke noget at nedbryde hudens immunforsvar. Så opnår man det stik modsatte,” siger Pia Krejler og fortsætter: “Problemhud skal behandles ligesom sart hud; blidt og med gode, målrettede produkter.”

LÆS OGSÅ: Josephine Bredsted: "På den måde har jeg fået bugt med min hormonelle akne"

Desperat og proppet med psykopiller

Det stod hurtigt klart, at der ingen lette løsninger var på problemet. Og hvad er værre, når det er det eneste, man gerne vil have? På daværende tidspunkt kunne jeg ikke komme i tanke om noget.

Jeg begyndte at vågne om natten for at mærke på mine kinder, om der skulle være kommet nye udbrud. Min reaktion pendulerede mellem at tænke: “Ah. Heldigvis ikke.” og “Fuck. Ikke igen. Hvornår stopper det?”, så græd jeg lidt af fortvivlelse, inden jeg atter faldt i søvn.

Sådan foregik mange af mine nætter, indtil jeg igen kom i tanke om, hvad Annette Kristine Poulsen i sin tid havde citeret aknekloge Peter Bjerring for på sin blog: ”Akne kan kureres. Altid. Bare ikke med en one fits all løsning, og derfor skal hudlægen se dig. Så er der selvfølgelig forskel på hudlæger, og du må researche dig frem til, hvem du skal vælge som aknespecialist.”

Og det gjorde jeg så; researchede og fandt frem til en dygtig hudlæge.

Hos hudlægen blev jeg klogere og klar over, at der var tale om cystisk akne. Altså dybtliggende bumser, som aldrig rigtig kommer op til overfladen, og som derfor skal behandles medicinsk. I mit tilfælde udmærkede det sig ved få, men store bumselignende buler udelukkende placeret på mine kinder.

Der var altså ikke bare tale om “uren hud” – som kan være slemt nok – men en hudsygdom, som kunne og skulle behandles.

“Hvorfor mig? Er jeg ikke for gammel til den slags,” spurgte jeg min hudlæge, som vistnok forklarede mig noget i retningen af, at min 25-årige krop gerne ville have børn. Som straf – fordi det ikke lige var det, der dengang stod allerøverst på ønskelisten – kvitterede den med akne på mine kinder. Hormoner rasede forvirret rundt i min krop og efterlod mig med hormonel akne.

I øvrigt en fed besked at få, når man er 25 og først dér langsomt er ved at finde ud af, at græsset på ingen måde er grønnere på den anden side af puberteten. Hvorfor er det ikke noget, vi taler om; at akne på ingen måde kun er forbeholdt teenageårene? At op imod 20 procent af unge kvinder lider af voksenakne?

Faktisk er risikoen for at få akne senere i livet næsten lige så stor som i teenageårene – hos unge kvinder, såvel som ældre – og den primære årsag er typisk, at hormonbalancen tager sig en gevaldig rutsjebanetur, som medfører såkaldt hormonel akne.

“Der kan være mange forskellige årsager til, at man får akne, men vi ser oftest den hormonelle, som kan vise sig helt fra 13-års alderen og langt ind i 20’erne – men også hos især kvinder omkring 40-års alderen, der så småt nærmer sig overgangsalderen, eller hos kvinder, som stopper med at tage hormonbaseret prævention. Det kan tage lang tid at få hormonsystemet til at fungere igen, og det varierer meget fra person til person,” siger Pia Krejler.

Dér stod jeg naiv og uforstående og troede, at jeg var homesafe. Det var jeg ikke, og jeg var (fandt jeg ud af) tilmed uden skyld.

LÆS OGSÅ: Kan jeg bekæmpe min akne med shampoo? Læs med her, inden du prøver

Hos hudlægen fik jeg først recept på én og så en anden creme, inden jeg røg over på en pillekur med Tretracyklin. Det hjalp ikke det store, og der skulle tages skrappere midler i brug. Jeg fik derfor tildelt en endnu stærkere pillekur med Isotretinoin. En pillekur, som sendte mig på p-piller – da en eventuel graviditet ville føre til fostermisdannelser og abort ­– samt blodprøvetjek én gang om måneden og min hud på sultestrejke. Forstået på den måde, at pillerne blandt andet nedsatte min naturlige talgproduktion i en sådan grad, at alle slimhinder i min krop tørrede ud.

Overbevist om, at pillerne kunne hjælpe mig af med bumserne, blev det sekundært, hvor meget ravage mit pilleindtag ellers lavede. Jeg var kold som jordbæris. Bumserne skulle væk; koste hvad det ville.

Efter syv måneder på psykopiller var jeg mere eller mindre aknefri. Og lykkelig!

Op på hesten igen

Midt i pillekaosset og forhippet på at få mine glatte kinder tilbage glemte jeg at holde styr på min hormonbalance, der absolut ikke havde haft godt af hverken p-piller eller Isotretinoin-pillekuren, og bumserne begyndte så småt at titte frem igen. Ikke i samme grad som inden pillekuren, men nok til, at jeg var ked af min hud og gjorde klar til kamp igen.

Jeg prøvede kræfter med forskellige kosmetologer, indtil jeg havnede i hænderne på føromtalte og citerede Pia Krejler, der sagde – nærmest ordret, hvad jeg tidligere havde læst i artiklen på Annette Kristine Poulsens blog – at jeg ikke skulle finde mig i mine akneramte kinder, men derimod væbne mig med tålmodighed og være tro mod mine hudplejeprodukter. Skifter man for meget rundt mellem alskens hudplejeprodukter, bliver huden stresset, og det kan være med til at forværre situationen.

Min hud blev altså først for alvor god igen, da jeg, sideløbende med ansigtsbehandlinger, stoppede på p-piller og med hjælp fra blandt andet en zoneterapeut fik styr på min hormonbalance igen.

Ingen tilfælde er ens, og det er langt fra alles kroppe, der vil reagere så voldsomt på eksempelvis p-piller, som min gjorde. Derfor er det altid og oftest det eneste rigtige at søge hjælp og vejledning hos en kosmetolog og en hudlæge, som i fællesskab kan hjælpe dig med råd og vejledning, inden det eskalerer.

Arene bliver hængende, til de forsvinder

Det er nu tre år med hudlægebesøg, vanvidspiller og en krop med Sahara-tilstande, zoneterapi og en milliard produkter mod akne siden, og bumserne er væk. Eller ikke helt, men så godt som.

Tilbage er arene efter bumserne som en sød lille reminder om, at man for alt i verden ikke skal pille for at få urenhederne til at forsvinde. 1) Det virker ikke. 2) Det giver ar. Heldigvis findes der også her forskellige løsninger.

For mig har løsningen længe været en kombination af ansigtsbehandlinger og daglig brug (morgen og aften) af en god rens og en polerende lotion med blandt andet mælke- og salicylsyre – og nu også laserbehandlinger.

Efter langt tilløb og kyndig vejledning fra eksperter på området kastede jeg mig ud i mit fraxellaser-eventyr, som har vist sig at reducere bumsernes efterladenskaber gevaldigt. Fraxellaser hjælper mod aknear via bittesmå opvarmninger under huden, som stimulerer den til kollagendannelse, der er med til at udglatte og ensarte hudstrukturen. Ja, det er en stor udgift, men for mit vedkommende alle pengene værd.

Hele molevitten taget i betragtning er jeg – nu i sluttyverne – mere eller mindre bumsefri. Helt fri for dem bliver jeg nok aldrig. Forskellen til i dag er dog, at der er tale om urenheder og ikke længere en decideret hudsygdom. Jeg har kontrol over dem og ved, hvordan jeg skal og ikke skal behandle dem, når de kommer. Jeg finder mig ikke i dem, og det skal du heller ikke.

Om Julie Bruun Lund, 28 år

  • Cand.mag. i Visuel Kultur fra Københavns Universitet, med en bachelorgrad i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet, Odense.
  • Mode- og skønhedsredaktør på ALT.dk.
  • Fik akne som 25-årig og deler her sin oplevelse med hudsygdommen. I forlængelse af ovenstående fortælling er det vigtigt at understrege, at ingen tilfælde af akne er ens, og det er derfor også individuelt, hvordan den skal behandles. Det vigtigste er, at man søger hjælp og vejledning hos en kosmetolog og en hudlæge, som i fællesskab kan hjælpe med råd og vejledning.

Klummen er et udtryk for skribentens egne holdninger og oplevelse.

Se, hvad vi ellers skriver om: Skønhed, Klumme og Bumser